Drenge skal ikke vise følelser, og pigers udseende kommer før deres personlighed – børn kæmper med stereotyper

Drenge skal være machoagtige, og de må ikke vise følelser. Piger skal være mere følsomme, og så er deres udseende vigtigere end deres personlighed.

Det er nogle af de forventninger, der er blandt børn og unge, og de er med til at true deres mentale sundhed. Det viser en ny undersøgelse fra Børns Vilkår, der har interviewet over 100 børn og unge.

Næsten hver tredje pige og hver ottende dreng i 8. klasse har lav livstilfredshed. Bag tallene ligger der et pres om at passe ind i fællesskabet, og her er det blandt andet de kønnede forventninger, der gør fællesskabets rammer snævre, udtaler børnene i undersøgelsen.

”Jeg tror også, der er stereotyper den anden vej, hvor det er ligesom sådan; ’se piger, de har lov til at græde’, og drenge, de skal ligesom bare, det må de ikke gøre. Det er mærkeligt.”, siger Johanne fra 8. klasse i undersøgelsen.

At, de kønnede forventninger er så stereotype blandt børnene, kommer bag på psykolog hos Børns Vilkår Malene Angelo.

– Jeg synes faktisk, det er lidt rystende, og når jeg så taler med de unge om det, så er de helt enige om resultaterne af undersøgelsen. Det kommer slet ikke bag på dem. For dem er det den virkelighed, de er i - at der er de her meget stærke snævre rammer for, hvordan de skal være, siger hun.

Malene Angelo kalder de kønnede forventninger tankevækkende i den tid, vi lever i. Ifølge hende er der slet ikke nogen grund til, at forventningerne blandt børnene skal afhænge af, hvilket køn de har.

– Tidligere kan man sige, da drenge i 1700-1800-tallet skulle gå i krig, så var der måske en grund til, at de ikke lagde sig ned og græd, og kvinderne blev nødt til at være derhjemme og passe på børnene, siger hun.

Kønnet overskygger barnet

”Det er måske en gammel ting, måske bare en lidt dum ting, der har hængt lidt fast fra vores forfædre, fx at mænd, de må ikke udvise følelser”, siger Viggo fra 8. klasse i undersøgelsen, da han bliver spurgt til, hvor han tror de kønnede forventninger stammer fra.

Malene Angelo deler hans påstand. Fra hendes synspunkt handler det om, den måde både samfundet og forældre møder barnet på - lige fra den dag, de kan se på scanningsbilledet, hvilket køn det bliver.

– Der er mange, der gerne vil vide kønnet, og så kan man have en tendens til at tro: ’Nu ved jeg lidt om barnet’. Hvis det eksempelvis er en dreng, kan man tro: ’Nu skal jeg have mig en lille vildbasse’. På den måde kommer kønnet fra starten af bevidst eller ubevidst til at angive, hvad det er for et barn, man tror, man skal have, og kønnet kan derved komme til at overskygge barnet bagved. Barnet vil nemlig strække sig langt for at leve op til forventningerne, siger hun.

Næste skridt er at gøre børneværelset klar, og så skal der købes tøj og legetøj, siger Malene Angelo.

– Så går man ud i butikkerne, hvor tøjet er ekstremt kønsopdelt, og så orienterer du dig efter det køn, du har fået at vide, du skal have. Det er naturligt at gøre som forældre uden at tænke så meget over det.

– Selvom vi er mange forældre, der mener, at barnet uanset køn, skal have de samme muligheder, vil vi alligevel mange gange ubevidst komme til at præsentere dem for noget, der hører til vores opfattelse af det køn, de har, siger hun.

Men det er ikke kun i butikkerne og hos forældrene, der hersker forventninger til børnene ud fra deres køn. Det sker også i børnehaver og daginstitutioner, siger Malene Angelo.

Børns Vilkår udgav i 2019 en undersøgelse, der blandt andet viser, at flere piger end drenge oplever at få kram i børnehaven. Det er en af eksemplerne på, at det er vigtigt, at vi alle sammen gør os bevidste omkring, hvordan vi møder børnene, siger Malene Angelo.

– Man skal som forældre eller pædagog huske, at drenge eksempelvis også har brug for hjælp til at forstå deres følelser, de har også brug for trøst og kram. Vi er med til at forme deres forståelse af, om det kan betale sig at hente hjælp, siger hun.

En national handleplan

I undersøgelsen har de spurgt børnene åbent om, hvordan de forstår tristhed, ensomhed og ked af det-hed.

Langt de fleste af børnene peger på, at de negative følelser opstår, fordi de føler sig forkerte, eller fordi de er bange for ikke at høre til i et fællesskab - noget, som er meget vigtigt for børn og unge, understreger Malene Angelo.

– De vil gerne leve op til andres forventninger, men de har også et ønske om at høre til, se ud på den rigtige måde og føle sig trygge. De søger et fællesskab, hvor de gerne vil føle, at de hører hjemme, og hvis de så ikke kan identificere sig med det fællesskab, fordi de ikke føler, at de passer ned i den kasse, de hører til ud fra, hvad de voksne kategoriserer som dreng og pige, så bliver det et problem, siger hun.

De kønnede forventninger er noget, der ligger dybt i os – og noget, som vi ikke altid er bevidste omkring, mener Malene Angelo. Det er derfor ifølge hende heller ikke noget, man bare lige laver om på nu og her, men det er vigtigt, at vi hele tiden gør os bevidste om dem.

– Vi kan jo hele tiden reflektere over, hvordan kan vi være med til at skabe nogle mangfoldige fællesskaber, hvor det er nemmere at føle sig til rette og trygge som dreng og pige, uanset om man falder udenfor den snævre boks, siger hun.

På listen over, hvad der helt konkret kan gøres i hjemmet, på skoler og i daginstitutioner, peger hun blandt andet på, at man kan gøre sig bevidst, om man eksempelvis opdeler i pige- og drengefødselsdage eller i pige- og drengelegegrupper.

– I stedet for, at pigerne skal sidde og lave perlekæder, mens drengene skal lege udenfor, kan man måske invitere dem til at lære hinanden at kende på kryds og tværs for at skabe de her mangfoldige og trygge fællesskaber, hvor man kan få meget større udbytte ud af hinanden og større udfoldelsesmuligheder uanset, om man er dreng eller pige, siger hun.

Når børn og unge oplever mistrivsel, skal der naturligvis være mulighed for behandling og psykologhjælp, siger Malene Angelo. Men ifølge Børns Vilkår er der også brug for forebyggelse mod psykisk mistrivsel blandt børn og unge.

De anbefaler derfor en national handleplan med 2030 mål med konkrete indsatser. Nogle af de indsatser skal blandt andet være med til at sætte fokus på de snævre forestillinger, der er blandt køn.

De anbefaler blandt andet, at læreruddannelsen skal indeholde et obligatorisk modul om mangfoldighed, køn og krop, men også at grundskolens undervisningsmateriale skal afspejle mangfoldighed.

– Vi kan se, at der er så mange børn, der mistrives i dag, og det ser ud til, at der kun bliver flere. Vi bliver nødt til at forebygge det ved netop at sige: ’hvad er det for nogle fællesskaber, vi skaber for børnene, hvordan undgår vi at ekskludere nogle, som falder lidt udenfor de snævre rammer, hvordan hjælper vi børnene til at være inkluderende og rummelige.’

– Det gør vi ved at gå forrest selv. Det er de voksnes ansvar at lave nogle trygge fællesskaber for børnene, som forebygger mistrivsel, siger hun.

Malene Angelo er ikke i tvivl om, hvilken indflydelse det ville have, hvis børnene opfattede de kønnede forventninger som mere flydende.

– En ting er, at de kunne komme til at trives, som den de er, men de kunne også i højere grad føle, at de er gode nok, uanset hvilke interesser og styrkesider de hver især har. De kunne også i højere grad få lov at udfolde og udvikle sig i den retning, som de nu kan lide og blive dygtige til det, de nu har lyst, siger hun og fortsætter:

– Vi skal invitere vores drenge og piger ind i de mange forskellige færdigheder, som både mænd og kvinder har i dag - at både mænd og kvinder er gode forældre, at både mænd og kvinder går på arbejde osv.