Annonce
Se, lyt & oplev
9. september 2025

'Gift ved første blik': Derfor trak Lasse sig på bryllupsrejsen

På overfladen ligner det en idyllisk start på bryllupsrejsen i Gift ved første blik. Men da Lasse pludselig bliver stille midt under en middag, begynder Dorthe at mærke, at noget er galt. Alle hendes alarmklokker ringer – og nu forklarer Lasse Lilja Vilhelmsen, hvad der i virkeligheden skete.
Af: Benedikte Brix
Dorthe og Lasse har først middag på bryllupsrejsen, da hun fornemmer, at han trækker sig.

Dorthe og Lasse har først middag på bryllupsrejsen, da hun fornemmer, at han trækker sig.

Foto: DR

Der har været eksplosiv kemi og tydelige amoriner i luften fra det øjeblik, Lasse mødte Dorthe i "Gift ved første blik".

Men på bryllupsrejsens første dag ser stemningen pludselig ud til at vende.

Parret sidder på en restaurant, da Lasse bliver stille og sidder og kigger rundt. Dorthe føler, han trækker sig, men han lover, at han nok skal sige til, hvis noget er galt.

Alle hendes alarmklokker ringer, siger hun til kameraet.

Til SE og HØR fortæller Lasse Lilja Vilhelmsen nu, hvorfor han pludselig ser ud til at miste pusten.

- Jeg tror ikke selv, jeg er særlig bevidst om, hvad der sker med mig, før Dorthe sætter ord på, siger han og forklarer:

- Jeg kan pludselig mærke, at det har været en hård uge med fuld fart på og sindssygt mange indtryk. Da jeg sidder der på restauranten med Dorthe, har jeg paraderne nede og er i tryghed, og så kan jeg mærke en mental træthed.

Annonce

- Så jeg tror egentlig, at det, der sker, er, at jeg er mentalt forpustet. Og det er jeg ikke særlig bevidst om.

https://imgix.femina.dk/2025-09-08/Skaermbillede-2025-08-18-135759.png

Lasse har sommerfugle i maven, lige fra han møder Dorthe første gang.

Foto: DR

I situationen var Lasse ikke klar over, at han trak sig, men han kan sagtens forstå Dorthes bekymring, når han nu ser klippet.

- Da jeg ser det, tænker jeg "Gud, du ser godt nok træt ud, kære mand". Men det var ikke noget, jeg havde tænkt over, før Dorthe siger det. Det er rigtigt fint, at hun sagde det.

Samtidig er det en cliffhanger til næste afsnit, mener Lasse.

- Der sker det vigtigste for mig personligt i "Gift ved første blik". Det er et meget vigtigt tidspunkt for mig i hele eksperimentet.

Annonce

Næste afsnit vises torsdag på DR1 og DRTV.

Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.