
De drikker matcha latte og læser feministisk litteratur: En ny type mand har indtaget bybilledet

Har du nogensinde læst med det formål, at andre lægger mærke til dig? Så er du en del af ny tendens.
Foto: Rune Øe/Ritzau Scanpix
Jeg spotter bogen, før jeg spotter manden. Det er den franske filosof Albert Camus’ berømte værk ‘Den Fremmede’, der lyser Enghave Park op, som den balancerer mellem hænderne på en ung mand i 20’erne. Han læser flittigt og koncentreret, uforstyrret af de unge mennesker, der sidder på tæpper og drikker øl et par meter foran ham.
– Læser du rent faktisk den bog, dér?, spørger jeg ham.
27-årig Villy Højrup rynker brynene i forvirring.
– Ja, det gør jeg. Jeg mangler kun en side, svarer han og fremviser indersiden af bogen, hvor han, ganske rigtigt, mangler en side, før han er helt færdig med den.
Det burde være en selvfølgelighed, at nogen, der sidder med en bog i hånden, faktisk læser i den. Men ifølge en ny tendens, der er blevet rapporteret om i medier som The Guardian, The Independent og The Week, så er det ikke længere sikkert, at bøger i det offentlige rum bliver læst. Og du har med stor sandsynlighed selv bemærket tendensen i bybilledet. Mænd, der sidder på travle naturvinsbarer og surdejsbagerier og læser bøger. Hvorfor sidder de lige de steder, hvor det virker allermest bøvlet at læse en bog i fred og ro?
Internettet har et svar.

