Næsten lige mange mænd og kvinder får en fødselsdepression, men der er én afgørende forskel

”Så blev 2002 også året, hvor mænd kunne få fødselsdepression,” lød det fra DR’s nytårsrevy. I aviserne så man tilsvarende satiretegninger af en far siddende med en sut i munden, mens han græder.

Sådan husker Svend Aage Madsen reaktionerne, da det for 20 år siden første gang blev nævnt inden for sundhedsvæsenet, at mænd kunne få en fødselsdepression lige så vel, som kvinder.

Dengang blev der grinet af det, men det er i dag en diagnose, der bliver taget seriøst i sundhedsplejen. Der arbejdes i højeste grad på at få ligestilling på behandlingsområdet, som stadig bærer præg af, at kvindernes fødselsreaktioner blev opdaget først.

”Inden for sundhedsplejen taler vi om diagnosen på lige fod mellem mænd og kvinder, der er desværre bare stor forskel på, om der er samme behandlingsmuligheder til far som til mor,” siger Svend Aage Madsen, psykolog og forskningsleder på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed.

En fødselsdepression er en reaktion på, at der er komplikationer og forstyrrelser i den proces og udvikling, man gennemgår, når man bliver forælder. Den kan komme både før og efter en fødsel og ramme begge forældre. Den opdages oftest en til to måneder efter barnets fødsel.

Ifølge danske og internationale undersøgelser rammes syv til 10 procent fædre af fødselsdepressioner, mens det for kvinder er en smule højere med 10 til 12 procent. Selvom de bruger cirkatal på området, fordi der er mange måder at måle en fødselsdepression på, så tyder det på, at mange mænd ikke opsøger hjælp, når de går med svære tanker i forbindelse med det at blive forælder.

Hvornår starter den?

Inden for videnskaben hedder det en perinatal depression, der dækker både før- og efter fødslen. I dag tilbyder nogle af landets kommuner, at man screener for fødselsdepression allerede inden fødslen, og det er en stor fordel.

”Hvis vi kan opdage det inden fødsel og behandle det inden fødsel, så kan vi hjælpe mange familier, der er hårdt plaget af dette. Det ser jeg som et kæmpe fremskridt. Vi vil langt hellere opdage dem under graviditeten end efter fødslen,” fortæller Svend Aage Madsen.

Screening består i en række spørgsmål i et skema, der kræser sig om depression. Reaktionen på at blive forælder kommer ofte i forlængelse af det, som Svend Aage Madsen kalder forældredannelsesprocessen.

”For de fleste mænd starter de psykologiske processer, når de får at vide, at de skal være far. Men for nogle starter processen ikke af sig selv. Det hele skal helst ikke vælte ind over en på samme tid, for så kan man få fødselsdepression,” siger Svend Aage Madsen.

En stor del af forældredannelsesprocessen handler om, hvordan man kommer til at spejle sit eget liv i forælder rollen. Spørgsmål som: ”Hvordan var mine egne forældre?” ”Hvordan vil jeg selv være som forælder?” ”Kan jeg leve op til ansvaret?” ”Hvordan ændrer det mit liv og min identitet?” kan presse sig på.

”For mange mænd har det været sådan, at de ikke har haft et klart billede af, hvordan en far skal være ud fra den måde, de selv vil være far på. Faderrollen har forandret sig meget. Så kan de opleve at stå på herrens mark og blive overvældet af, hvor meget det fylder at blive far,” siger Svend Aage Madsen.

”Nogle gange kan der være behov for en håndsrækning til at starte alle tankerne og følelserne, så man ikke står på sidelinjen i sin egen forberedelsesfase.”

Kunsten at åbne op

I starten troede man, at det kun var kvinder med traumatiske fødsler, der fik fødselsdepression. Det viste sig ikke at være tilfældet. Det kunne ramme mødre med almindelige fødsler – både før og efter fødslen. Siden fandt man ud af at selv samme reaktion kunne ramme fædre. Kønnenes måder at reagere på kan dog være meget forskellige.

Det karakteriserer mænds reaktionsmåder, at de er mere tilbøjelige til at have en udadreagerende reaktion, hvor de viser vrede og irritabilitet frem for at blive kede af det. Mænd kan også reagere ved at trække sig fra både familie og venner.

