mistrivsel
Samfund

Unges mistrivsel accelererer – nu vil forsker aflive sejlivet myte

15. oktober 2022
af Sofie Olivia Mørch
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Unge fortæller om hårtab, angstanfald og besvimelsesanfald. Mistrivsel kan i dag ramme alle, og derfor må vi ikke reducere problemet til at handle om forkælede ”12-talspiger”, mener forsker.

Som forsker leder man efter mønstre. Køn, social baggrund, klasse, geografisk placering.

Det gjorde Noemi Katznelson også, da hun sammen med to kollegaer indsamlede data til en ny bog om mistrivsel blandt unge.

Men mønstrene var ikke sådan lige til at få øje på. Har man et ønske om at sætte årsagerne til den nye mistrivsel på formel, kan man ligeså godt spare sig selv tiden. For social baggrund betyder rigtig meget, men det forklarer langt fra den udsathed, vi ser i dag. Den kan du ikke sætte på formel, siger Noemi Katznelson.

– Det kan du lige så godt droppe, det kan man simpelthen ikke, siger hun.

Og dét siger faktisk rigtig meget, fortsætter hun. Det siger nemlig noget om, hvor bredt mistrivslen rammer, siger hun.

Det er også en af de ting, som det nye forskningsprojekt ’Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering’ fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet viser.

Om forskningsprojektet 'Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering’

Det fireårige forskningsprojekt baserer sig på spørgeskemaundersøgelse fra over 2.000 unge samt en række dybdeinterviews med unge i mistrivsel.

Næsten halvdelen - 44 procent - af de adspurgte svarede, at de oplever en grad af mistrivsel. Svarene er repræsentative for alle unge mellem 16 og 25 år.

Projektet peger overordnet på tre grunde, der tilsammen gør, at unges mistrivsel accelerer:

- Højt tempo på alle livsarenaer, særligt i uddannelsessystemet.

- For ensidigt et fokus på præstation.

- Presset vendes indad og løsninger søges i tilpasning af de unges egen psyke.

Kilde: Bogen ’Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering’, Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet

Forskningsprojektet er det hidtil største om unges mistrivsel herhjemme, og det viser, at næsten hver anden unge mellem 16-25 år oplever en grad af mistrivsel.

I dag er det ikke kun unge med en svær opvækst, der er udsatte. I dag er alle udsatte, og det skyldes de samfundsstrukturer, som rammer alle unge, siger Noemi Katznelson.

Aflive en særlig myte

De unge i projektet fortæller om et øget tempo og pres om at præstere. Det kan være i uddannelsessystemet, i fritidslivet eller på instagram. De fortæller også om følgevirkninger som angst, depression, hårtab og besvimelsesanfald.

21-årige Niels-Christian Nygaard er en af dem, som har mærket mistrivslens konsekvenser på egen krop. Han fortæller til TV2, hvordan han i 3.g blev ramt af angstanfald.

– Det kom som en overraskelse. Jeg har aldrig oplevet pres hjemmefra i forhold til karakterer, og jeg har aldrig haft problemer med vennegrupper. Jeg tænkte, at så svag er jeg ikke, at jeg bliver slået ud af det, siger han til mediet.

Men det er netop pointen. Alle unge kan i dag blive ramt af mistrivsel, fortæller Noemi Katznelson. Det er også en af grundene til, at hun vil aflive en sejlivet myte.

I debatten om unges mistrivsel er hun flere gange stødt på fænomenet ”12-talspiger” og argumentet om, at de unge skal sænke deres forventninger til dem selv.

Men med det argument risikerer vi at overse langt størstedelen af de unge, som mistrives, understreger hun.

– Man skal passe på med at isolere mistrivselsproblemet til at handle om forkælede, højtpræsterende piger. Det er også et problem, hvis vi forfalder til at tro, at det er noget i de unge selv - at de er blevet mere skrøbelige eller perfekthedssøgende, siger hun.

I stedet for at finde løsningen i de unge selv, skal vi i stedet løfte blikket og kigge på samfundsstrukturerne og rammerne omkring dem, mener hun.

Det kan være strukturer i skolen, på gymnasierne eller på de sociale medier, men også mange andre steder, understreger hun. Som eksempel nævner hun, hvordan mindre fokus på karakterer og mere fokus på feedback kan være en del af løsningen.

Men der er mange steder, der skal skrues, siger hun, og ifølge hende er det et problem, som politikerne bliver nødt til at tage mere alvorligt.

– Der skal gøre noget politisk, og vi skal have det højere op på dagsordenen, siger hun.

Hvis ikke vi får vendt den negative spiral med mistrivsel blandt unge, frygter Noemi Katznelson, at stigningen fremover ikke kun vil vise sig rundt omkring på landets skoler og gymnasier men også mere og mere på landets arbejdspladser.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.