Pigeprisen 2021
22. september 2021

"Min mor giftede sig hundrede procent for at få økonomisk sikkerhed, og det er helt i orden"

Da Aphinya Jatuparisakul migrerede med sin mor fra Thailand til Danmark, skulle det have været starten på et nyt og bedre liv, men i stedet blev det starten på en barndom med svigt og vold. I dag kæmper hun for at nedbryde fordomme om minoritetskvinder. 
Af: af Kristine Enevold Villadsen
Aphinya Jatuparisakul

Foto: Mathilde Schmidt

Aphinya Jatuparisakul voksede op i det nordøstlige Thailand med sin mormor og morfar. De boede i en af de fattigste regioner i hele landet.

Aphinyas mor solgte gademad i Bangkok for at tjene penge til familien, og senere rejste hun på et turistvisum til Danmark for at finde en mand, der kunne give hende økonomisk sikkerhed og opholdstilladelse.

– Min mor var, ligesom mange andre kvinder med hendes baggrund, nødsaget til at rejse langt væk for sine børns skyld, siger Aphinya.

Aphinyas mor var væk i nogle år, men en dag vendte hun tilbage til landsbyen. Hun havde fået en dansk mand, og Aphinya skulle med tilbage til Danmark. Aphinya var fem år på det tidspunkt og kunne ikke genkende sin mor længere.

– Da jeg skulle gennem lufthavnen gik det op for mig, at jeg skulle med den her fremmede kvinde til et nyt land. Jeg skreg og ville ikke med gennem paskontrollen, siger hun.

Hendes mor drømte om et rigtigt familieliv, efter at de var blevet familiesammenført i Danmark. Det blev dog ikke en realitet.

Pigeprisen 2021

Aphinya Jatuparisakul, A Seat At The Table og De Grønne Pigespejdere er nomineret til Pigeprisen 2021.

PlanBørnefondens Pigepris gives til en person eller organisation, der i sit arbejde gør en forskel for at fremme pigers ligestilling. PlanBørnefonden uddeler i år Pigeprisen i samarbejde med femina.

Her kan du stemme på den finalist, som du synes, fortjener at vinde PlanBørnefondens Pigepris 2021.

Prisuddelingen finder sted 9. oktober.

Gennem Aphinyas opvækst slog hendes mor hende og udsatte hende også for psykisk vold.

Aphinyas mor havde kun passet på hende i knap fire måneder i Thailand, så hun havde aldrig lært at være en rigtig mor.

Aphinya oplevede også gennem sin barndom fordomme om sin mor og stedfars ægteskab, som i første omgang var blevet til, fordi Aphinyas mor søgte en, der kunne forsørge familien.

Aphinya Jatuparisakul

28 år, er fotograf, aktivist og debattør. Bor i København og er mor til to.

Født i Thailand og migrerede til Danmark som femårig.

– Min mor blev blandt andet kaldt ”købekone”. Folk forstår ikke ægteskabsmigration, og at thailandske kvinder faktisk har store drømme og vil ud af fattigdommen, siger hun.

Vold i hjemmet

Et af de første minder, Aphinya har fra Danmark, er, hvor hun sidder ved køkkenbordet, der har en gul 90’er-mønstret voksdug på.

Aphinyas mor vil hælde appelsinjuice op til hende, men Aphinya trækker glasset til sig. Der er juice på hele dugen, og i det næste øjeblik får Aphinya et slag, der får hende til at flyve ud af stolen.

– Min mor havde det typisk rigtig dårligt, og det gik ud over mig. Der var meget fysisk og psykisk vold. Det er ikke for at forsvare min mor, men jeg kan forestille mig, hvor hårdt det har været at være den ene person, der har formået at løfte en hel familie ud af fattigdom, siger hun.

Da Aphinya fyldte 11 år, flyttede hun på et opholdssted. Her mærkede hun for alvor også de klassemæssige fordomme mod en thailandsk pige, der bor alene.

Kvinderne på Istedgade er også bare mødre, der vil sende penge hjem til deres børn.

– Jeg troede ikke selv på, at jeg kunne blive til noget. Jeg var bare et opholdsstedsbarn, og ikke engang pædagogerne troede på mig, siger Aphinya.

Familieliv

Aphinya har ikke kontakt til sin mor i dag. Hun bor i København med sin partner og er selv lige blevet mor for anden gang.

Det har været surrealistisk for hende at blive mor og være den eneste i sin familie, der er i en position, hvor hun ikke behøver at rejse fra sine børn for at kunne forsørge dem.

– Jeg har aldrig oplevet et stabilt familieliv, som jeg har nu. Jeg ved ikke, hvordan det er ikke at have en familie, der er adskilt på grund af fattigdom og migration, siger hun.

Efter en opvækst med vold og svigt fra sin mor har Aphinya i lang tid været bange for at ende som hende.

– Men det ved jeg, at jeg ikke gør, for jeg har aldrig lignet hende, siger hun.

Vil nedbryde fordommene

Aphynias egne oplevelser som thailandsk kvinde i Danmark har ført til, at hun er aktiv i kampen mod racisme, diskrimination og fordomme mod minoritetskvinder i Danmark.

Primært på sociale medier deler hun sine holdninger om migration, fattigdom og familiesammenføring.

Aphinya Jaturpariskul

– Min mor giftede sig hundrede procent for at få økonomisk sikkerhed, og det er helt i orden. Thailandske kvinder leder også efter kærligheden, men de har nogle vigtigere prioriteter, som er deres børn og familie. Det gør ikke deres jagt efter kærlighed mindre værd, siger Aphinya.

Hendes personlige fortællinger gør også indtryk på hendes følgere på Instagram.

– Der var en pige på 13, der skrev til mig og spurgte, hvordan man stopper med at hade sig selv. Hun var halv thailænder og skammede sig over det. Hendes venner kom også med dumme jokes om hendes mor. Det gør skideondt, når man får sådan en besked.

Aphinyas aktivisme er dog ikke uden konsekvenser.

Hun kan ikke rejse til Thailand uden at risikere fængsel eller straf på anden vis, da hun har kritiseret det thailandske monarki og regering.

Loven om majestætsfornærmelser har eksisteret i Thailand siden 1908 og kan give mellem tre og 15 års fængsel.

Derfor er det også uvist, om hun kommer til at se sin thailandske del af familien igen.

Aphinya Jaturpariskul

Sex i ombygget varevogn

Arbejdet med minoritetskvinder og kampen mod diskrimination betød også, at Aphinya i 2017 blev en del af organisationen “The Red Van”.

En ombygget varevogn, hvor sexarbejdere kan sælge seksuelle ydelser under tryggere og værdigere forhold, end gaden kan tilbyde.

Organisationen var lige ved at lukke i 2018, men sammen med en lille flok frivillige fik Aphinya mulighed for at køre det videre.

– Vi har fået bygget en solid organisation op. Da jeg startede, var der næsten ingen, der brugte det, men nu står folk i kø, fra vi åbner, til vi lukker.

For Aphinya har det også betydet mange nattevagter på Vesterbro og i Istedgade for at sikre bedre forhold for sexarbejdere.

– Jeg kan ikke sammenligne mig med kvinder, der går på gaden, men jeg ved ikke, hvor mange gange jeg er blevet råbt “thailuder” efter på Istedgade.

– Jeg kunne også genkende rigtig mange af de her kvinder fra min egen barndom. Mange af mine barndomsveninder fra Thailand er blevet gogodansere eller sexarbejdere i Thailand. Kvinderne på Istedgade er også bare mødre, der vil sende penge hjem til deres børn.

Læs mere om:

Læs også