Flere og flere vil have “lazy girl jobs”. Og det giver faktisk god mening

Tager du også ofte dig selv i at drømme om et mindre stressende arbejdsliv, hvor der er mere plads til alt det, der også er vigtigt i dit liv? Så er du ikke alene.

Efter coronapandemien har vi set flere tendenser, der går imod den måde, vi arbejder på.

Først kom “the great resignation", der blev efterfulgt af “quiet quitting”, og nu har vi så fænomenet “lazy girl job” – et nyt TikTok-fænomen og hashtag med 22,9 millioner visninger – der lægger sig i forlængelse af de andre fænomener.

Fænomenet, der er navngivet af den selverklærede anti-work-girlboss influencer Gabrielle Judge, tapper ind i den overordnede modbevægelse til det grænseløse arbejde, hvor overarbejde er et hæderstegn, og hvor stress og bekymring er hverdagskost.

En modbevægelse, som især tiltaler de 20-30-årige af begge køn – på trods af navnet – og som forsøger at gentegne den ellers slørede grænse mellem arbejde og fritid. Det skriver The Wall Street Journal.

Ordet “lazy”, altså doven, kan for nogle måske have en negativ klang. Men det skal ikke forstås bogstaveligt. Det handler ikke om at have et arbejde, hvor man er doven.

Det handler i højere grad om at vælge en karrierevej, hvor balancen mellem arbejde og privatliv er så god, at man næsten føler, at man er “doven”, forklarer Gabrielle Judge.

Der er dog ikke en entydig definition på, hvad et “lazy girl job” er. Men der er nogle kriterier, man kan navigere ud fra.

Herunder fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde og en fin løn. Med andre ord et job, der tilbyder en god work-life balance, der ikke kræver meget personlig investering, og som man i sin essens kan “quiet quitte”, forklarer Gabrielle Judge. Det vil sige, at man kun gør præcis det, der forventes og ikke mere end det.

Men idéen om, at arbejdet ikke skal udgøre hele tilværelsen, er ikke som sådan ny.

Det fortæller Jo Krøjer, lektor i køn og arbejdsliv og forskningsleder fra RUC:

– Det er en livsform, som var meget udbredt før 1980’erne, hvor mange mennesker mest gik på arbejde for at tjene penge, så de kunne leve livet uden for arbejdet. Hvad der foregik på arbejdet, var ikke helt så betydningsfuldt.

Det stemmer overens med hvad “lazy girl jobs” indebærer, da det netop handler om at have et arbejde, der bare er et arbejde – og ikke det centrale og vigtigste element i tilværelsen.

Desuden kan “lazy girl jobs” anskues som et modsvar på den arbejdsanskuelse, der blev introduceret tilbage i 1980’erne, og som i mere eller mindre grad har hængt ved lige siden. Nemlig ideen om et arbejdsliv, hvor karrieren er midlet til selvrealisering, og hvor man helst skal brænde for og lægge en masse interessetimer i sit arbejde, forklarer Jo Krøjer.

Men med de mange interessetimer og en karriere, der optager de fleste af døgnets timer, kommer der også en regning, som flere og flere ikke er villige til at betale længere.

En amerikansk undersøgelse fra 2022 viser, at 70 procent af 2000 amerikanske ansatte havde prioriteret eller overvejet at prioritere deres personlige liv frem for deres job og karriere.

20 procent svarede endda, at de var villige til at gå ned i løn, hvis det betød, at de kunne få en bedre balance mellem privat og arbejdslivet.

Derudover breder stress og udbrændthed sig også i sådan en grad, at flere og flere finder et såkaldt “lazy girl job” tiltalende – især de unge.

Ifølge Sundhedsstyrelsen scorede 52 procent af kvinderne i aldersgruppen 16-24 højt på stresskalaen, mens det samme gjaldt 31 procent af mændene i 2022.

De unge er altså pressede, hvilket skaber et stigende ønske om en bedre balance mellem privat- og arbejdsliv i den aldersgruppe.

Sofie Billekop, ph.d. studerende på Institut for Mennesker og Teknologi på RUC, som forsker i less work-bevægelsen, forklarer, at modbevægelserne i høj grad tiltaler de unge. Blandt andet fordi de er blevet presset meget i f.eks. uddannelsessystemet.

De har fået lagt en meget klar sti foran sig, og derfor er der mange, der pludselig stopper op og revurderer, om de overhovedet vil det, de er blevet fortalt, at de ville. Her er modbevægelserne tiltalende:

– Jeg tror, de tager bevægelserne til sig i et forsøg på at lette en byrde fra egne skuldre og som en måde at søge mod en anden form for autenticitet.

Et oprør mod naturlovene

Sofie Billekop forklarer også, at modbevægelserne desuden er et oprør mod arbejdssamfundet og dets indbyggede naturlove:

– Det, vi ser, er, at vi får rusket op i de her naturlove. F.eks. at man absolut skal arbejde 37 timer om ugen for at være en god samfundsborger eller drømme om en chefstilling. Det bliver der sat spørgsmålstegn ved.

Det er med andre ord ikke arbejdet, der skal afgøre, hvorvidt man er god nok længere, fortæller Sofie Billekop.

Men hvis de her modbevægelser for alvor skal bide sig fast og have potentiale til at revolutionere vores arbejdsliv, skal det i højere grad høres politisk. Og det undrer Sofie Billekop, at det endnu ikke er sket:

– Hvorfor findes der ikke en mere organiseret bevægelse? Hvorfor findes der ikke en klub, man kan melde sig ind i eller flere fagforeninger, der tager det op, så man kunne sige: “Hey – vi er faktisk er rigtig mange, der gerne vil arbejde på en anden måde".

Men der er muligvis håb forude. De, der træder ind på arbejdsmarkedet nu, står nemlig med en fordel, der kan have en forandrende effekt:

– Fordi årgangene er mindre, oplever vi en større arbejdsefterspørgsel, end hvad der er arbejdskraft til. Det betyder, at de, der kommer ud på arbejdsmarkedet nu, har muligheden for at stille helt andre krav. Heriblandt krav om, at de ikke vil have jobs, der suger al livskraft og energi ud af dem, forklarer Jo Krøjer.

Måske vi i nærmeste fremtid udskifter de klassiske samtalestartere, så "hvad arbejder du så med” og “hvordan går det så på arbejdet” bliver til “hvad går du så og laver, når du har fri?”, når vi mødes til middag eller andre sociale arrangementer.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: