Samfund
3. april 2023

Kender du historien om Birgitte Gøye?

For 450 år siden nægtede adelsfrøkenen Birgitte Gøye at indgå et ægteskab, som hun var blevet presset ind i, efter 15 år bad kongen Københavns Universitet om at undersøge sagen. Gøyes kamp var formentlig også årsag til en ny lov, der forbød børnebrude.
Af: Linda Corfitz Jensen
Birgitte_Goye

Foto: Scanpix/Willy Lund

Fjerpennen skrattede på pergamentet og formede bestandige ord med blæk af slåenbark.

10-årige Birgitte Gøye skelede til det forlæg hendes opdragerske havde lagt foran hende.

Med tårerne trillende ned af kinderne og et hjerte opfyldt af modvilje skrev Birgitte Gøye omkring år 1525 under sit livs vigtigste beslutning – sin egen trolovelse.

Hun var nu bundet til at indgå ægteskab med den omkring 20 år ældre adelsmand Jesper Daa.

Dengang var trolovelsen den vigtige, bindende aftale. Brylluppet var blot en ceremoni, der skulle gennemføres, når Birgitte Gøye var gammel nok til at flytte sammen med sin tilkomne.

Hele ulykken trak spor tilbage til hendes mors alt for tidlige død, dengang Birgitte Gøye var ganske lille.

Et par år senere giftede faderen sig med på ny, med adelskvinden Margrethe Sture.

Faderen havde travlt med rigets anliggender, så stedmoderen stod for at holde styr på familie og gods, og hun har højst sandsynligt også stået for at finde et passende parti til Birgitte Gøye.

Tak til kvinderne før os

I anledningen af 50 års jubilæet for den fri abort i Danmark, sætter vi fokus på de mange kvinder (og et par mænd), der har kæmpet for kvinders rettigheder gennem danmarkshistorien. Vi skylder dem en kæmpe tak; og de fortjener at blive husket.

Kun gyldigt ægteskab med samtykke

Ægteskaber blandt adelsfolk var dengang hovedsageligt en afgørelse for slægterne, da store jordbesiddelser stod på spil. Men ægteskabet skulle også være tilfredsstillende for parterne.

I Jyske Lov fra 1241 stod der eksempelvis skrevet, at ægteskabet skal finde sted med kvindens ”samtykke og vilje”.

Samtykket var der tilsyneladende styr på. For udover at skrive under på trolovelsen sagde Birgitte Gøye også ja til Jesper Daa i vidners påhør, og hun lod stedmoderen hænge fæstegaven rundt om halsen på hende.

Altsammen med til at bekræfte trolovelsen, aftalen mellem de to slægter.

Problemet var bare, at Birgitte Gøye havde følt sig voldsomt presset til at gennemføre ceremonierne.

Birgitte Gøye nægtede at blive gift

Margethe Sture pludselig døde i 1528, og så turde unge Birgitte Gøye sige fra.

Da hun igen mødte Jesper Daa fortalte hun ham, at hun ikke havde i sinde at gifte sig med ham. Fæstegaven røg også tilbage.

Jesper Daa accepterede tilsyneladende at blive vraget og pressede ikke på for at indgå ægteskab. Men en trolovelse var ikke sådan at bryde. Så de to levede videre uden at kunne gifte sig med andre.

Birgitte Gøye ventede og ventede. Imens fik landet en ny kongen, gennemgik en borgerkrig og fik ændret statsreligionen til protestantisme med Reformation i 1536.

Selvom hele verden forandrede sig, var Birgitte Gøye fortsat låst i en uønsket trolovelse.

12 år efter trolovelsen, i 1537, blev Birgitte Gøye hentet til hoffet for at blive dronning Dorotheas kammerjomfru.

De to kvinder blev tætte, og ved hoffet fik kongen også historien at høre om Birgitte Gøyes ulykkelige trolovelse.

Mon ikke den historie påvirkede den nye lov fra 1539, der forbød, at man “trolovede nogen pige bort i hendes umyndige år, førend hun var kommet til skelsalder, så de på begge sider kunne give deres ja og samtykke.”

Herlufsholm Skoles"diple"med inviterede"dansemus"marcherer ind i skolens festsal til Trollebal lørdag den 14. januar 1956. Den dag hyldes skolens stiftere, admiral Herluf Trolle og hans hustru, Birgitte Gøye.

Herlufsholm Skoles"diple"med inviterede"dansemus"marcherer ind i skolens festsal til Trollebal lørdag den 14. januar 1956. Den dag hyldes skolens stiftere, admiral Herluf Trolle og hans hustru, Birgitte Gøye.

Rigets viseste mænd undersøgte samtykket

Året efter fik rektor og professorer på Københavns Universitet til opgave at undersøge forholdene for indgåelsen af Birgitte Gøyes trolovelse.

Til dem kunne adelsfrøkenen endelig fortælle, hvordan hun egentlig havde haft det med at ingå trolovelsen.

Fra protokollen kan man blandt andet læse, hvad Birgitte Gøye følte, da hun svarede ja til at indgå trolovelsen.

“… hun svarede dem ikke af hjertens grund, men alene af rædsel, frygt og fare skyld, som hun havde for sin fader, stedmoder og andre af hendes venner, som sagde, at de ikke ville være æreløse for hendes skyld.”

Konklusionen var klar: Samtykket manglede, og derfor:

“… kunne vi ikke andet mærke eller forstå ud af den hellige skrift, end at der ikke har været ret ægteskab for Gud imellem førnævnte personer Jesper Daa og jomfru Birgitte.”

Helt ekseptionelt blev trolovelsen hævet.

Fire år senere giftede Birgitte Gøye sig med adelsmanden Herluf Trolle. Sammen grundlagde de kostskolen Herlufsholm, og hun blev i øvrigt skolens første rektor.

Kilder: POV.dk, birgittegoeye.dk

PS. Der er tvivl om Birgitte Gøyes alder. I redegørelsen fra Københavns Universitet siger hun selv, at hun var 10 år gammel ved trolovelsen. Historikere mener, at hun må have været 13-14 år.

Læs mere om:

Læs også