https://imgix.femina.dk/2022-10-06/20210329-100733-L-6000x4000ma.jpg
Samfund

Realitydeltager dømt: Skal i fængsel for vold, frihedsberøvelse og grove trusler

6. oktober 2022
af Signe Frederikke Pedersen
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
En mand i 20’erne, som før har optrådt i dansk realityfjernsyn, skal afsone et år og tre måneder bag tremmer.

Dommen er nu faldet i en omfattende sag om vold, frihedsberøvelse, blufærdighedskrænkelse, grove vidnetrusler, ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse samt stribevis af færdselsforseelser.

Den dømte, en mand i 20’erne, som mange danskere ville kunne huske fra deltagelse i et populære realityformat, straffes med fængsel i et år og tre måneder.

Det skriver Ekstra Bladet.

Herudover er realitykendissen dømt til at betale en bøde på 73.000 kroner, ligesom han er frakendt førerretten i fem år.

Der var tale om et omfattende sagskompleks mod den unge mand, der fik sin dom onsdag eftermiddag efter syv retsdage. Disse tiltalepunkter har været omtalt i Se og Hør, og de talte altså hele 105 kriminelle forhold.

Herunder de to alvorligste, der involverede tre af hans tidligere kærester. Han nægtede sig skyldig i anklagerne, og mente, at det måtte være hans eks’er, som havde rottet sig sammen med henblik på hævn over ham.

Det har desuden under en tidligere retsdag været fremme, at manden i 2018 også var tiltalt i en sag om vold mod sin ekskæreste.

Nogle forhold blev manden dog også frikendt for. Blandt andet forholdene der omhandlede deling af videomateriale med seksuelt indhold.

Dommeren lagde blandt andet vægt på de sms'er den nu dømte mand havde sendt til en af ekskæresterne.

Sms’er af særlig grov karakter som også tidligere har været beskrevet i Se og Hør.

Denne artikel blev først bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Læs også