‘Performativ læsning’ er trenden døbt, og det er præcis, som det lyder: At man tager en bog – helst en klog, højkulturel én af slagsen såsom, ja, Albert Camus’ ‘Den Fremmede’ – og sætter sig med den et offentligt sted i håb om, at andre ser én.
Man behøver ikke at læse selve bogen; det handler om social og intellektuel kapital. Man signalerer, at man ikke bare har smag, men også selvdisciplin nok til at sidde og læse en rigtig bog frem for at scrolle på TikTok – noget, der i en tid med allestedsnærværende skærme er blevet et mere og mere sjældent syn. Vi taler ikke om en læsekrise i Danmark uden årsag trods alt.
– Det forstår jeg ikke. Giver det ikke mening at læse, fordi man har lyst?, spørger Villy Højrup, da jeg fortæller ham om trenden – og at han med sit velfriserede hår, broad set jeans og kloge valg af litteratur passer mistænkeligt godt til den type mand, der ville udøve performativ læsning.
– Jeg læser den her bog, fordi jeg har følt mig ensom på det seneste. Og jeg har hørt, at ‘Den Fremmede’ netop handler om ensomhed. Hovedkarakteren slår en anden mand ihjel, men føler ikke rigtig noget omkring det, forklarer han.
Han tilføjer, at han dog godt kan forstå, at nogen kan føle skam omkring, hvad de læser offentligt.
Det genkender 40-årige Viktor Edsheim. Han sidder på en bænk et par meter længere henne og er på side 336 i krimien ‘Journal 64’, men han er ikke meget for at tale om det.
– Skriv noget andet. Ikke skriv, at jeg læser Jussi Adler-Olsen!, siger han og vifter med hænderne i lettere panik.
Performative mænd
Performativ læsning er en del af en større tendens, der henover de seneste par måneder har fået navnet ‘performative male’ – altså, performativ mand. Han er blevet hyppigt latterliggjort på sociale medier for at være uautentisk med alt fra påklædning til valg af læsestof, madvaner og generelle try hard udstråling.
Memeprofilen Memaelade, der ugentligt deler københavnske trends i collager med et sarkastisk twist, beskriver den performative mand som én, der ved præcis, hvad han signalerer til omverdenen.
– Det er typisk én med en klog bog i lommen, matcha latte i hånden, wired headphones i ørerne, cropped t-shirt på og måske en Labubu bamse et eller andet sted på kroppen. Der er stor signalværdi i de her ting i en storby som København, siger indehaveren af Memaelade-profilen på Instagram.
Noget tyder på, at han har ret.
I juli blev der afholdt en decideret ‘Performative Male’ konkurrence i New York – og en video fra begivenheden viser diverse ‘performative males’ i aktion. Mange af dem bærer netop det look, der beskrives af Memaeladen.
New York er ikke alene. Flere storbyer – herunder San Francisco, Sydney og flere amerikanske universiteter som Yale, Cornell og University of Florida – har afholdt konkurrencer baseret på det meme-ificerede fænomen.
Ifølge The San Francisco Standard var konkurrencen i San Francisco præget af ‘brat’ t-shirts, Joan Baez-vinyler, analoge kameraer, Labubu-bamser i karabinhager og udtalelser som “jeg ville ønske, at mænd fik menstruation!”.
Finalisterne skulle blandt andet nævne et album af den amerikanske singer-songwriter Clairo og citere en passage fra feministisk litteratur. Vinderen af konkurrencen, som blev en 24-årig mand iklædt Kangol hat, erklærede, at han både “elskede og hadede” sin vindertitel som den ultimativt performative mand.
Hvad er autentisk?
Memaelade medgiver, at han nok også selv er lidt af en performative male – men at det også er svært ikke at være det i en by som København.
– Den er jo bare lidt poser-agtig, den her by, ikke? Vi kigger jo hele tiden på hinanden. Alt uderum er et fællesrum, hvor vi beskuer hinanden, og alt bliver en performance. Pludselig bliver det opstillet at sætte sig i Enghaveparken med en klog bog. Og det har alt med telefoner at gøre, som har tilladt en ny arena, hvor man kan beskues, siger han og kalder signalværdien “kompleks”, fordi den forekommer i en tid, hvor det er blevet sværere at gennemskue, hvad der egentlig er autentisk, og hvad der er for show.
– Ting er meget mere flydende i den her verden. For et par uger siden var jeg nede i Nørrebroparken, klokken halv ti om aftenen, hvor der sad fire drenge på stribe og læste en bog. Det var en mandag aften. Det er jo underligt – eller det er det jo ikke, haha! Men jeg kunne ikke gennemskue, om det var ægte. Jeg ville selv have svært ved det og ville tænke, at folk gloede på mig. Og jeg ville i hvert fald ikke kunne koncentrere mig om at læse.
Men hvorfor er det lige mænd, der beskyldes for at være performative i deres udtryk?
Ifølge flere medier ‘låner’ den performative mand kulturelle tegn fra progressive kvinder – eksempelvis ved at læse feministisk litteratur eller drikke matcha latte – for at virke imponerende overfor dem og i bedste tilfælde score dem.
– At læse femininistisk teori signalerer jo noget ganske bestemt. Man kan tilegne sig alverdens viden om feminisme uden nødvendigvis at sætte sig ind i sagerne. Så bliver det en del af en konstruktion, som vi alle prøver at på leve op til, siger han.
– Det er nok lidt en mandeting at pynte sig med lånte fjer, fortsætter han.
Det kan være, han har ret. Men ingen af de mænd, jeg taler med i Enghaveparken, fortæller, at de er der for at samle damer op. Der er dog en mand i 20’erne med Birkenstocks, tennissokker og hurtigbriller i panden, der erkender, at han har fået bogen ‘Uden dig er der intet os’, som han læser, af en pige. Men han “læser den oprigtigt”, understreger han.
Nuvel – mon ikke de fleste læser for fornøjelsens skyld. Og det er måske godt, at unge mænd finder grund til at hive en bog frem i offentligheden, performance eller ej.

Amalie forklarer: Derfor gik hun og Otto imod eksperternes anbefalinger i "Gift ved første blik"
Udvalgt indhold

Da Iben Sandahl satte ord på dansk børneopdragelse gik det viralt: Nu har hun defineret 6 principper

3 opskrifter på kager med friske sommerbær, der får dine tænder til at løbe i vand
