Gloria_Steinem
Portræt

Hun bliver kaldt den evige feminist - og lige nu har verden mere end nogensinde brug for hende

27. november 2022
Af Susanne Cordes
Foto: Scanpix
I et halvt århundrede har Gloria Steinem holdt den feministiske fakkel højt. Hun har kæmpet for ligeløn, kvindelig repræsentation i politik og ikke mindst for fri abort. Nu hvor kvinders ret til abort er under angreb i USA, har verden mere end nogensinde brug for Steinem. Heldigvis er hun i en alder af 88 langt fra gået på pension.

Det var en kold martsdag i 1968 i New York. I The Washington Square Methodist Church i Greenwich Village var en gruppe mennesker samlet.

12 kvinder stod foran en tilhørerskare på omkring 300 mennesker. De fortalte åbent om nogle af de mest sårbare, ensomme og skræmmende øjeblikke i deres liv. Men de gjorde det ud af en nødvendighed.

Kirkemødet i New York var efter alt at dømme den første gang i USA’s historie, at kvinder talte åbent om at fået foretaget en abort, der på det tidspunkt var en ulovlig handling. Blandt tilhørerne var en ung journalist fra New York Magazine.

Hendes hår faldt ned i to tætte gardiner på hver side af ansigtet fra hendes midterskilning, og hun bar et par store briller, der senere skulle blive hendes offentlige trademark.

Hun var Gloria Steinem, en endnu ukendt kvinde på 34 år, men den eftermiddag skulle komme til at blive definerende for resten af hendes liv og virke.

Gloria_Steinem
Passioneret og engageret – Gloria Steinem holder 1978 tale i FN.
Gloria_Steinem
I 2017 er Gloria Steinem en af talerne ved Women's March i Washington.

Gloria Steinem skulle komme til at lede og deltage i en feministisk bevægelse, der fik afgørende indflydelse på det politiske og sociale landskab i USA i de næste 50+ år.

En politisk bevægelse, der ikke mindst har været med til at forme mulighederne for kvinders reproduktive frihed i USA, og som dengang som nu opererer ud fra det udgangspunkt, de 12 kvinder talte fra den forårsdag i New York: at det private altid er politisk.

Og i denne tid, hvor amerikanske kvinder igen har mistet deres ret til fri abort i mange stater, er der brug for Gloria Steinem igen.

Vigtigt vendepunkt

12 år før borgermødet i The Washington Square Methodist Church stod Gloria Steinem som nervøs 22-årig foran en læge i London.

Hun havde modtaget et stipendie, der gjorde det muligt for hende at rejse til Indien. Hun skulle flyve fra London, men hun havde fundet ud af, at hun var gravid.

Den læge, hun mødte, forstod, at hun stod på kanten til at skulle begynde sit liv, og han hjalp hende til at få en abort, mod at hun aldrig nævnte hans navn.

Det løfte holdt hun, indtil hun i 2015 udgav selvbiografien ”My Life On The Road”, der netop handler om Steinems liv som en evig rejse i både overført og bogstavelig betydning.

Bogen er dedikeret til for længst afdøde Dr. Sharpe. Men det var først den dag i New York mange år senere, at hun forstod, at det valg, hun havde truffet dengang, ikke kun var personligt, men også politisk.

At fortielsen, skylden og skammen, der hang sammen med at få en abort, var en del af det paradigme, der holdt kvinder tilbage fra at være ligestillede borgere i samfundet.

Noget faldt i hak inde i Gloria Steinem den dag, hun forstod det. Hvis en ud af tre amerikanske kvinder fik foretaget en abort på et tidspunkt i deres liv, hvorfor var det så ikke noget, der blev talt højt om?

Hvor var kvindernes rettigheder, når det kom til deres egen reproduktive sundhed?

Den indsigt blev startskuddet på hendes aktivistiske karriere, der på ingen måde er slut nu, hvor Steinem er 88.

