kvinde
Voldtægt

21-årig voldtægtsmand fik mildere straf, fordi offeret sov. Hvorfor?

27. september 2022
Af Aja Nøhr Larsen
Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix
Hvis offeret i en voldtægtssag har været "passivt" giver det mildere straffe, end hvis der har været fysisk vold eller tvang involveret. Talsperson i Everyday Sexism Project sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor vi straffer nogle voldtægter hårdere end andre.

En ung kvinde og mand tager sammen hjem til hendes lejlighed efter en bytur.

Hun gør det klart, at de skal sove hver for sig og afviser flere gange at skulle have sex med manden.

Hun lægger sig til at sove på sofaen, men vågner ved at manden er trængt op i hende alligevel.

Hun fjerner sig og ringer kort efter til politiet for at anmelde voldtægten.  

Det scenarie udspillede sig, ifølge en 20-årig kvinde, i juli i Randers, og manden blev i sidste uge dømt for voldtægt og skal afsone et år og seks måneder ubetinget.

En strafudmåling, som ifølge specialanklager Jesper Rubow er lavere end andre voldtægtssager, fordi kvinden sov, mens hun blev voldtaget.

– Det er paradokssalt, at man i voldtægtssager får en lavere straf, hvis offeret sover under voldtægten, end hvis hun er vågen, siger han til Randers Amtsavis.

Længden på straffen for en voldtægt, hvor der har været intimiderende forhold, f.eks. fysisk vold eller tvang, ligger typisk på 2,6 til 3 år.

Det er over dobbelt så meget som i tilfælde, hvor offeret har været ”passivt”, altså eksempelvis har sovet, været meget beruset, eller ”frosset” i situationen.

Her er strafudmålingen som udgangspunkt på 1,2 år.

Netop forskellen på strafudmålingerne mener Zen Donen, som er jurist og talsperson i Everyday Sexism Project, at vi bør sætte spørgsmålstegn ved.

Hun synes, at vi med domspraksis for strafudmålinger sender et signal om, at det altid er ”værre” når en voldtægt indeholder fysisk vold og tvang, end hvis den ikke gør.

Tager man offerets synspunkt, mener hun ikke nødvendigvis, at man bør gøre forskel på de to situationer.

– Hvis man kigger på traumereaktioner, så er det ikke altid vigtigt, om der har været vold og tvang involveret. Det kan være en lige så voldsom oplevelse, når offeret f.eks. sover, og måske endda værre, fordi man bliver overrasket, og fordi man ligger og føler sig tryg, når man sover.

Fysisk vold er det værste

Zen Donen mener, at den store forskel på strafudmålingerne er et udtryk for, at vi har en kulturel forståelse af, at det altid er værre, jo mere fysisk vold, der er involveret.

I de undersøgelser hun kigger på, er risikoen for at få følgevirkninger efter en voldtægt ikke nødvendigvis afhængig af, hvor meget fysisk vold – udover selve det at blive penetreret – man har været udsat for.

En af de afgørende ting for, hvor kraftigt man reagerer efterfølgende, er, at man har følt, at man har været i livsfare.

Hun forklarer, at man som offer sagtens kan have den oplevelse i mange situationer, som ikke indebærer fysisk vold. Eksempelvis når man "fryser", og derfor ikke føler, man kan forsvare sig selv.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hun tilføjer, at i de tilfælde hvor offeret har sovet, kan der være andre og lige så voldsomme efterreaktioner.

Hvis offeret er blevet vækket af en voldtægt, kan man have svært ved at lægge sig til at sove igen. Det kan også være et problem, hvis voldtægten er sket i ens eget hjem.

Kigger man på strafudmålingerne med juridiske briller, så er der en forklaring på, hvorfor strafudmålingerne er, som de er.

– Tvang og vold er i sig selv strafbart. Du straffer som udgangspunkt ikke både for overtrædelse af voldsparagraffen og voldtægtsparagraffen. Så den straf indeholder både volden, og det at du bliver voldtaget, siger Gyrithe Ulrich, der er vicestatsadvokat.

Hun synes, det er interessant at kigge på, hvordan vores sprog omkring vold og overgreb har ændret sig. Hun mener, at der kan være en gammeldags forståelse af ordet, som udelukkende slag og spark.

– Det er også vold at få stukket en penis op i sig mod sin vilje. Det kan være mindst lige så smertefuldt, som det er at blive slået.

Hun påpeger, at det, at fysisk vold spiller en rolle i forhold til voldtægter, stammer fra en kulturel og gammel opfattelse af, hvad en voldtægt er.

