Roe v Wade
Kommentar

Jeg havde svært ved helt at tro på det. Nu er frontalangrebet på kvinder blevet virkelighed

24. juni 2022
Af Isabella Alonso de Vera Hindkjær
Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann
Kommentar: Den amerikanske højesteret har ophævet beskyttelsen af en af de mest fundamentale rettigheder. Og det er et angreb på kvinders sikkerhed, skriver chefredaktør Isabella Hindkjær.

Isabella Hindkjær er chefredaktør på femina. Kommentaren er udtryk for skribentens holdning.

Så skete det. Den amerikanske højesteret har omstødt den centrale dom - “Roe v Wade”, der giver kvinder i hele USA ret til fri abort. Vi havde frygtet, at det ville komme - i starten af maj viste et lækket dokument nemlig, at der var flertal for at fjerne den konstitutionelle ret til fri abort.

Men nu er det realiteten.

Det er svært at overdrive, hvor skelsættende det er, når en vestlig supermagt ophæver beskyttelsen af en af de mest fundamentale menneskerettigheder, vi har: Retten til selv at bestemme over vores krop.

Det er et angreb på kvinder og kvinders sikkerhed – og det er altid de mest udsatte kvinder, som bliver ramt hårdest.

For i praksis kan man ikke forbyde aborter.

Man kan forbyde sikre aborter.

13 stater har allerede vedtaget love, der begrænser retten til fri abort, som nu kan træde i kraft. Der er tale om næsten totale forbud mod abort. I flere af staterne er det også forbudt at få en abort, hvis graviditeten skyldes voldtægt.

Læger eller andre personer, der udfører aborten kan få mellem fem og ti års fængsel.

Isabella Hindkjær
Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann

I USA forventes næsten halvdelen af alle stater at indføre nye restriktioner eller forbud.

På femina.dk har vi de seneste år intensiveret vores dækning af abortrettigheder. Vi har undersøgt, hvorfor abortmodstanden vokser blandt unge, veloplyste kvinder i hele Europa – for vi behøver ikke kigge længere væk end til andre unionsborgere for at se en uhyggelig tilbagerulning af kvinders fundamentale selvbestemmelsesret.

I Polen er abort i dag kun lovligt, hvis kvinden er blevet voldtaget, udsat for incest, eller hvis hendes liv og helbred er i fare.

Der er endda steder i vores eget rigsfælleskab, hvor man her i 2022 stadig ikke har ret til fri abort – dem har vi en tendens til at glemme, når vi taler om, hvad der foregår ude i den store verden. Nemlig kvinderne på Færøerne, hvor den danske abortlov fra 1956 stadig gælder.

Det betyder, at kvinder skal kæmpe sig igennem systemet og overbevise – i værste tilfælde lyve – over for lægerne om, at de ikke egner sig til at være mødre, for at få tilladelse til en abort.

Vores ugentlige printmagasin er fem uger om at ramme gaden fra den dag, vi sender det til tryk.

Derfor findes der en version af denne tekst i ugens blad, som jeg skrev for fem uger siden. Dengang var ideen om en dag som i dag en trussel blot. Og hvis jeg skal være ærlig, havde jeg på det tidspunkt svært ved helt at forstå, hvad der var i gang med at ske.

At et sådant frontalangreb på kvinder kunne blive virkelighed.

Det er det i dag.

I dag er historisk. I de fries land er abort ikke længere fri.

I dag er en påmindelse om at vundne rettigheder, selv de mest fundamentale af dem, kan tabes igen - uanset hvem vi er, og hvor vi bor.

De vigtigste kampe skal sommetider kæmpes på ny. En af dem begynder nu.

Læs også