Glem ligegyldigt indhold og doomscrolling: Nu kommer det på mode at være klog

Der var engang en “dum blondine”, der hed Paris Hilton. Udover at hun var kendt som barnebarn af grundlæggeren til Hilton-hotelkæden, så var hun også af offentligheden kendt for at være en naiv, ligeglad og talentløs it-girl, der vidste præcis, hvornår hun skulle fnise og sige “that’s hot”.

Hun gjorde det til sit varemærke at være uvidende på et tidspunkt, hvor det var forventet af hende. Men sandheden var, at det hele var en påtaget persona; en rolle spillet til perfektion, fordi det var på mode at virke dum og uengageret.

Men hun var ikke dum, hun ville bare have os til at tro, hun var det. Med sit image er det siden lykkedes hende at konstruere et stærkt brand og genopstå som den succesfulde forretningskvinde, hun er i dag – og i virkeligheden altid har været bag masken.

Det store maskefald har ulmet og været undervejs i to årtier, men nu er de tilsyneladende uvidendes æra altså forbi. Det er ikke længere cool at virke ligeglad, og den “dumme blondine” – en rolle, som stærke og intellektuelle kvinder har spillet og påtaget sig siden Marilyn Monroes tid, og som kulminerede i 1990’erne med Pamela Anderson som galionsfigur, er fortid. Det fortæller trendforsker Julia Lahme.

I 2026 bliver det nemlig på mode at være klog og have en informeret holdning, ligesom det i dén grad bliver trendy at være uenig, spår hun.

Derfor kommer vi til at se en ny form for intellekt brede sig i det nye år.

– Den intellektualisme, der kommer til at være fremherskende, er informeret, den er bred, og den er folkelig, siger hun.

Vores viden kommer vi blandt andet til at få fra bøger, fortæller Julia Lahme. Bogpanelets årsrapport fra december 2025 punkterer da også myten om, at den fysiske bog er døende. Tallene viser nemlig, at danskerne både køber flere bøger og låner flere bøger på biblioteket. Faktisk er antallet af udlån på sit højeste i ti år.

Sidste år bredte fænomener sig også som “performative reading” – ud af det blå dukkede bøger op i det offentlige rum. I parker, på caféer og endda i offentlig transport kunne man pludselig få øje på (især unge) mennesker med en bog i skødet eller stikkende op ad tasken. Forskellen fra den iscenesatte trend til den nye er, at vi ikke bare kommer til at lade som om, vi læser bøgerne. Vi kommer rent faktisk til at gøre arbejdet, forklarer Julia Lahme.

En forståelse af det komplekse

Udover at de uvidendes æra endegyldigt er forbi, og at manglende engagement og nysgerrighed er gået fra at være hot til at være not, så tager denne nye intellektualisme også et opgør med det, Julia Lahme kalder “uinformerede holdninger”. Altså holdninger baseret udelukkende på selektive “fakta”, der underbygger ens egen holdning.

– Vi har set viden som noget, der var centreret om et fåtal, der havde ret til at vide, mene og sige noget ud fra deres holdninger. Og den samtale har vi andre brug for at deltage i nu. Derfor bliver der flere, der ved noget, forklarer hun.

Tidligere har det været universiteterne, der har haft monopol på at være de kloge og informerede, ligesom dagbladene blev set på som det nuancerede og intellektuelle medie – i modsætning til eksempelvis dameblade og magasiner, der i mediebranchen og den brede offentlighed traditionelt set aldrig er blevet opfattet som noget intellektuelt, siger Julia Lahme.

– Alt, hvad der kunne forklares nemt og enkelt, var dumt.

– Men nu er vi der, hvor verden er så kompleks, så for at kunne forstå den, er vi alle sammen nødt til at orientere os og sætte os ind i mere. Vi er nødt til at gøre os umage. Samtidig er det ved at gå op for os, at vi er nødt til at kunne synge de komplicerede sange som et omkvæd, andre har lyst til at være med på, fortæller hun.

Den kollektive bevægelse mod det intellektuelle er desuden en reaktion på, at det er blevet tydeligt for enhver at se, hvad konsekvenserne er ved ikke at involvere sig, mener Julia Lahme og hentyder til de amerikanske politiske tilstande.

Derfor er vi optaget af at lære noget nyt. Vi vil være oplyste, og vi vil vide, hvad der foregår.

– Den der frivillige nysgerrighed har jeg ikke set før på dén måde, siger hun.

Ud med “slop”-kulturen, ind med klogskab

Den tredje og sidste årsag til, at det ifølge trendforskeren bliver in at være klog, handler om opgøret med det, hun kalder “slop”, der dækker over et kulturforbrug bestående af eksempelvis tv-serier og film af ringe kvalitet samt timer brugt på doomscrolling på sociale medier.

Ifølge Julia Lahme er vi på vej væk fra at lade os synke ned i indhold, der ikke kræver noget af os, og som mest af alt stjæler vores tid.

– I stedet kommer vi til at læse bøger, som vi ellers ville have syntes var uigennemskuelige. Vi får lyst til at melde os ind i en bogklub, og pludselig synes vi, at åbne universiteter lyder tillokkende, selvom vi egentlig har for travlt.

Den nye viden vil komme til udtryk i måden, samtaler bliver anderledes på; det handler ikke længere kun om den kommende modekollektion eller en nyopdaget måde at træne på. Samtalen kommer nu også til at handle om, at man har læst noget spændende – og den del kommer vi også til at vise frem.

– Vi vil gerne vise på Instagram eller andre steder, at vi har sat os ind i noget kompliceret. Vi vil gerne have kredit for det. Vi er opdraget til at blive forskrækket over ordet ”iscenesat”, men det gør jo ikke noget, at folk står ved, at de har gjort sig umage, mener Julia Lahme.

Er det nørdernes renæssance?

– Fuldstændig. For mange år siden interviewede jeg Caitlin Moran, en punket forfatter som skrev om feminisme, før det fik et comeback. I interviewet sagde hun, at en skønne dag bliver det på mode at have et rundt og blegt ansigt igen, fordi man sidder indenfor og læser.

– Og jeg tror, det er ved at være nu. Nu er det os, der hørte efter i timerne, der får lov til at være med og fylde.