I de følgende snart seks årtier talte hun magten imod med vid, elegance, humor og en uovertruffen tålmodighed, og hun har vedholdende stået for at organisere kvinder på tværs af race, socialklasser og seksuel identiet i kampen for ligestilling.

Roe vs. Wade

Først fire år efter den martseftermiddag i Greenwich Village fik amerikanske kvinder ret til fri abort, da højesteretsdommen Roe vs. Wade blev afgjort. Roe vs. Wade slog fast, at det at få en abort hørte ind under privatlivets fred, og at ingen instans havde ret til at blande sig i de fortrolige beslutninger, der blev truffet mellem en kvinde og hendes læge.

Selvom abortspørgsmålet forblev et hidsigt debatemne i amerikanske medier i de fem årtier, hvor dommen dannede præcedens, forblev Roe vs. Wade en milepæl i amerikansk kvindehistorie.

Gloria Steinem fejrede den dag i 1972, hvor Roe vs. Wade blev vedtaget. Sammen med resten af kvindebevægelsen så hun afgørelsen som en sejr. En sejr hun havde været med til at vinde gennem sit aktivistiske arbejde i de mellemliggende år.

I sommeren 2022 blev dommen omstødt. Amerikanske kvinder er ikke længere sikret retten til abort. Det er i stedet op til de enkelte delstater at sætte rammerne for lovgivningen og over 20 stater har allerede kriminaliseret abort helt eller delvist.

Slog omstødelsen Gloria Steinem ud? Nej, hun er aktiv som altid og ser stadig en mulighed for en vej frem.

Siden omstødelsen er hun stået frem i et utal af medier fra CNN til Vogue for endnu engang at tale for kvinders reproduktive frihed. Som hun udtalte i netop Vogue i sommeren 2022: ”Håb er en form for planlægning for fremtiden”.

Gloria_Steinem
Også i 1988 ses Gloria med en megafon for munden, parat til at tale kvinders rettigheder. Her i NYC.
Gloria_Steinem
I 1979 indtager Gloria talerstolen i Washington og taler direkte til præsidentkandidaterne – der skal mere end bare tomme løfter til at få hendes støtte.

Barndom på landevejen

Længe før hun blev et kendt ansigt, der satte en ære i at provokere hr. og fru Amerika med feministiske og socialistiske paroler, var Gloria Steinem en lille pige på bagsædet af en gammel bil på vej tværs over det nordamerikanske kontinent og tilbage igen.

Hendes far var en rastløs sjæl, der kørte USA tyndt med familien på slæb, mens han tjente håndører på at købe og sælge antikviteter og marskandiserfund på vejen.

Steinem gik ikke i skole, men lærte at læse ved at følge vejskiltene langs vejen, og senere læste hun amerikanske børneklassikere på bagsædet.

Først da forældrene gik fra hinanden, da Gloria Steinem var 10 år, prøvede hun for første gang at bo i et hus i en længere periode sammen med sin mor i Midtvesten.

Moren var tiltagende psykisk ustabil og de levede i fattigdom, men før de psykiske problemer havde hendes mor været journalist.

Gloria Steinem tog sin fars rastløshed og sin mors professionelle ambitioner med sig videre ud i verden, da hun voksede op.

Hun havde evnen til at møde folk, der hvor de var, en stor nysgerrighed på verden og outsiderens altid analytiske blik på status quo.

Hun var også smuk og blev hurtigt et stilikon, noget der både skulle skaffe hende mainstreamopmærksomhed og kritik fra dele af det feministiske miljø, hvor bølgerne kunne gå højt i de idealistiske 1970-ere.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Playboy-bunny og journalist

I 1963 trak Gloria Steinem i et satinkorset, der var så stramt, at hun fik blå mærker på ribbenene og trådte op i et par tårnhøje stilletter, der efterlod hendes fødder ømme og hævede.

