Mette Frederiksen
Samfund

Regeringens plan om højere løn til offentligt ansatte er historisk. Men en vigtig pointe mangler

26. oktober 2022
Af Signe Thomsen
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Socialdemokratiet vil afsætte tre milliarder til offentligt ansatte. Ligestillingsforsker kalder udspillet for "historisk", men undrer sig over, hvorfor ligeløn ikke bliver nævnt med et ord.

Under valgkampen har et af de helt store spørgsmål været, hvem i den offentlige sektor der skal have mere i løn.

Statsminister Mette Frederiksen har længe lovet et udspil til lønstigninger inden valgdagen.

Nu løfter hun sløret for, hvem der vil få glæde af de ekstra kroner.

Et rekrutteringsproblem

Ifølge Socialdemokratiet er det især i sundhedssektoren, ældreplejen, daginstitutioner og Kriminalforsorgen, at der er store udfordringer med rekruttering af medarbejdere.

Socialdemokratiet foreslog på et pressemøde onsdag at afsætte en pulje på tre milliarder kroner fra partiets 2030-plan, der skal bruges til at fastholde og rekruttere medarbejdere i det offentlige.

Hvordan pengene helt konkret skal fordeles, kom hun ikke ind på.

Astrid Elkjær Sørensen, der forsker i ligeløn og arbejdsmarked, kalder udspillet “historisk”.

– Det er første gang, at der rent faktisk ser ud til at være et flertal på Christiansborg til at afsætte penge til offentlig ansattes løn, siger hun.

Kampen for at sikre højere løn i kvindedominerede fag er bestemt ikke ny. Det så vi blandt andet i 70’erne, hvor fagforbund krævede bedre lønvilkår i den offentlige sektor.

Dengang var det svært at få øje på den politiske vilje. Og det har det stort været lige siden.

Selv om Astrid Elkjær Sørensen er positiv over udspillet, mener hun, at det er bemærkelsesværdigt, at Mette Frederiksen kalder det et “rekrutteringsproblem” og ikke et “ligestillingsproblem”.

På pressemødet blev der hverken sagt ligeløn, kønsmæssig retfærdighed eller ligestilling på arbejdsmarkedet.

– Alt forskning viser jo, at der er et ligestillingsproblem. Derfor vil det også klæde politikere at anerkende det, siger Astrid Elkjær Sørensen.

Fagforbund er positive

Hos fagbevægelsen bliver der klappet i hænderne over Socialdemokratiets udspil. Blandt andet hos FOA, et af Danmarks største fagforbund for offentligt ansatte.

– Jeg tror, det er en lønstigning, man kan mærke. Dermed er det et seriøst og langsigtet bud til at løse de massive rekrutterings- og ligelønsproblemer i den offentlige sektor. Selv om det ikke løser samtlige lønudfordringer i den offentlige sektor, er det rigtigt godt, siger Mona Striib, forbundsformand i FOA, i en pressemeddelelse fra FOA.

Hos Elisa Rimpler, formand for pædagogernes fagforbund BUPL, er der også opbakning af hente.

Dansk Sygeplejeråd ser positivt på udspillet, men påpeger samtidig, at det ikke er nok.

– Vi håber på, at regeringen kan se, at der er behov for mere, men det er en rigtig god start, og det ser vi frem til at være med til at forhandle, siger formand Grete Christensen til TV 2.

Planen møder skepsis

Hos Dansk Industri og Dansk Erhverv møder udspillet skepsis.

Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri, mener, at Socialdemokratiets udspil er risikabelt i en tid med høj inflation.

Han frygter, at det bliver en ond spiral.

– Hvis staten begynder at hælde alle mulige bidrag ud i samfundet, og både offentlige og private arbejdsgivere hæver lønnen, så bliver der bare endnu mere inflation, siger han til Berlingske.

Også Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv, er skeptisk og skriver på sin Twitter-profil, at regeringens udspil er et direkte angreb på den danske model.

Lønstigningerne skal følge den danske model og skal forhandles ved trepartsforhandlinger mellem fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen.

Læs også