Ida var på opgave med en mandlig kollega. Så faldt en "kæk" kommentar. Nu har hun fået nok

Den første tid på stationen var nervepirrende. Ida havde høje forventninger til sig selv og ville gerne bevise, at hun var god til at være politibetjent.

Men hun oplevede også, at hendes nye kollegaer så hende an på grund af hendes køn. Det gjorde det til tider sværere for hende at blive en del af fællesskabet.

– Jeg følte, der var højere forventninger til mig, fordi jeg var en kvinde. At jeg hele tiden skulle bevise mit værd. Når man er inde i varmen, er det pissefedt, men indtil da er det hårdt arbejde, siger hun.

Det er mere end to år siden, Ida første gang satte sine fødder på en politistation som elev. I dag er hun 26 år, færdiguddannet og fastansat i Københavns politikreds.

Men hun har stadig en følelse af at skulle bevise sit værd i dagligdagen. Hun oplever nemlig, at hendes faglighed bliver målt anderledes af nogle kollegaer.

– Der er mange kommentarer og jokes om, at kvinder er dårligere til noget i politifaget, end mænd er. Det kan være, at kvinder ikke kan køre bil, ikke kan finde ud af at slås eller lave magtanvendelser. Det betyder, at det altid ligger i baghovedet.

Humor som magt

I dag er 19 procent af polititjenestemændene kvinder. Det viser tal fra Rigspolitiets HR-afdeling. I 2012 var det godt 13 procent af tjenestemændene, der var kvinder.

– Jeg tror helt klart, at det er nemmere at komme ind i fællesskabet, hvis man er en mand. Det er måske, fordi langt størstedelen er mænd og derfor klinger bedre med andre mænd i forhold til den humor, der er, siger Ida.

En dag var Ida på opgave med en mandlig kollega. Her overværede de en borger forsøge at parallelparkere sin bil uden det store held. Til det kom Idas kollega med en kæk kommentar om, at det manglende held nok skyldtes, at chaufføren var en kvinde.

Fordi der kun var de to, og fordi Ida har et fortroligt forhold til den pågældende kollega, valgte hun at konfrontere ham med hans kommentar.

– Jeg fortalte ham, at det var et eksempel på noget af den hverdagssexisme, jeg synes, der er i politiet. Og at når han siger sådan og så griner bagefter, så virker det som om, det er helt legalt, fortæller Ida.

Først gik kollegaen i forsvarsposition og slog fast, at det bare var for sjov. Men Ida kunne fornemme, at han tænkte over det efterfølgende, og lidt senere talte de om det igen. Her sagde kollegaen, ifølge Ida, at han aldrig ville have sagt den slags, hvis han var sammen med sine venner eller sin kæreste.

– Det er problematisk, at det er helt naturligt og okay at sige sådan i politiet. Jeg joker ikke selv med, at der er noget, mænd ikke kan finde ud af. Så derfor synes jeg heller ikke, at det skal gå den anden vej. Jeg synes ikke, at man skal defineres som sit køn. Man burde være på lige fod, siger Ida.

Når der nogle steder i politiet florerer en opfattelse af, at kvinder ikke er lige så kvalificerede til politiarbejde som mænd, bliver det sværere for kvinderne at blive en accepteret del af fællesskabet.

Det fortæller Mille Mortensen, der er cand.mag. i psykologi og virksomhedsstudier og blandt andet har forsket i grænseoverskridende handlinger og humor på arbejdspladsen.

Hun har selv beskæftiget sig med blandt andet sundhedsvæsenet i sin forskning, men hun mener, at der er mange paralleller til politifaget. Begge steder er der nemlig meget på spil i det daglige arbejde, hvor det indimellem handler om liv eller død.

– Det er med til at skabe en kultur, hvor man skal være robust og teflonbehandlet og kunne tåle en hård og nogle gange også lummer tone. Her kan humor blive brugt som en form for magt til at regulere hinanden, siger Mille Mortensen.

Hun understreger dog, at den mekanisme ikke kun går ud over kvinderne.

– Mænd kan i lige så høj grad opleve at blive udskammet, hvis de siger fra overfor en grov eller lummer tone. Der er en forventning til alle om, at de skal kunne klare mosten, siger Mille Mortensen.

Politiet halter efter

Til Zulu Comedy Galla i 2020 fortalte Sofie Linde, at en ældre kollega havde forsøgt at presse hende til sex. Det satte for alvor skub i samfundsdebatten om seksuel chikane på arbejdspladser rundt om i Danmark. En debat der også er nået inden for murene i dansk politi.

