Forhadt regel virker efter hensigten: Unge minoritetskvinder gifter sig senere

Da den daværende VK-regering med Anders Fogh Rasmussen (V) i spidsen som en del af en strammere udlændingelov i 2002 indførte 24-års reglen, skete det med stor modstand fra store dele af venstrefløjen.

Reglen, som betyder, at man skal være mindst 24 år gammel for at få familiesammenføring, blev lavet for at stoppe arrangerede- og tvangsægteskaber og for at begrænse indvandring.

Reglen forhindrer ikke unge i at gifte sig tidligt, og med hvem de vil. Men den forhindrer ægtefællen i at komme til Danmark, før de begge er over 24 år.

Den er blandt andet kritiseret for at gå imod individets frie ret til at gifte og bosætte sig, som man vil, og desuden for at ramme skævt. Blandt andet ved at gå ud over mennesker, der slet ikke er involveret i eksempelvis et tvangsægteskab, eller danske statsborgere, som bliver tvunget til at flytte til andre lande med
udenlandske ægtefæller.

Men nu viser ny forskning, at den omstridte 24-års regel fra 2002 virker efter hensigten, skriver DR.

Rockwool-fonden har sammen med Stockholms Universitet kigget på udviklingen i første- og andengenerations-indvandrerkvinders data. Deres forskning viser, at unge indvandrerkvinder fra ikke-EU lande i dag gifter sig og får børn senere, end de gjorde førhen.

Og det skyldes primært den omstridte 24-års regel, skriver DR.

Før år 2000 var det syv-otte procent af de 18-32-årige indvandrerkvinder, som giftede sig årligt.

Det tal er faldet "markant" til tæt på tre procent, hvilket ifølge forskningen kan tilskrives 24-års reglen og dens strammere politik.

Ifølge forskningen har det også medført, at kvinderne uddanner sig mere.

Men reglen har også påvirket de unge menneskers liv, fordi de ikke har kunnet blive familiesammenført, med hvem de vil, selv om de kan gifte sig, med hvem de vil, siger Marie Louise Schultz-Nielsen, der er seniorforsker ved Rockwool-fonden.

Ifølge hende kan det ikke entydigt afgøres, om stramningerne har haft en positiv eller negativ effekt. Det afhænger af afvejningen mellem hensynene, siger hun til DR.