Som ung journalist i New York havde hun hurtigt fundet ud af, at hun aldrig fik tilbudt de samme opgaver som hendes mandlige kolleger, der fik lov til at skrive om politik og samfundsanalyser. Men Gloria Steinem ville mere end at lave kaffe på redaktionen og skrive om makeuptrends.

Kort om Gloria Steinem

Gloria Steinem, aktivist, forfatter og foredragsholder.

Født 1934 i Ohio, USA, 88 år.

Forkvinde i den amerikanske kvinderetsbevægelse i over 50 år.

Fortaler for fri abort og ligestilling.

Gift med aktivisten David Bale fra 2000 til 2003 og stedmor til skuespilleren Christian Bale.

I tidens bedste gonzo-journalistiske stil gik hun undercover i et miljø, ingen mand kunne gå undercover i.

Hun blev Playboy-bunny i en måned og skrev en serie i to dele til det amerikanske magasin ”Show” om de langt fra glamourøse arbejdsforhold, dårlige lønninger og den konstante seksualisering, som Hugh Heffners bunnies arbejdede under.

Steinems Playboy-afsløringer skød hende ind i offentlighedens bevidsthed med katapultfart, men det var en berømmelse, hun senere fortrød.

På den ene side havde hun bedrevet et stykke banebrydende journalistik med en klar feministisk dagsorden, på den anden side flød mediebilledet over med billeder af hende i Playboy-kostumet, og de opgaver hun fik tilbudt efterfølgende lå alle i den samme tråd.

Steinem ville skrive om de tunge emner i samfundet, ikke sættes i bås som den, der trak i et nedringet kostume for at få arbejde. Det blev aktivismen, der blev hendes livsværk.

Indflydelsesrig feminist

”The truth will set you free, but first it’ll piss you off”, ordene er Steinems, og de sætter tonen for hendes feministiske pionerarbejde. Hun blev hurtigt en ledende figur for kvindebevægelsen i USA.

Hun tiltrak sig opmærksomhed. Hun var smuk, engageret, god til at formulere sig, og hun provokerede mainstreamkulturen ved at vise nul interesse i at blive gift og få en familie, samtidig med at hun at hun fascinerede med sin skønhed.

Hun blev en poster girl for feminismen på godt og ondt.

Med Steinem som frontfigur kunne ingen afskrive feminister som en samling gamle, sure kvinder, der var for grimme til at finde en mand.

Samtidig rejste der sig en intern kritik i kvindebevægelsen ikke mindst fra en anden prominent kant, nemlig Betty Friedan, over, at Steinem tiltrak sig for meget opmærksomhed af de forkerte grunde.

Men Steinem arbejdede hårdt, og hendes landvindinger for kvinders rettigheder, ligeløn og reproduktiv frihed er svære at sætte spørgsmålstegn ved selv den dag i dag.

The truth will set you free, but first it’ll piss you off.

I 1971 grundlagde Gloria Steinem sammen med en gruppe af andre markante feminister The National Women’s Political Caucus, en landsdækkende organisation, der skulle fremme repræsentationen af kvinder på alle områder af det offentlige liv, men især inden for politik og lovgivning.

Hun rejste USA tyndt for at støtte kvindelige eller pro-feministiske kandidater i alle former for valgsammenhænge, afholdt møder og rallies for kvinders, sortes, latinoers og oprindelige amerikaneres rettigheder, emner, hun anså for at være forbundne, men på intet tidspunkt gav hun slip på kampen for, at amerikanske kvinder skulle have retten til kropslig selvbestemmelse og fri abort.

I løbet af 1970’erne blev Gloria Steinem et navn, alle amerikanere kendte.

Hun optrådte på TV, blev hyldet af kvinder og kritiseret af konservative kommentatorer, der mente, at hun var undergravende for nationens grundlæggende principper om Gud og kernefamilien. Hvilket også var helt korrekt.