– Det er helt normalt at nedgøre eller lave sjov med den debat. Og fordi det er så indgroet, hopper mange med på den. Det er sådan tonen er, og jeg gider heller ikke tage kampen som den eneste hver gang, siger Ida.

Hun oplever, at politiet halter efter det omkringliggende samfund, når det kommer til diskussionen om krænkelser og #MeToo. Det er svært at ændre, fordi man nødigt vil være den, der træder ved siden af.

Og det betyder også noget for Idas egen lyst til at sige det højt, hvis hun oplever noget, hun ikke synes er okay. Faktisk ville hun ikke have lyst til at gå til sin leder med det, hvis hun oplevede noget grænseoverskridende.

– Selv om jeg sidder og siger, at jeg håber og tror, at det ville blive håndteret professionelt, så har jeg stadig en frygt for, at det ikke vil blive taget helt seriøst, siger hun.

Hun fortæller også, at der ofte bliver sat spørgsmålstegn ved troværdigheden, hvis snakken falder på en voldtægtsdom.

– Der er nogle af mine kollegaer, der har en opfattelse af, at hvis en kvinde anmelder en voldtægt, så er det, fordi hun kom i tanke om, at hun ikke ville alligevel, eller fordi hun var sin kæreste utro og skulle finde på en undskyldning, fortæller hun.

“Hold kæft, hun er lækker hende der”

I en rapport fra analyseinstituttet VIVE fra 2020 fremgår det, at 33 pct. af de kvindelige betjente har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed fra en kollega eller leder. Det har Ida også prøvet.

En dag på stationen skulle hun ned og træne og gik forbi et socialt arrangement i en anden afdeling. Her stod nogle kollegaer, Ida ikke kendte, og drak øl og hyggede sig. Da hun gik forbi, overhørte hun en af mændene sige: “Hold kæft, hun er lækker hende der”.

Det kom bag på hende, at han sagde sådan, når de to slet ikke kendte hinanden.

– Det irriterede mig, at han syntes, han kunne tillade sig det. Det var nedværdigende på den måde, at der også stod andre omkring, og de vidste jo godt, hvem det handlede om, siger Ida.

Hun har ellers mange kollegaer, hvor komplimenter er en naturlig del af deres relation. De er vant til at se hinanden i uniform, og hvis de har pænt tøj på til et arrangement, er det helt normalt at give et kompliment.

Kommentarerne om kvinders manglende kompetencer, når det kommer til bilkørsel og magtanvendelser er også en helt accepteret del af omgangstonen, ifølge Ida.

Og selv om hun sjældent tænker, at det skyldes manglende respekt for kvinder, går det hende alligevel på.

I starten grinede hun endda selv af kommentarerne for at passe ind og undgå akavede pauser. Hun tænkte, at den slags hørte med, fordi hun havde valgt et mandsdomineret fag.

– Men nu er jeg begyndt konsekvent ikke at grine med. Så må det sgu blive akavet, siger hun.

Ida er ikke kvindens rigtige navn, og hun medvirker anonymt i denne artikel, fordi hun er bange for, hvordan hendes kollegaer vil tage imod det. Redaktionen er bekendt med hendes identitet.

Politiets svar

Vi har forholdt Københavns Politi for en række af de kritikpunkter, der nævnes i artiklen. De har ikke ønsket at stille op til interview, men i et skriftligt svar skriver de:

”Jeg er meget ked af at høre om de oplevelser, som Ida fortæller om i artiklerne. Det skal være trygt at være ansat i Københavns Politi. Ingen skal opleve at gå på arbejde og blive mødt af krænkende handlinger eller bemærkninger. Det er helt uacceptabelt,” siger Ida Sørensen, der er stabschef i Københavns Politi.

Om Idas oplevelser om kolleger udtalelser om voldtægtsanmeldelser:

”Ida fortæller, at hun har oplevet, at kolleger sætter spørgsmålstegn ved anmeldelser af voldtægter. Både denne beskrivelse og andre tidligere sager viser, at der har været og fortsat er et behov for at arbejde med kultur og sprogbrug. Derfor har vi siden 2016 iværksat en række tiltag, der skal skabe en sund kultur og forbedre sagsbehandlingen af f.eks. voldtægtssager, herunder borgerens møde med politiet. Dette skal selvfølgelig også afspejle sig i vores medarbejderes omgangstone, og når der tales om sagerne. Både borgere og medarbejdere skal have tiltro til, at vi tager voldtægtsanmeldelser meget alvorligt”, fortæller Ida Sørensen.