Lgbt+

Foto: Shutterstock

Samfund

Stor sejr for LGBT+-personer - nu bliver medmor juridisk mor fra fødslen

14. februar 2022
af Sofie Olivia Mørch
Foto: Shutterstock
Torsdag var intet mindre end en historisk sejrsdag for LGBT+-personer i Danmark. En længe ventet lov om forældreskab og navneændring blev nemlig vedtaget i Folketinget. En lovændring, der bl.a. har væsentlig betydning for kvinder, der ønsker at stifte familie sammen.

I torsdags vedtog Folketinget en ny lov om forældreskab og navneændring.

Lovændringen blev stemt igennem af et bredt flertal bestående af regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Venstre, Konservative, Frie Grønne, Alternativet og Liberal Alliance.

Ligestilling af medmoderskab

Ønsker to kvinder, der er gift eller registreret som par, at sætte et nyt liv i verden, så er det lige nu ikke en selvfølge, at den fødende kvindes partner bliver registreret som medmor.

Parret skal nemlig forud for befrugtningen udfylde en erklæring om medmoderskab.

Men når den nye lovændring træder i kraft, vil den fødende kvindes registrerede partner eller ægtefælde nemlig automatisk blive medmor til barnet, akkurat ligesom det er tilfældet med fædre.

Dermed ligestiller lovændringen medmor og far i børneloven.

Før lovændringen gjaldt det også, at kvinden kun kunne blive angivet som medmor og juridisk forælder, hvis barnet kom til verden ved assisteret reproduktion - altså kunstig befrugtning.

Når lovændringen træder i kraft, skal parret ikke længere dokumentere, hvordan barnet er kommet til verden.

Lovændringen åbner altså også op for alternative måder for kvinder at få børn på, når begge parter ønsker at være registreret som forælder.

Det er social- og ældreministeren, der skal fastsætte en dato for, hvornår lovændringen træder i kraft, og denne dato er endnu ikke fastsat.

LGBT+ Danmark skriver på deres hjemmeside, at de forventer en ikrafttrædelse inden for det næste halve år.

Også en sejr for transkønnede forældre og transpersoner

Det er ikke kun et fremskridt for familier, hvor to kvinder ønsker at stifte familie.

Lovændringen markerer desuden også en væsentlig forbedring af vilkårene for transkønnede forældre og transpersoner i det hele taget.

Hvis man f.eks. som transkvinde ønsker at skifte sit navn til ét, der er på listen over navne for piger og kvinder, kan man gøre to ting. Enten skal man med udtalelse fra en sundhedsperson erklære sig ”transseksuel”, og ellers skal man gennemgå et juridisk kønsskifte.

Men det er slut, når den nye lov træder i kraft, og transpersoner vil da have nemmere ved at få et navn, der matcher deres kønsidentitet.

Denne del af lovforslaget træder i kraft den 1. april 2022.

Med lovforslaget ønsker regeringen også at ændre børneloven, så transpersoner angives som forældre i overensstemmelse med deres juridiske kønsskifte - altså så transkvinder angives som mødre og transmænd angives som fædre.

Datoen for ikrafttrædelse af sidstnævnte del af lovændringen er endnu ikke fastsat af social- og ældreministeren.

Læs også