Hun viede sit liv til netop at dekonstruere samfundets institutioner i ligestillingens navn.

Gloria_Steinem
Med sine andre kvindelige fredsaktivister taler Gloria Steinem på grænsen mellem Nord- og Sydkorea i 2015.
Gloria_Steinem
I 2016 med veninderne Jane Fonda og Lily Tomlin, der også har en aktivistisk agenda ved siden af deres skuespilkarrierer.
Gloria_Steinem
Hvis præsident Carter havde været kvinde? Ja, den forside viser Gloria Steinem i 1977 på Ms. Magazine, som hun er grundlægger af. 
Gloria_Steinem
I 2013 får Gloria overrakt den højeste civile udmærkelse, Friheds­medaljen, af daværende præsident Obama.

USAs første feministmagasin

1971 var også året, hvor Steinem grundlagde det feministiske magasin Ms. Magazine.

Ms. var og er stadig et feministisk magasin for, af og om kvinder.

Det første eksemplar kom på gaden i januar 1972 som et tillæg til New York Magazine og havde en forsideillustration af en gravid udgave af den hinduistiske gudinde, Kali, der bruger sine otte arme til at jonglere med alt fra en skrivemaskine til et strygejern og en støvekost.

Den første udgave havde artikler om abort, hvor bl.a. en lang liste af kendte kvinder skrev om deres oplevelser med indgrebet. Og så havde det selvfølgelig et essay af Gloria Steinem om søstersolidaritet.

Magasinet blev spået en hurtig død af de mandlige chefer i mediebranchen, men de måtte æde deres ord igen. M

agasinet blev revet ned fra hylderne, og otte dage efter premieren var alle 300.000 eksemplarer af magasinet udsolgt. Amerikanske kvinder viste, at de i den grad var klar til at få ligestilling og kvinde- og borgerrettigheder på dagsordenen.

I dag udkommer magasinet stadig kvartalsvis og kan også læses digitalt.

Gift som 66-årig

I september 2000 chokerede Gloria Steinem endnu engang de amerikanske medier.

Den evigt frie fugl, hvis liv havde været et levende bevis på, at en kvinde sagtens kan leve uden en mand, og som i årtier havde joket offentligt med, at hun som et sjældent dyr ikke kunne parre sig i fangenskab (”I do not mate in captivity”), blev gift.

Hun var 66 år, da hun sagde ja til den syv år yngre britiske entreprenør og klimaaktivist, David Bale, der især er kendt for at være far til skuespilleren Christian Bale.

Steinem, der aldrig selv har fået børn, fik fire stedbørn, da hun giftede sig med David.

Gloria og David blev viet af Gloria Steinems livslange veninde, Wilma Mankiller, den første kvindelige cherokee-høvding.

Efter vielsen sagde Steinem, at det ikke var hende, der havde ændret syn på ægteskabet, men grundlaget for ægteskabet, der havde ændret sig.

Havde hun giftet sig, da hun var ung, ville hun juridisk have mistet en stor del af sin selvstændighed som kvinde. Nu kunne hun indgå et ligebyrdigt ægteskab, for samfundet havde – ved hendes egen hjælp – ændret sig.

Desværre blev parrets liv sammen kort. I december 2003 døde David Bale af en hjernetumor i parrets fælles hjem i Santa Monica i Californien.

Gloria Steinem har udtalt, at hun har en ambition om at leve, til hun bliver 100 år. Det er svært at spå om fremtiden, men den amerikanske samtid har uden tvivl brug for en Gloria Steinem.

Hun er det levende bevis på, at det er muligt for kvinder at tilkæmpe sig retten til abort. Hun er endnu engang blevet et forbillede og en talskvinde, og hun er også en levende udgave af det håb, hun selv har talt om som strategi.

For når det lykkedes første gang at vinde kampen om abort, er der ingen grund til, at det ikke skal kunne lykkes igen. Og Gloria Steinem stiller gerne op.