”Når man har fødselsdepression, ser man kun sine egne følelser. Her er det svært at sætte sig selv ud over sine egne følelser. Det er jo det, man skal kunne som forælder. Her er det vigtigt, at man får hjælp til at tænke ud over sine egne følelser, for mange er det vejen ud af fødselsdepressionen,” siger Svend Aage Madsen.

Hvor kvinder ser det som en ressource at snakke med andre, ser mænd det som noget, der enten ikke hjælper dem eller bare forværre reaktionen.

”Vi ved, at mænd rækker mindre ud efter hjælp. De går også mindre til lægen. Men hvis man som mand ikke er vant til at snakke om, hvordan man har det, så er det svært at formulere, at man har brug for hjælp, når man har det dårligt psykisk,” siger Svend Aage Madsen.

Behandlingsmetoder

Man har endnu ikke fundet ud af, hvad der er den bedste behandlingsmetode inden for fødselsdepressioner. Men det er bestemt et område, der bliver forsket på ifølge Svend Aage Madsen.

”Vi ved at mange har behov for at snakke med nogen, der ikke er partneren. Gå til nogen samtaler hos nogen, der ved, hvad det vil sige at have en fødselsdepression. De fleste får det bedre efter at have snakket et par gange, for andre kan det kræve længere tid.”

Svend Aage Madsen har erfaring med behandling af både mænd og kvinder med fødselsdepression. De fleste får det godt efter halvanden måned i behandling hos en psykolog eller en terapeut, mens det uden behandling ville tage mellem tre og seks måneder at komme ud af fødselsdepressionen. Og det er en god investering at gå til allerede ved første barn.

”Hvis man én gang er kommet igennem en fødselsdepression, har man fået de rigtige redskaber med sig videre, og så er der en god chance for, at man ikke får samme problem, hvis man bliver far igen. Hvis man ikke får det behandlet første gang, er der en chance for, at fødselsdepressionen vender tilbage og indtræffer hver gang, man får en nyfødt.”

Ligestilling på området

Det største problem på området er behandling. Nogle kommuner har tilbud til kvinder, der bliver ramt af fødselsdepression, mens det er de færreste, der har tilbud til mænd. I de fleste tilfælde bliver manden henvist til sin praktiserende læge, hvorefter de henviser til en praktiserende psykolog. Her kan der ofte være ventetider på to til tre måneder. Og dét er ifølge Svend Aage Madsen ikke godt for familien.

”Ventetid er lige præcis det, man ikke har brug for, når man har en fødselsdepression. Sådan er det jo med alle psykiske problemer - men her er der også et lille barn at tage hensyn til. ”

Institut for Menneskerettigheder lavede i 2021 en analyse, der viste, at under halvdelen af de 66 kommuner, der har besvaret hele undersøgelsen, både screener fædre for fødselsdepression og har målrettede behandlingstilbud til fædrene. De anbefaler stærkt at kommunerne i Danmark sikre denne rettighed til fædre lige så vel som mødre.

Svend Aage Madsen har været leder af Rigshospitalets Fædreforskningsprogram i 25 år, og arbejdet videreføres i Forum for Mænds Sundhed, som arbejder for at udvikle en bedre forståelse for, hvordan man opsporer, opdager og behandler blandt andet mænd med fødselsdepressioner. De har i 83 kommuner mindst en far-ambassadør, der skal sørge for, at man giver gode nok tilbud til fædrene, så de bliver inkluderet.

”Far-ambassadørerne har man ikke til evig tid. For en dag er der forhåbentlig fuldstændig ligestilling her og dermed ikke behov for, at vi gør nogle særlige ting for fædrene.”

Fædreforskningsprogrammet presser også på for at få behandling til rådighed i kommunerne og lokalområderne.

”Jeg synes det er vigtigt, at man sørger for, at der er ligestillede tilbud i kommunerne til mor og far. Ligestillingen består også i at have blik for, at måske skal fædrene have nogle særlige tilbud, ligesom mødrene får, for det er ikke altid den samme behandling, der virker.”