– I "gamle dage" straffede man kun for voldtægt, hvis der var anvendt fysisk vold i forbindelse med det. At vi i dag straffer hårdere for voldtægt med fysisk vold, stammer også fra en tidligere kulturel opfattelse af, at en voldtægt altid hænger sammen med fysisk vold.

Andre formildende omstændigheder

Når vi ser på strafudmålingerne for voldtægt, er der nogle omstændigheder, der er skærpende og nogle, der er formildende.

Det er eksempelvis en skærpende omstændighed, hvis offeret ikke kender gerningspersonen.

Tal viser, at det kun er 28 procent af voldtægtsofre, som ikke kendte deres gerningsperson.

Det giver ikke mening, hvis man spørger Zen Donen.

– Jeg tror ikke, der er nogen af de voldtægtsofre, jeg har snakket med, der ville sige, at det ville have været meget værre, hvis det var en, de ikke kendte. Der er måske nogen, der tværtimod vil sige, at det var værre, fordi det var en, de stolede på.

Et andet eksempel, som bliver straffet mildere, er, hvis der ikke er tale om penetration, men eksempelvis om tvungen oral- eller håndsex.

Det er også en formildende omstændighed, hvis det har været et forsøg på en voldtægt, i modsætning til en fuldbyrdet.

Undersøgelser viser, at den afbrudte eller forhindrede voldtægt kan være mindst lige så belastende for offeret som den fuldbyrdede.

Zen Donen mener, at det giver mening, at der er formildende og skærpende omstændigheder, da alle voldtægter ikke skal dømmes lige, men vi trænger til at genoverveje, hvad vi lægger vægt på, når det kommer til offeret.

– Der er sket mange ting på voldtægtsområdet. Straffene er blevet højere, og vi har fået en samtykkebaseret lovgivning. Men i forbindelse med de to ting har det ikke ændret sig, hvad vi ser som formildende og skærpende omstændigheder.

Retsordfører i Socialdemokratiet, Bjørn Brandenborg, forklarer, at de i regeringen generelt vil sætte straffene op på området, og i den forbindelse også vil kigge på de rammer, man dømmer indenfor.

– Det er jo en af de værste forbrydelser, man overhovedet kan blive udsat for, uanset hvordan det sker, og uanset om der bliver begået vold eller ej. Helt overordnet synes vi, at straffene er for lave på området, og derfor kigger vi også gerne på det her, og vi er meget åbne overfor at have en dialog omkring det.

Synes du, det giver mening, at strafudmålingen er markant lavere, hvis der ikke er fysisk vold eller tvang involveret?

– Nej det synes jeg ikke, det gør. Jeg tænker, at når man sidder tilbage som offer, kan det være svært at forstå, hvorfor straffen er så meget lavere for sådan en type her.

Så I kommer til at genoverveje, hvad der er formildende og skærpende omstændigheder inden for området? 

– Ja, vi vil gerne kigge på de rammer, man dømmer indenfor. Der er selvfølgelig nødt til at være et skøn til dommerne, når de sidder med de her sager, men rammerne for det skøn, vil vi gerne kigge på.

Det "rigtige" overgreb

En anden forklaring på forskellen i strafudmålingerne ligger ifølge Zen Donen i den samfundsskabte idé om, hvad en rigtig voldtægt er.

Man har set scenariet udspille sig mange gange i medierne og på film: En fremmed gerningsperson overfalder offeret ude i byen og holder vedkommende nede med fysisk vold og tvang – offeret siger fra og kæmper i mod.

Den kulturelle forestilling kan gøre, at offeret føler skyld og skam, hvis de ikke har ageret, som det ”forventes” ved at have kæmpet imod.

Derfor er det vigtigt at nuancere og forstå de forskellige måder, som seksualiserede overgreb kan ske på. En ny undersøgelse fra Lev Uden Voldt er med til at gøre netop det.

Den viser, at der er andre måder at udøve magt på, end at slå og holde fast, og at der er andre måder at yde modstand på, end at sige nej og kæmpe imod.

Magtudøvelse kan eksempelvis være følelsesmæssig manipulation, nonverbal truende adfærd og nedværdigelse.

En mere indirekte modstand kan være at vise med sit kropssprog, at man ikke har lyst, eller komme med undskyldninger for ikke at have sex.

Zen Donen mener, at det er vigtigt at idéen om det "rigtige" overgreb eller det "rigtige offer" ikke kommer til udtryk i retssystemet.

Det kan nemlig være retraumatiserende for ofre, hvis de ikke føler, at deres sag bliver taget alvorligt på linje med andre overgreb.