Hun sagde stop, men han stoppede ikke. Senere satte hun sig med sin guitar med rystende fingre

Nora Dalum var kommet hjem om morgenen. Umiddelbart havde det været en almindelig bytur og et efterfølgende almindeligt one night stand hos en fyr, hun ikke kendte i forvejen.

Men om aftenen, da hun lagde sig i sin seng for at sove, begyndte hun at blive bange. Hun gik ned og tjekkede, om hoveddøren var låst.

Så begyndte hendes krop at ryste, mens tårerne trillede ned ad hendes kinder.

Det var først, da hun ringede til sin veninde, at det gik det op for hende, hvad der egentligt var sket aftenen forinden.

Den dengang 24-årige Nora havde taget toget ind til København for at tage i byen med sine venner. Senere på aftenen begyndte hun at danse tættere med en fyr på et dansegulv.

Han kyssede godt, de snakkede længe, og Nora besluttede at tage med ham hjem.

– Det var sådan set ret fint og ret hyggeligt, indtil vi kom hjem til ham og ind på hans soveværelse, fortæller Nora og fortsætter:

– Så var det, jeg begyndte at have det lidt mærkeligt med det. Jeg var nok begyndt at blive lidt mere ædru, og jeg kunne ikke rigtig læse ham, eller hvad han ville.

De gik i gang med at have sex, men ret hurtigt kunne Nora mærke, at det ikke føltes særlig godt, og at hun ikke havde lyst til det.

Hun tænkte, at det på en måde var synd for ham, at hun ville trække i land, men alligevel endte hun med at sige, at hun havde brug for en pause.

Men selvom hun sagde det flere gange, stoppede han ikke.

– Der kunne jeg jo godt bare have rejst mig og gået min vej. Men det gjorde jeg ikke. Og jeg ved ikke rigtig hvorfor. Måske fordi det virkede som en meget voldsom ting at gøre, siger Nora.

På det tidspunkt tænkte hun stadig, at de var to mennesker, der prøvede at få et eller andet til at fungere.

– Sådan et one night stand er jo en speciel situation, fordi man får et fremmed menneske ret tæt på. Og for at det kan fungere, er der nogle sociale normer for, hvordan man gør. Jeg tror, jeg blev ved med at forsøge at opføre mig rigtigt indenfor de normer. Og så crasher det jo lidt, når han ikke gjorde det.

Nora har ikke selv lyst til at kalde det, der skete den aften for en voldtægt. I juridisk forstand er der tale om en voldtægt, hvis akten fortsætter, selvom en af parterne siger fra.

– Jeg tror, det handler om, at jeg ikke har lyst til at kalde mig selv et voldtægtsoffer. Jeg vil gerne kalde mig for mange andre ting – musiker, kvinde, en sangskriver, som fortæller om sine oplevelser. Men den her oplevelse må på ingen måde få lov at definere, hvem jeg er.

Det næste, Nora kan huske, er, at hun opdagede, at han ikke længere havde kondom på. Hun påpegede det for ham, men han svarede bare, at det nok var faldet af og vrissede ”shut up.”

Det kan da godt være, at det er faldet af, men det betyder stadig, at vi skal stoppe, tænkte Nora og sagde igen til ham, at hun ikke ville mere.

– Det lyttede han ikke til. Eller han blev i hvert fald ved, fortæller hun.

Til sidst skubbede hun ham fra sig, trak sig væk og sagde til ham, at det, der skete, ikke var okay.

Jeg sagde stop, hvorfor lyttede du ikke? spurgte hun.

Han svarede, at det havde han ikke opfanget. At han troede, de begge to syntes, det var nice.

I dag har Nora flere følelser af skam knyttet til episoden. En af dem er, at hun blev og sov hos ham.

– Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke bare tog hjem på det tidspunkt. Jeg bor jo ret langt væk. Og jeg havde jo også sagt til ham, at det ikke var okay, og vi havde snakket om det, så jeg tænkte vel, at det var okay.

Men da de lagde sig til at sove, forsøgte han igen at røre ved hende, og i løbet af natten måtte hun skubbe sig længere og længere væk, indtil hun lå mast helt ind mod væggen.

Da det blev morgen, oplevede Nora ham igen som helt ”normal”. Sød og rar ligesom han havde været på klubben aftenen inden. Og som om, de slet ikke havde oplevet den sammen nat.

De jokede og snakkede om løst og fast.

– Jeg tror, jeg havde brug for at normalisere det. Det var en måde for mig at være ovenpå i det, fortæller Nora.

– Men der kan jeg jo godt se, at jeg ikke var spor tydelig. Så jeg kan godt forstå, hvis han har fået indtrykket af, at jeg var okay om morgenen.

Da Nora tog derfra, var det med en lidt underlig fornemmelse i maven. Men hun tænkte, at det ”bare var et one-night stand”, og at hun aldrig skulle se ham igen.

– Jeg tror først, det var senere, at jeg registrerede, hvor bange jeg faktisk havde været, fortæller hun.

Ikke en stor ting

I tiden efter havde Nora det, som om hun havde fået en mental hudafskrabning.

En fysisk fornemmelse af at føle sig blottet. Som om, alle kommentarer røg lidt længere ind i kroppen end normalt.

På den ene side var hun både vred og følte sig forurettet, men samtidig var hun bange og havde lyst til, at nogen beskyttede hende.

Selv om hun følte sig flov, havde hun brug for at fortælle det, der var sket, til nogen. Og når hun snakkede med sine venner om det, blev hun bekræftet i den følelse, hun selv gik med. At det ikke var nogen stor ting. Fordi de
fleste, hun kendte, havde oplevet noget lignende.

