https://imgix.femina.dk/media/billeder/2012/november/mikeprim.jpg
Selvudvikling

Dk’s blues-hit: ”Jeg tror på fremtiden!”

3. december 2012
af Lonnie Kjer
foto: Morten Rygaard
Engang spiste Mike Andersen sønderjysk sindsro til morgenmad. Nu står menuen på svedig blues og soul. Og masser af succés. Midt i en kriseramt branche. Opskriften er simpel: Spil, spil spil!

Ternede duge, bistromad, vin i høje glas og jazz i højtalerne. Der er ikke meget blues over den hyggelige café på en villavej på Amager. Men dét kom der pludselig, dén novemberaften, jeg skulle mødes med Danmarks nye blues-succés - Mike Andersen! Og du kan lige så godt på forhånd aflyse alle omvandrende blues-klichéer, du måtte ha', for Mike Andersen afliver dem alle sammen. Både på scenen og som privatperson. Sønderjyden, der drog til Aarhus, fik the blues og har spillet den lige siden. Og lige nu for fulde huse overalt i landet.

Mødet med Mike …
Lettere forsinket, man er vel musiker, dukker den tårnhøje mand op og forvandler enhver tanke om en lille Latte til noget, der rimer på - og smager af - blues. Med øllene perlende i glassene er udgangspunktet for en god samtale ligesom også mere autentisk. Med tyk, charmerende Aarhus-accent og et perfekt mix af ydmyghed og selvbevidsthed fortæller han top-begejstret om sit liv som - ret så - succésfuld musiker. Og dét selvom du måske aldrig har hørt om ham før. Og der er også umiddelbart langt fra hitlister, nye boller på suppen, døgnfluer og tv-talentshows til historien om Mike og hans blues.

Scenen er din!
Og det passer hovedpersonen selv rigtig godt. Han og bandet har, med egne ord' spillet den op'.
"Det er jo det modsatte af X-factor," siger han til Oestrogen.
"Vi har taget det lange, seje træk, spillet i småbyerne overalt i landet, og der er stille og roligt kommet flere og flere mennesker til vores koncerter," siger Mike Andersen, der opfatter sig selv som en spillemand - og elsker det.
"Mit liv er på scenen. Det er der, jeg gider være, lige der … jeg føler stor værdighed forbundet med det … tænk dig, i Næstved har 120 mennesker valgt at bruge deres aften sammen med mig. Det er da stort," fortæller musikeren, der har udgivet fire albums.

'Blå' optimist …
Det var det sidste album, der var med til at gøre forskellen. Fra små spillesteder til de lidt større. Fra nichenavn til Ugens Album på P4. Gode anmeldelser og et pænt nej tak til flere pædagogmedhjælper-jobs, eller hvad han ellers måtte kaste sig over for at få økonomien til at passe ind i et liv som musiker.
"Det var jo de lidt hårdere år, når man skulle spille hver weekend og arbejde til hverdag, så jeg sætter så meget pris på at få lov til kun at spille lige nu. Jeg kommer aldrig til at tage det for givet, at jeg får lov til at leve af musikken. Jeg tror på fremtiden, har verdens bedste band og tror så meget på det, men skulle det gå nedad bakke, tager mig et job igen … på Varmestuen i Aarhus, f.eks. Det var et godt job …"

Meget mere Mike
Heldigvis er det lige nu og nærmest hele tiden, du kan få fornøjelsen af Mike Andersen på landets spillesteder. Og sådan bliver det sikkert ved med at være. Lige der, i grænsen mellem blues og soul, hvor Mike Andersen og hans voksne publikum gerne vil være. Vejen er i hvert fald brolagt med masser af talent, høje ambitioner - og kompromisløshed.
"Jeg stiller høje krav til mig selv og mine kolleger … på en forhåbentlig fornuftig måde, håber jeg, men er der én ting, jeg aldrig har bøvlet med, er det tvivlen. Jeg ved, hvordan jeg vil lyde og hvilken vej, jeg vil gå. Det er mit våben at være fokuseret," siger sangeren, guitaristen og sangskriveren.

Still Got The Blues …
Så han går sine egne veje. Brænder for en ældgammel stilart med 'regler'og opskrifter, han for længst har droppet. Han spiller the blues, som han synes, den lyder bedst. Og så synger han lige så fantastisk som han spiller.
"Der er mange der gør det bedre end mig. Men jeg interesserer mig for kommunikation … ikke for at stå med ryggen til og spille indadvendt blues for mig selv. Måske er det derfor, der også er en del kvinder blandt mit publikum."
Ja, måske. Dét giver i hvert fald mening. Og novemberregn var langt fra nok til at tørre et lille strejf af Mike Andersen af… heller ikke selvom caféen næsten ligner sig selv igen.

Læs også