Politiet efter anklager om sexisme: "For mig er det vigtigste, at vi arbejder med kulturen"

– Der er en stiltiende accept af, at nu træder du ind i en mandeverden, og så må du være med på de præmisser. Og kan du ikke tåle lugten i bageriet, så må du finde et andet arbejde. 

Sådan sagde Tina, der har været ansat i politiet i mere end 35 år, da hun skulle fortælle om den kultur, hun har oplevet, hersker hos politiet som arbejdsplads. Hun kan ikke huske en arbejdsdag, hvor omgangstonen ikke har været sexistisk eller seksuel. 

Seks forskellige betjente fra forskellige politikredse har fortalt i femina update, hvordan de har oplevet en grænseoverskridende opførsel og en grov omgangstone. 

Nu svarer politiet på kritikken. 

Har I været opmærksomme på, at der foregik seksuel chikane og en grov omgangstone i politiet, som vi har belyst her på femina update?

– Jeg tror, at i alle store organisationer vil der være forskellige episoder, der falder ind under denne kategori. Så det er vi selvfølgelig opmærksomme på, at der kan være i politiet, siger HR-direktør fra Rigspolitiet Lene Vejrum.

– Det skal være en god arbejdsplads, der er attraktiv for alle. Derfor ser vi også ret strengt på, om der er grænseoverskridende handlinger. Det har vi jo så også meldt ud med den her politik, at det er helt uacceptabelt, og derfor har vi ønsket en åben og respektfuld omgangstone i politiet. 

Ifølge Lotte Bloksgaard, der er sociolog, ph.d. og seniorforsker med speciale i organisationskultur, grænseoverskridende adfærd og kvinder i mandsdominerede fag, skal man kortlægge omfanget i første omgang, hvis man vil modarbejde grænseoverskridende handlinger og seksuel chikane. 

Hvad ved I hos politiet om omfanget af seksuel chikane?

– Vi har trivselsmålinger, som vi de seneste år har gennemført hvert andet år, hvor vi har spørgsmål omkring de her emner som krænkende handlinger og seksuel chikane. Det er anonyme spørgsmål og undersøgelser, som vi får et overblik af.

– Gennem vores politik opfordrer vi til, at man går til sin leder, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller HR, hvis man har oplevet noget. Vi lægger også op til, at der skal være en løbende dialog om området, så det bliver drøftet i de enkelte sektioner, hvad der er god omgangstone.

– Hvis man så skulle være i en situation hvor man ikke ønsker at stå frem i nogle af de her steder, så har vi jo også en whistleblower ordning. 

På femina update har vi tidligere talt med Maj Britt Dahl Nielsen, som er seniorforsker på SDU og bl.a. forsker i uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen. 

Hun mener, at man skal passe på med at affeje problemet, fordi det ikke vises markant i trivselsmålingerne. Hun forklarede dengang, at man kun får den andel, der selv vil betegne det, de har oplevet som seksuel chikane, og at det i manges opfattelse kun er tilfælde af fysisk karakter. 

Når man spørger folk direkte og overordnet, om de har oplevet seksuel chikane, kan man risikere kun at få toppen af isbjerget. Et NFA-forskningsnotat fra 2022 bakker op omkring dette. I en undersøgelse svarede 5,8 procent af de adspurgte, at de havde været udsat for seksuel chikane - da de blev efterfølgende blev spurgt mere konkret ind til specifikke oplevelser, havde 22,2 procent oplevet det, der kan karakteriseres som seksuel chikane. 

Står I fast på, at trivselsmålingerne giver et godt indblik i omfanget?

– Jeg har nævnt mange andre veje end trivselsmålingerne, men det er helt klart også den løbende dialog om, at vi vil være en god arbejdsplads og en snak om kultur, der er rigtig, rigtig vigtig for os.

