gravid
Abort

Ungarske kvinder skal høre fostrets hjerteslag, inden de må få foretaget abort

15. september 2022
Af Silje Qvist
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
I dag træder en ny abortlovgivning i kraft i Ungarn. Den indebærer, at den gravide kvinde blandt andet skal lytte til fostrets hjerteslag, inden hun beslutter sig for, om hun vil gennemføre aborten eller ej.

Forestil dig, at du er gravid. Du har dog – af den ene eller anden grund – valgt, at du vil have foretaget en abort. Årsagerne kan være mange, men du har besluttet dig.

Men før du får lov til at få aborten, skal du blandt andet have lyttet til fostrets hjerteslag.

Det er fremover virkeligheden for ungarske kvinder – i dag træder en ny lovgivning nemlig i kraft. Det skriver Euronews.

Fremover skal ungarske læger rapportere, at kvinden er blevet præsenteret for "faktorer, der vidner om fosterets fungerende vitale funktioner på en klart identificerbar måde," som eksempelvis hjertelyd.

Lignende lovgivninger kan findes i mange af de amerikanske sydstater, som blandt andet Texas og Kentucky. Her kan man ikke give samtykke til aborten uden at være ”korrekt informeret”, og det indebærer, at man har hørt hjerteslaget.

Det er den første lovændring i abortlovgivningen i Ungarn siden 1992.

Aborten i Ungarn er stadig lovlig og skal gennemføres inden for de første 12 uger, ligesom i Danmark. Dog skal en ungarsk kvinde, der ønsker en abort, igennem en større proces for at få lov til aborten.

Først skal hun til en gynækolog for at få bekræftet graviditeten. Herefter skal hun til en socialforvaltning to gange med mindst tre dages mellemrum, for at høre om muligheder for adoption og statsfordele for mødre. Så kan hun blive godkendt til at få en abort på et hospital.

En sejr for det kristen-konservative Ungarn

Indenrigsministeret meldte ud i et statement i mandags, at næsten to-tredjedele af det ungarske folk associerer starten på et barns liv med det første hjerteslag.

Den nye lov er underskrevet af Ungarns indenrigsminister, Sándor Pintér. Han sidder under den kristen-konservative premierminister Viktor Orbán, som går stærkt ind for familieværdier. Han har i sin regeringstid gennemført signifikante skattelettelser og tilskud til familier, der har mere end et barn, så det bliver attraktivt for familier at få flere børn.

I Ungarn har flere politikere ønsket denne forandring i abortlovgivningen. Særligt politikeren Dóra Dúró er yderst begejstret for ændringen og skriver på Facebook:

”Regeringen har taget et stort skridt i retningen af at beskytte alle fostre fra abort, da der fremover vil være mindst et par sekunder, hvor fostret kan kommunikere med sin mor ved at lytte til hjerteslagene, før en abort bliver gennemført.”

Et step tilbage

Andre politikere i oppositionen og interesseorganisationer i Ungarn ser meget kritisk mod den nye abortlovgivning.

Medlem af det ungarske parlament Tímea Szabó siger, at den ungarske regering langsomt gør abort ulovligt uden at inkludere kvinder i deres beslutning.

”Endnu engang, bestemmer mænd skæbnen. Aborter er ingens hobby. Men at nægte hjælp til kvinder og ikke efterspørge deres meninger er barbarisk, snedigt og giver ondt i maven” siger hun til Euronews.

NGO’en Amnesty International kalder lovændringen et ”bekymrende skridt tilbage”.

”Denne beslutning, som er truffet uden rådgivning, vil gøre adgangen til abort sværere og vil traumatisere kvinder, der allerede befinder sig i en hård situation,” sagde organisationens ungarske talsmand Aron Demeter.

Abortrettigheder under pres

De seneste par år er retten til fri abort blevet alvorligt udfordret i flere lande. Det gælder blandt andet Polen, som gjorde sig heftigt bemærket i 2020.

Det skyldes, at Polen gjorde det ulovligt for polske, gravide kvinder at få en abort. Heller ikke hvis fostret har misdannelser eller alvorlige fosterskader. Det er kun lovligt at få en abort, hvis kvinden har været udsat for voldtægt, incest eller ved fare for kvindens liv.

Det er en af Europas absolut strammeste abortlovgivninger.

I juni valgte den amerikanske højesteret at omstøde den banebrydende 'Roe mod Wade’-afgørelse fra 1973, der hidtil sikrede, at ingen stat kunne fratage kvinder retten til abort. Nu skal de enkelte stater tage vedtage deres egne love.

Læs også