Trine Bramsen
Partnerdrab

Kære Trine Bramsen. Hvis du vil kvindedrab til livs, er der fem ting, du skal huske

10. marts 2022
af Sofie Olivia Mørch
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Ligestillingsminister Trine Bramsen vil lave en handleplan for at gøre noget ved det mest forudsigelige drab. Mænd, der dræber kvinder. Morten Kjærum, tidligere direktør i Institut for Menneskerettigheder, lister fem ting, som kan være en del af løsningen.

Det er er den største enkeltstående drabstype, der bliver begået herhjemme. Hvert år bliver 12 danske kvinder i gennemsnit dræbt af deres nuværende eller tidligere partner.

I år er der fire, der har betalt den højeste pris.

Femina har løbende sat fokus på partnerdrab og vold mod kvinder, som er to sider af samme mønt.

For nylig viste en global undersøgelse, at Danmark læner sig tæt op ad det globale gennemsnit for fysisk partnervold.

For de danske kvinder, der deltog i undersøgelsen, har 23 procent oplevet fysisk eller seksuel vold i deres forhold. Det globale gennemsnit ligger på 27 procent.

For Morten Kjærum, der er direktør for Raoul Wallenberg instituttet for menneskerettigheder i Lund, er der absolut intet nyt i tallene.

Skruer vi tiden tilbage til 2010, var han manden i spidsen for en undersøgelse om vold mod kvinder blandt EU's medlemslande.

Undersøgelsen viste et stort problem med vold i nære relationer på tværs af EU-lande, og heller ikke her var de danske tal med til at trække gennemsnittet ned.

32 procent af de danske kvinder, der deltog i undersøgelsen, svarede, at de havde været udsat for partnervold.

Gennemsnittet for EU var 22 procent.

Morten Kjærum

Adjungeret professor ved Aalborg universitet og direktør for Raoul Wallenberg instituttet for menneskerettigheder i Lund.

Fra 1991-2008 var han direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Fra 2008-2015 var han direktør for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA).

FRA lavede i 2010 en undersøgelse om vold mod kvinder blandt EU's medlemslande. Undersøgelsen blev lavet i samarbejde med det spanske EU-formandskab og senere Eurostat.

Modtagelsen i Danmark

Undersøgelsen vakte stor opsigt, da den i 2014 blev lanceret på en pressekonference i Bruxelles.

I månederne efter oplevede Morten Kjærum, at flere medlemslande tog tallene alvorligt og handlede derefter.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Modsat herhjemme, hvor rapporten mere eller mindre faldt til jorden.

– Det blev gjort til en mindre sag i medierne og blandt politikere. Enten blev det landet som et indvandrerproblem, og ellers blev der stillet spørgsmålstegn til undersøgelsens metode, siger han.

En skepsis, som senere hen faldt til jorden, da COWI i 2016 lavede en undersøgelse, der skulle gå de danske tal efter i sømmene.

Og resultatet var klart: Tallene var retvisende.

Der er læring at hente

Morten Kjærum har kunnet følge med på sidelinjen og glædet sig over mange af de indsatser, der siden hen er sat i værk i de andre EU-lande for at bekæmpe vold mod kvinder.

I 2017 kaldte Frankrigs præsident Emmanuel Macron til national kamp for vold mod kvinder, og i 2004 skærpede man i Spanien strafferammen for hustruvold.

Spanien var et af de lande, der før politiske indsatser lå meget højt på listen over partnerdrab. Fra 2010 til 2019 er deres tal næsten halveret fra 73 til 48 partnerdrab.

I Danmark holder vi os på samme niveau, som vi har gjort i 25 år, hvilket vil sige, at der begås dobbelt så mange partnerdrab i Danmark, end der gør i Spanien set i forhold til befolkningens størrelse.

Hvorfor tror du ikke, at tallene fik mere gennemslagskraft i Danmark?

– Vi har en stærk selvopfattelse af, at vi er det mest ligestillede land i verden, og at vi ikke er voldelige, og selvom undersøgelsen viste noget andet, så skal der meget til at ændre ved den selvopfattelse.

Og vores selvopfattelse er én blandt flere ting, som Morten Kjærum mener, vi bør arbejde med i kampen mod partnerdrab og vold mod kvinder herhjemme.

Ligestillingsminister Trine Bramsen meldte i februar ud, at regeringen vil lave en handleplan for at stoppe drab på kvinder.

I den forbindelse kommer Morten Kjærum med fem bud på, hvordan vi kan mindske eller fjerne partnerdrab.

1. Problemet må ikke isoleres til vold i det offentlige rum

– Vold mod kvinder er ikke helt ukendt herhjemme, men det bliver ofte set på som enkeltsager. Det er fint, at ministeren skubber på for en handlingsplan, bare det ikke bliver isoleret til "vold i nattelivet".

– Nu har vi set politiet og andre, der har været ude at sige, at vi skal have flere kameraer op, og at værtshusene skal lukke tidligere. Vi må altså bare ikke glemme, at det er derhjemme kvinderne er mest udsatte.

2. Vi skal have skabt et sprog

– Noget af det, der er interessant at se ud fra den undersøgelse, jeg stod bag, er, at 83 procent af de spanske respondenter kunne fortælle om kampagner, de havde set om vold mod kvinder. Det tal var på 26 procent for de danske kvinder, og så kan man så spørge: "Jamen, hvad gør kampagner?"

– Kampagner er med til at skabe sprog og en bevidsthed omkring problemet. Vi skal gøre det legitimt at snakke om både i hjemmet, på arbejdspladsen og i medierne, så vi kan få italesat, hvilke udfordringer vi har.

3. Lovgivningen skal skærpes

– Indtil 2009 var partnerdrab en formildende omstændighed i Danmark. Det vil sige, at det kunne være med til at sænke straffen, hvis drabet fandt sted i de nære relationer. På lovgivningsområdet skal vi have skærpet strafferammen, så partnerdrab bliver en skærpende omstændighed.

4. Uddannelse af fagfolk

– Vi skal have intensiveret træningen af de professionelle og dem, som er i dialog med kvinderne. Det gælder politiet og sundhedspersonlet, men også skolelæreren, der skal have nogle værktøjer til at gribe ind, hvis Peters mor kommer og afleverer med et blåt øje.

– Vi skal gøre det legitimt at spørge og reagere i sådan nogle situationer. Vi skal have gjort det mere normalt at spørge kollegaen eller naboen, om man ikke skal drikke en kop kaffe, hvis man har på fornemmelsen, at der er noget galt.

5. Vi skal have mændene med på ligestillingsrejsen

– Hvis man kigger på vores voldkurve sammenlignet med vores ligestillingskurve, så ligger vi blandt toppen på dem begge. Hvorfor er det, at vi boner ud på volden? Det ene er vores alkoholkultur, vi ved, at vold og alkohol hænger uløseligt sammen. Et andet aspekt er hele ligestillingsdebatten.

– Glemte vi at tage mændene med på rejsen og spørge: Hvordan har du det? Hvad er din rolle, når nu din kone tjener flere penge end dig? Så der er i høj grad noget i den debat, hvor vi bliver nødt til at inddrage mænd i det og hjælpe dem med at få omdefineret deres mandsrolle.