– Der er mange veje til at rette blik på det her og have et overblik over, hvad der sker på arbejdspladsen. Det er også i høj grad en oplevelse, man har derude med den daglige dialog i enhederne, det ledelsen ser, det kollegerne ser og det fælles repræsentanterne ser, siger Lene Vejrum. 

Er det ikke svært at danne et samlet overblik, hvis en del af løsningen er en dialog på de enkelte arbejdspladser?

– Ja, det kan du vel sige samlet overblik. Jeg mener ikke, at vi på nuværende tidspunkt har behov for et mere samlet overblik.

– Vi har besluttet, at det er en vigtig dagsorden, og vi har lavet politik på området, derved forventer vi, at man i organisationen tager det her alvorligt. Jeg ved, at det er noget, som alle vores politikredse sætter fokus på. Så for mig er det vigtigste, at vi arbejder med kulturen. Det er vigtigere, end jeg kan sige, præcist hvor mange der er.

– Det her er jo ikke noget, du kan sætte på formel. Der er jo stor forskel på det, man kalder krænkelser. Det er vigtigt, at vi har fokus på det hele, og det starter ved kulturen, siger Lene Vejrum. 

femina update har tidligere rakt ud til flere af Folketingets retsordførere. Her mente retsordfører Rosa Lund fra Enhedslisten og retsordfører Mai Mercado fra Konservative begge to, at man bør undersøge arbejdsforholdene hos politiet noget mere. 

Rigspolitiet vil ikke kommentere på de konkrete sager, som femina update har bragt. 

Senest har vi beskrevet, hvordan en kvindelig betjent gik til en medarbejder med særligt ansvar, for netop at nævne det problematiske i den sexistiske og grænseoverskridende tone. Hun blev tysset på, og der blev sagt, at hun skulle skrue ned for “det der med arbejdsmiljøet”. 

Hvad gør man så`?

– I langt, langt, langt de fleste tilfælde, så vil man ikke møde det, du oplever. Men skulle man møde det alligevel, så er det jo rigtig vigtigt, at man bruger en af de andre kanaler. Med de andre kanaler er der tale om ledelse, tillidsrepræsentanten i ledelsen, direkte kontakt til sin lokale HR-afdeling. Og endelig er der mulighed for at gøre brug af whistleblowerordningen. 

– Men igen, så vil jeg godt understrege, at det, tror jeg, hører til blandt sjældenhederne, siger Lene Vejrum. 

Vi har også fortalt en anden betjent “Lene’s” historie. Hun har oplevet mange episoder, hvor sexisme og seksuel chikane har fundet sted. Både da hun var betjent, men også da hun var leder - fra ligestillede ledere og kolleger under hende. 

Hvordan skal man som kvinde i politiet håndtere, at man får de her seksuelle bemærkninger og opfordringer? 

– Vi ønsker ikke, at nogen oplever det, og derfor arbejder vi med kulturen og det her med krænkende handlinger. De kan også gå til ledere, tillidsrepræsentanter, HR osv. Vi ser, at der kommer flere og flere kvinder til politiet. Lige nu er en tredjedel af de nye studerende på politiskolen kvinder, så det er i en opadgående retning.  En bekymring, der kan være i forbindelse med den grænseoverskridende og sexistiske omgangstone, er, om den tone også smitter af i mødet med borgerne. 

– Vi har klart signaleret, at vi ikke accepterer denne her hårde omgangstone. Vi oplever, at der er sket noget over tid her, og vi vil gerne følge med udviklingen, og det oplever vi faktisk også, at organisationen gør. Så hvad, der har været acceptabelt for 10 år siden, er ikke acceptabelt i samfundet i dag, heller ikke i politiet. Det er en kulturændring, som vi arbejder kontinuerligt med.

Hvordan arbejder I med det, sådan helt lavpraktisk?

– Det er noget, som vi selvstændigt følger op på. Der har man som borger mulighed for at klage. Så hvis tonen er forkert, så klager man jo over det, og så bliver det opdaget. 

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: