Mediechef på femina Dorthe Kandi
Kropspositiv

Ganni har opdaget, at tykke mennesker også køber tøj. Det er virkelig på tide

19. oktober 2021
Af Dorthe Kandi
Foto: Nellie Møberg
KOMMENTAR: Det danske tøjmærke Ganni vil nu producere noget af deres tøj op til størrelse 52. Det er selvfølgelig en sejr, men man spørger også sig selv: Hvorfor først nu?

Dorthe Kandi er mediechef på femina. Kommentaren er et udtryk for skribentens holdning. 

I sommer skrev jeg en urimeligt jublende klumme om at købe en kjole i Zara, som jeg kan passe, selvom jeg mest bruger str. 46.

Urimeligt, fordi det ikke burde være så vildt, som det rent faktisk føles, fordi jeg så utrolig sjældent kan købe noget i flertallet af danske butikker og oftest heller ikke af danske designere, der ikke er såkaldte plussize-mærker (som jeg elsker – tak for jer).

I fredags blev jeg så interviewet af Børsen i anledning af, at Ganni nu begynder at lave noget af deres tøj op til str. 52, og mit første og umiddelbare svar, da journalisten spurgte, hvad jeg tænkte om det, var ENDELIG!

For som Ditte Reffstrup, kreativ direktør og medindehaver af Ganni sagde til Børsen og andre medier ”Det er pinligt, vi ikke har gjort det før”.

Og ja, det er faktisk ret pinligt. Og mærkværdigt.

For som jeg skrev i sommer har jeg - og mange andre tykke kvinder kan jeg se i mine indbakker - haft en fæl fornemmelse af, at det ikke kun har handlet om, at det kan være dyrt for mærkerne at lave flere størrelser end str. 34-42 – vi har fornemmet, at vi ikke var ønskværdige kunder.

At vores kroppe var ’forkerte’ til deres tøj. At flere tøjmærker simpelthen ikke kunne forestille sig nogle som os gå rundt i deres designs.

Den fornemmelse bekræftede Malene Kristiansen i Børsen. Hun er studielektor og programansvarlig på Det Kongelige Akademi og sagde:

“Jeg har siddet til møder med mange virksomheder, der har været bange for at blive associeret med tøj i store størrelser – det er faktisk forbrugernes reaktion på det, som de typisk er nervøse for: Om de kan blive valgt fra. Det er følsomt at tale om, men plus size er tidligere ikke blevet associeret med mode, glamour eller noget trendy”.

Det er pinligt og det er på tide - og jeg håber at mange flere følger efter.

Jeg er absolut ikke tilhænger af at skælde ud på dem, der går forrest og laver forandringer, som jeg og mange andre har sukket efter i mange år. Men ja, det er pinligt og det er på tide - og jeg håber at mange flere følger efter.

Og jeg håber også, at de kunder, der fint kan passe str. 34-42 ikke, som Malene Kristiansen siger, lader småligheden råde og føler sig for cool til at gå i det samme tøj, som os tykke!

For at vores kropsform og størrelse skulle have nogen som helst effekt for interessen for mode, for overskuddet på vores bankkonti eller vores lyst til at bruge pengene på blandt andet lækkert design og gode metervarer – det er selvfølgelig helt forkert! 

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Ganni siger ærligt, at det også handler om, at de er kommet ind på det amerikanske marked, hvor der er mange flere tykke mennesker. Altså mange flere tykke, fordi det bare er et stort land og marked.

For vi er altså også allerede mange danske kvinder, der bruger mere end str. 42. Rigtig mange.

I et land, hvor vi er højere og bredere end i mange andre lande, er det da mystisk at så mange designere arbejder ud fra en str. 36 – en såkaldt modelstørrelse.

I Børsen blev det nævnt, at kun 10 procent af det tøj, der produceres, rent faktisk passer kunderne. 10 procent!

Der må jeg gentage noget, jeg har sagt og skrevet før – hvordan i alverden kan det være godt købmandskab? Hvordan kan det være, at så mange brands hellere vil sælge en illusion end rent faktisk sælge tøj, som flere kan passe og bruge – bæredygtighed, I ved?

Og hvorfor skal vi tykke, der nu kan købe udvalgte styles over str. 44 egentlig minde branchen om, at det faktisk er super fedt, hvis tøjet passer, sidder godt og bruges mere end de gennemsnitlige fem gange.

Så ENDELIG Ganni – tak for at se mig og andre tykke som ligeværdige kunder. Nu glæder jeg mig til at flere af de store danske designere følger efter, så jeg ikke skal bruge de fleste af mine tøjpenge i udenlandske webshops.