mor og barn
Familieliv

Sådan håndterer du bedst konflikter med dit barn

2. januar 2020
Torsdag, 2. januar 2020 - 8:15. Udgivet første gang november 2015. Af Anne Romanelli. Foto: Panthermedia
Familieterapeut Michael Gunnersen giver her gode råd til, hvordan du opnår den bedste kontakt og kommunikation med dit barn - så du bedst kan forebygge og løse eventuelle konflikter.

Jeg oplever tit forældre, som har svært ved at få kontakt til eller tale med deres barn, især i konfliktsituationer. I mange af disse ofte lidt svære situationer bliver det ekstra svært, fordi forældrene taler til og ikke med deres barn.

I konfliktsituationer har barnet brug for en ansvarlig voksen - ikke en voksen, der agerer som et barn på samme alder. Tag ikke sætninger som ”dumme far” eller ”jeg hader jer” personligt. Hvis du tager dem personligt, er du godt på vej til at afvikle kontakten til barnet, og i de fleste situationer skaber det konflikter, skænderier og uro i familien. Efterfølgende står både den voksne og især barnet tilbage med en følelse af at være forkert, ikke forstået og måske med følelsen af ikke at være elsket. Lyt i stedet til det underliggende, som barnet siger. Når barnet siger ”dumme far”, så kunne det reelt betyde noget i retning af: "Lige nu er jeg ked af det, vred og føler mig ikke forstået. Jeg har brug for din hjælp". Det, børn siger, har ofte en dybere betydning. Bliv derfor nysgerrig og prøv at forstå, hvad barnet reelt mener. Det betyder selvfølgelig ikke, at I ikke skal sætte personlige grænser over for jeres barn, men gør det i "fredstid" eller i ”mild krig”. Når barnet sender disse sætninger ud for at få kontakt og reaktion fra den voksne, vil det være fint at starte med noget i denne stil: "Jeg vil ikke have, du kalder mig dumme far". Sig det uden yderligere lange forklaringer om, hvorfor eller hvor ked af det du bliver. Det giver ingen mening. Hold svaret kort og præcist og hjemme ved dig selv, og lad så barnet reflektere og måske kvittere. I mange tilfælde vil du opleve, at barnet tygger på svaret og reflekterer over din grænsesætning.

Et forslag til, hvordan man derefter taler med sit barn i sådanne situationer, kunne f.eks. se således ud:

1.) Tag ansvar: "Ok, nu tror jeg, at det er vigtigt, at jeg lytter til dig!" (Gå ikke ind i sætningen "dumme far"). 2.) Anerkend barnet: "Jeg ved ikke, hvordan du har det, men det ser ud til, at du er ked af noget eller vred over noget". (Her sker det tit, at barnet er parat til at åbne op og sige "Jamen det er bare fordi" …...). 3.) Inviter til kontakt og samtale: "Vil du fortælle mig om, hvordan du har det?" (Her er det ikke sikkert, barnet er klar, men så inviter igen efter lidt tid. Giv ikke op i forhold til kontakten. Prøv igen). Juster gerne overstående sætninger efter barnets alder. Ved at bruge disse tre trin, tager du ansvar for relationen. Du åbner op ved at prøve at forstå barnet, og du viser, at du gerne vil og har interesse i at forstå barnets liv og verden. Når du inviterer, så undgå sætninger som "Vi skal lige tale om……." Ordet ”vi” kan give barnet følelsen af et ansvar, som det måske ikke skal have. Her tænker jeg eksempelvis på ansvaret for relationen. Husk, det er ALTID den voksne, som er ansvarlig for relationen.

Andre gode sætninger kunne være:

"Jeg har tit tænkt på, at jeg gerne vil vide, hvordan du har det når ………… Har du lyst til at fortælle mig om det?" "Jeg vil gerne spørge dig om, hvordan det ville være godt for dig, at jeg ............" "Jeg ved ikke, hvordan jeg kan hjælpe dig, når……… Har du en ide?" Når du inviterer, så pres ikke barnet til svar. Giv barnet tid. Nogle gange kan barnet svare straks, andre gange har barnet brug for at blive klogere på sig selv - afhængigt af alder og emne. Bliv nysgerrig på din egen og barnets personlighed og grænser. Inviter til samtale og kontakt med en kærlig, åben og ærlig tilgang. Læs mere om familieterapeut Michael Gunnersen her

Læs også