– De fleste af de drenge, jeg har fortalt det til, har alle sammen reageret ved at sige, at det er vildt ærgerligt, at det er sket for mig, men at det er deres indtryk, at det ofte er sådan, det er. Og jeg vidste i forvejen, at mange af mine veninder har prøvet det eller det, der var værre, fortæller Nora.

Ifølge en undersøgelse af Sex & Samfund har cirka halvdelen af de 16-21-årige haft samtykket til sex uden at have lyst til det. Analysen viser også, at det at trække sit samtykke tilbage under akten ofte opleves som problematisk, fordi det kan skabe vrede reaktioner fra sexpartneren eller være forbundet med en frygt for at skuffe ens sexpartner.

Nora mener, det siger noget om den kultur, der eksisterer omkring one night stands. En kultur, som hun i perioder selv har købt ind på.

- Jeg oplever, at når man først er gået i gang med at have sex, bliver det meget enten eller, og man skal helst ikke snakke alt for meget om det. Jeg tror, at det, der skete og hans opførsel, var et symptom på den kultur. Jeg tror ikke, at han var en ond person.

På trods af, at Nora oplever, at der stadig hersker en usund kultur omkring one night stands, har hun alligevel oplevet, hvor meget det har ændret for hende selv, at vi i 2021 fik en samtykkebaseret voldtægtslov i Danmark og den omhandlende debat.

Hun tvivler på, at hun overhovedet havde sagt stop, hvis hun ikke havde haft samtykkebegrebet i baghovedet.

– Det har gjort det meget nemmere for mig at kunne se, at det er okay, at jeg siger stop, også når vi er gået i gang. Det lærte vi ikke, da jeg gik i skole. Så det er nok den vrede, der fylder nu. At jeg følte, jeg egentligt har lært at sige fra. Men det blev der jo ikke lyttet til.

Stealthing

Én af de ting, Nora blev udsat for, var stealthing. Hvor en partner fjerner kondomet uden samtykke. Hun vidste faktisk ikke, at det var et begreb, før hendes veninde gjorde hende opmærksom på det et år senere.

Nora havde ikke tænkt så meget på den del, men efter hendes veninde fortalte hende om det, begyndte hun at google og læse historier om det.

På den ene side var det underligt at få et begreb på det, da hun ikke havde lyst til at ”putte oplevelsen i en kasse”. Alligevel var det rart at læse om andre kvinders lignende oplevelser.

– Det var faktisk lidt rart at blive bekræftet i, at der er også nogle andre end min veninde, der siger, at det her ikke er okay, siger hun og fortsætter.

– Det er ikke så vigtigt for mig, om det er ulovligt eller ej. Jeg tror, det er en kulturting, som er mega vigtig at snakke om, for det, der skal ændres på, er netop, hvordan vi opfører os sammen.

Tror du, det ville have påvirket din oplevelse, hvis du havde kendt til begrebet om stealthing?

- Nu sagde jeg jo fra i situationen, men jeg ville måske havde været endnu mere bevidst og haft et slags indre sprog for det. Ligesom jeg har fået, efter jeg har lært om samtykke.

Nora har mødt mange fyre, der ikke kan lide at bruge kondom. Det er virkelig en ting, mener hun. Men hun har svært ved at forstå, hvordan det kan føles okay at tage det af uden den andens samtykke.

– Jeg ved godt, at man jo smider hæmningerne lidt, når man har sex. Men det burde bare ske i kontakten mellem to mennesker. For hvis det er den ene, der gør det, og den anden ikke er med på det – så er det jo ikke sex.

At få det over i noget andet

Den aften, efter hun var kommet hjem om morgenen, satte Nora sig med sin guitar og sin computer og åbnede det program, hun laver musik i. Og så begyndte hun med rystende fingre at få alt det ned, hun følte.

Nora laver musik under kunstnernavnet Noras have og nummeret, hun skrev, er endt med at hedde ”Fra”.

– Jeg havde brug for at få det ud af min krop. Og det var rart – det føltes som om, jeg kunne handle på det, fortæller hun.

– Det var også en måde at få det uden for mig selv og over i noget andet. Og når jeg nu udgiver sangen og synger den til koncerter, så føles det på en måde ikke lige så privat længere. Jeg føler mere, jeg taler på vegne af dem, der måtte kunne relatere til den.

I sangen optræder både sætningen "selv om jeg er helt okay" og sætningen "selv om det ikke var okay".

Netop de ord var vigtige for Nora.

– Jeg ville gerne markere, at det faktisk ikke var okay, det, der skete, men samtidig sige, at jeg ikke er et offer. At jeg godt kan komme videre, og at han ikke har ”fået mig ned med nakken”.

Hvorfor har du ikke lyst til at se dig selv som et offer?

- Jeg tror, at hvis jeg lavede en sang om, at jeg var helt ødelagt af det, så ville jeg havde tabt, eller så ville det være endnu mere grænseoverskridende. Der er noget rart for mig i at tage den her oplevelse og vende den om.

Lige så vigtigt, som det er at tale om overgreb på et politisk- og samfundsplan, mener Nora, at det er afgørende, at tale om alt det ind imellem. Følelserne og den måde vi er overfor hinanden på.

Derfor vill hun gerne være en slags ikke juridisk-stemme i samtykkedebatten.

– Man kan komme tæt på folk på et meget personligt plan gennem musik. Hvor man slår hovedet lidt fra og ikke taler om, hvad der skal være lovligt eller ikke lovligt. Men måske bare føler sig hørt.

Nora tror, at vi alle sammen har oplevet, hvor forløsende det kan være at synge højt med på noget, der giver genklang i ens eget følelsesliv. At sige det igen og igen.