https://imgix.femina.dk/media/32e30c52025c4d2f9512910cdb8938a5.jpg
Selvudvikling

Dansk film fremme i stiletterne

21. maj 2012
af Lonnie Kjer
Foto: Privat
Selvom debatten raser om det modsatte, så er der kvinder på plakaten ved Film festivalen i Cannes. Man skal bare kradse lidt i lakken.

Vi ved det jo godt: Bag enhver succesfuld mand står en stærk kvinde. Også i filmbranchen.
Og selvom samtlige nominerede film på årets Film Festival i Cannes, domineres af mænd, byder Vinterbergs "Jagten" ind med masser af feminine aftryk. Ikke fordi, der overhovedet er kvinder på hovedrollelisten, men produceren er kvinde. Klipperen er kvinde. Og fotografen er kvinde.

Pletskud
"Det vrimler jo med kvinder i "Jagten", men det er der ingen, der opdager, midt i snakken om mangel på kvinder til Cannes-festivalen", lyder det grinende fra den 34-årige filmfotograf, Charlotte Bruus Christensen, der - højgravid - har svinget de tunge kameraer i jagten på "Jagten" - og i et fag, hvor kvinder er et mere sjældent syn.
"Jeg tænker aldrig over, at jeg er kvinde i et mandefag. Det handler jo bare om at gøre sit job ordentligt."

Vinterbergs kvinder
Lige nu er kameraet skiftet ud til fordel for festkjoler og boblevand, mens den røde løber skridtes af i Cannes. Her venter Charlotte Bruus Christensen sammen med filmens hovedproducent, Sisse Graum Jørgensen og filmens klipper, Anne Østerud - og deres mandlige kolleger, naturligvis - i spænding på dommen over "Jagten", der spås gode chancer for at løbe med de eftertragtede Gyldne Palmer.

Sure kritikere
Og det bliver ikke en kvindelig instruktør, der løber med palmerne i år. De glimrer nemlig ved deres fravær i år, og dét hidser franske, kvindelige filmmagere sig op over i en vred kronik, der nærmest anklager festivalens ledelse for sexisme. Vi skal da også tilbage til 1993 for at finde en kvindelig instruktør på sejrsskamlen og den gyldne palme i hånden. Det var med filmen "The Piano", hvor Jane Campion kom, så og sejrede. Men de er der altså, kvinderne. Bag mændene, om ikke andet.


LÆS OGSÅ:

Artiklen "Store stjerner med skæve hjerner"

Læs også