Skal kvinder have værnepligt? Lone Træholt har været over 40 år i Forsvaret – og hun er ikke i tvivl

Skal værnepligten også gælde for kvinder?

Det er et af de punkter, der de kommende måneder er til diskussion, når partierne bag forsvarsforliget skal forhandle sig frem til en ny værnepligtsmodel.

For selv om et bredt flertal i Folketinget bakker op om kvindelig værnepligt, er der uenighed i den kreds af partier, der står bag forsvarsforliget.

Det fortæller forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i et interview med DR, hvori han også siger, at han ikke vil udtale sig om, hvorvidt han selv støtter op om kvindelig værnepligt.

Den udmelding ærgrer Lone Træholt, der har været i Forsvaret siden 1978 og i dag blandt andre bærer titlen som Danmarks første kvindelige general.

– Jeg havde ønsket mig, at han som formand for Venstre var stået frem og havde sagt: Ja, vi er fortsat for kvindelig værnepligt.

For er der noget Lone Træholt er sikker på, så er det, at værnepligten i Danmark bør ligestilles, så den gælder for både mænd og kvinder.

– Jeg mener, at ret og pligt bør følges ad for alle borgere i et demokratisk samfund, og dermed er det også rimeligt, at hvis noget er en pligt, så bør den gælde for begge køn.

Derudover er Lone Træholt også sikker på, at større diversitet i Forsvaret vil skabe mere kvalitet.

– Jeg tror, det vil betyde, at vi får de bedste medarbejdere, fordi der så er en større pulje at tage fra. Jo større diversitet, jo bedre bliver produktet, som man siger, og det vil dermed også gavne arbejdsklimaet og kvaliteten af det arbejde, der bliver udført.

For det har, ifølge Lone Træholt, skabt problemer, at kvinder i dag udgør en minoritet i Forsvaret.

– Jeg tror, at tilstedeværelsen af flere kvinder vil ændre på arbejdsklimaet og dermed forhåbentlig eliminere nogle af de uheldige sager, der har været.

Ja, for der har jo været mange eksempler på dårligt arbejdsmiljø og krænkelsessager i Forsvaret …

– Ja, Forsvaret er en stor arbejdsplads, og nogle steder har der været problemer, og andre steder har der ikke. Men de problemer, der er, skal selvfølgelig adresseres og løses, uanset om der kommer kvindelige værnepligtige eller ej.

Men bør man ikke sikre en bedre kultur, før man gør værnepligten obligatorisk for kvinder?

– Det kan man selvfølgelig godt, men nu er det sådan, at det ikke er et spørgsmål om lyst alene, hvis der er en værnepligt i Danmark – det er nok heller ikke alle mænd, der har lyst til det. Og jeg tror, at det er vigtigt, at vi i en verden, der bliver mere og mere usikker, bliver bevidste om, at det godt må koste noget, hvis vi skal værne om det samfund, vi har valgt.

– Og derudover, så synes jeg heller ikke, at det bør være argumentet om, at faciliteterne og udstyret ikke er i orden, der bør afholde politikerne fra at tage en beslutning. For nej, som det er nu, er alt ikke i orden, men det må man så se på i implementeringen af den kvindelige værnepligt.

De fleste kvinder forlader Forsvaret, når de har aftjent deres værnepligt. Hvad tror du, det skyldes?

– Jeg tror, at mange kvinder har en plan, når de melder sig, og at de ser det som en del af deres personlige udvikling eller som et springbræt til noget andet. Men det er klart, at det også kræver en ledelsesmæssig indsats, hvis man gerne vil hverve flere af de værnepligtige, og at man bliver nødt til at tilpasse arbejdspladsen, så flere kvinder har lyst til at blive.

Hvad kan man konkret gøre for at fastholde flere kvinder?

– Jeg kender jo ikke til hele Forsvaret, men i Flyvevåbnet har man for eksempel lavet en familiepolitik, hvor man aktivt går ind og anerkender, at den ansatte har en familie, og at vilkårene skal tilpasses, så det kommer det til at fungere.

– Man kan også kigge på udsendelseslængder eller se på de værdier, der arbejdes med og spørge: Hvad er det for nogle værdier, der hyldes, og så som leder gå ind og vise vejen for, hvordan man opfører sig ordentligt overfor hinanden.

Oplever du, at der er en villighed til at skabe de forandringer i Forsvaret, så det bliver et miljø, der er trygt for alle?

– Det tror jeg, der er rigtig mange steder. Jeg siger ikke, at det er alle, for jeg kan ikke svare for alle. Men jeg tror på, at der er en stor villighed og et ønske om at have de mest professionelle kolleger. Du vil sikkert kunne finde steder i Forsvaret, hvor de siger: Det er en mandearbejdsplads! – men det bliver færre og færre.

– Men overordnet set, så skal der en systemisk ændring til. Det nytter ikke, at det kun er de enkelte enheder, der ændrer sig. Det skal være hele systemet, og der mangler der måske nok nogle ting endnu.

Du har været i Forsvaret i over 40 år. Synes du, at udviklingen er gået hurtigt nok?

– Altså nu er jeg ikke god til at stave til tålmodighed, så nej, det synes jeg ikke. Men jeg har også forståelse for, at i lighed med andre dele af samfundet, så er det ting, der tager tid.

Tror du, at der kommer til at blive indført værnepligt for kvinder?

– Ja, det bliver jeg simpelthen nødt til at tro på!

Vi skal ikke kun uddanne folk i, hvordan man slår ihjel

Det er dog ikke alle, der er lige så sikre som Lone Træholt på, at kvindelig værnepligt er en god idé.

I Dansk Kvindesamfund vil man for eksempel ikke komme med et entydigt svar, da de mener, at diskussionen bør lede til en større snak om, hvorvidt vi overhovedet skal have værnepligt i Danmark.

Det skriver DR.

– Måske skal vi snakke om en formaliseret samfunds- og omsorgspligt. Det kunne for eksempel være, at man også skal være fire måneder i sygesketoren, udtaler næstforkvinde Helena Gleesborg Hansen til DR, da det ifølge hende er ligeså vigtigt, at vi også uddanner folk i, hvordan man redder liv og ikke kun i, hvordan man slår folk ihjel.

Derudover peger Helena Gleesborg Hansen på omtalte problemer med sexisme og krænkelser i Forsvaret, som hun ikke mener, kvinder skal påduttes at være en del af.

At forholdene i Forsvaret skal forbedres er Dansk Kvinderåd enig i, men her bakker man alligevel op om kvindelig værnepligt.

– Vi går ind for ligestilling i alle dele af samfundet, og det gælder selvfølgelig også i forhold til kvinders deltagelse i forsvar og værnepligt, fortæller direktør i Dansk Kvinderåd, Helene Forsberg, til DR.

Den holdning deler man i videnscenteret KVINFO, der mener, at værnepligten enten bør være for alle eller ingen.

– Danmark har i dag en værnepligt, som gør forskel alene på baggrund af køn. Derfor anbefaler KVINFO, at værnepligten enten udbredes til også at omfatte kvinder eller afskaffes helt, skriver direktør i KVINFO, Henriette Laursen, i et debatindlæg i Altinget.