Mere barsel til far
Barsel

Far og mor skal have ret til lige meget barsel: Det er ikke tvang. Det er en rettighed

af Katrine Rosenbæk 14. september 2021
Foto: Per Folkver/Politiken/Ritzau Scanpix
Barslen skal fordeles lige, hvis det står til Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Med en ny aftale lægger de op til historiske ændringer af barslen – og dermed en historisk forbedring af ligestillingen.

Lad os bare være ærlige.

Barslen har været et smertensbarn i dansk ligestillingspolitik i årevis.

Det der med at øremærke mere barsel til far har ikke været populært. Det har heddet sig, at man frarøvede familien frihed, eller at man ligefrem tvang faren til at være sammen med sit barn.

Den lader vi lige stå lidt.  

For nu bliver fordelingen af barsel bliver radikalt ændret. Det lægger Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation op til med en ny aftale, de netop har indgået, og som kommer til at indgå i forhandlinger på Christiansborg.

De forhandlinger finder sted, fordi et direktiv fra EU pålægger alle EU-lande at indføre øremærket barsel på mindst ni uger til begge forældre senest i 2022.

Med den nye aftale varsler DA og FH, at mor og far eller medmor begge skal have 11 uger øremærket barsel, som bortfalder, hvis de ikke bruges. Derefter er der 26 uger, der som udgangspunkt vil være ligeligt fordelt mellem de to forældre.

Det står i stærk kontrast til den gældende lov: I dag har mor ret til 14 uger efter fødslen, mens far har to. Derudover er der 32 uger, som kan fordeles frit.

For de fleste bliver de dog fordelt således, at mor tager 90 procent af barslen, mens far tager ti procent.

Derfor kalder både Anette Borchorst, professor ved Aalborg Universitet, og Henriette Laursen, direktør ved Kvinfo, den nye aftale for historisk. Begge fremhæver, at barslen er nøglen til mere ligestilling. 

Barsel malet i panden

Anette Borchorst, der har forsket i ligestilling og blandt andet barsel i årtier, kalder aftalen for en ”win-win”.

- Det er godt for både barnet, moren og faren, siger hun.

- I dansk kontekst er det historisk, at man nu får øremærket mere barsel til mænd. Det har været betragtet som kontroversielt at give fædre rettigheden til orlov, fordi man har omtalt og stadig omtaler det som tvang og formynderi, siger hun og bemærker, at man ikke bruger den samme retorik om mors orlov.  

Hvis en kvinde skal have et lederjob, står der malet i panden på hende, at hun potentielt skal have tre års barselsorlov.
- Anette Borchorst, professor

At fædrebarslen på den måde er blevet indrammet som noget negativt er ærgerligt, for listen af positive effekter er lang, ifølge Anette Borchorst, der nævner nogle få: Kvinders karrieremuligheder, ligeløn og far, der meget nemmere kan få tid med sit barn.  

- Hvis en kvinde skal have et lederjob, står der malet i panden på hende, at hun potentielt skal have tre års barselsorlov, siger Anette Borchorst.

Indforstået: Dermed får hun ikke jobbet. Indtil videre har barslen altså været en velkendt stopklods i kvinders færden op ad karrierestigen.

- Det påvirker hele ligestillingsspillet, at man ikke har den samme forventning til en mand, siger Borchorst.

Barselsorloven – hvordan fordeler den sig?

  • I dag har mor ret til fire ugers barsel inden fødslen. Efter fødslen er 14 uger øremærket til hende.
  • Fædre har to øremærket fødeorlov, som skal ligge i forlængelsen af fødslen.
  • Derefter er der 32 ugers orlov, som kan fordeles mellem forældrene.
  • I dag tager mor dog cirka 90 procent, mens far tager 10 procent.  
  • Den nye aftale indgået af Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening vil øremærke 11 ugers barsel til både mor og far.
  • Med aftalen vil mor have stadig have ret til fire ugers barsel inden fødslen, og begge forældre har to uger efter fødslen.
  • Herefter har begge forældre ret til ni ugers øremærket barsel. Bruger man ikke sine 11 øremærkede uger, bortfalder de.
  • Dernæst er der 26 uger, der som udgangspunkt fordeles ligeligt mellem mor og far eller medmor.

Men med den nye aftale bør det altså blive lige så selvfølgeligt at betragte mænd som potentielle barselstagere.

Formentligt vil fremtidens mødre også kunne aflæse en effekt af den nye aftale på deres lønseddel.

- Vi har forskning, der underbygger, at den skæve fordeling er en brik i uligelønnen, siger Anette Borchorst.

Det skyldes, at kvinder går glip af forfremmelser og lønstigninger, når de er væk fra arbejdspladsen i næsten 300 dage pr. barn.

Anette Borchorst har også et særligt argument, hun gerne vil skyde ned. Nemlig at barslen indtil nu skulle have været et frit valg for familien.

- Det er helt forkert. Man skal jo forhandle med sin arbejdsgiver, og her har det private arbejdsmarked, hvor flest mænd arbejder, været meget skeptiske. Det har været en svær situation for de mænd, der gerne har villet forhandle, men det bliver lettere nu, fordi de nu får en ny rettighed. 

Fædre kommer altså til at stå langt stærkere, når de gerne vil afholde barselsorlov. 

Mænd kan også betjene vaskemaskiner

Henriette Laursen, der er direktør hos Kvinfo, fremhæver, at det historiske i aftalen især ligger i, at mænd nu får bedre rettigheder i forhold til samværet med deres børn. - Barslen er et afgørende redskab til at skabe ligestilling, som vi har forpasset igennem mange år.

Den, der har taget meget barsel, tager også barnets sygedage, laver projektledelse i hjemmet, køber flyverdragten og smører madpakken.
- Henriette Laursen, direktør for Kvinfo

Ifølge hende findes der faktisk ikke et tilsvarende redskab, hvis man ønsker at skabe ligestilling.

- Barslen danner et mønster, som manifesterer sig i resten af forældreskabet. Den, der har taget meget barsel, tager også barnets sygedage, laver projektledelse i hjemmet, køber flyverdragten og smører madpakken, siger hun.

Og det betyder faktisk også noget, at barnet vokser op og ser, at man ikke nødvendigvis behøver at være kvinde for at kunne betjene en vaskemaskine og huske solcreme.

- Forældrene viser som rollemodeller, at ens biologiske køn hverken begrænser eller gør en bedre til at opdrage og passe barnet.

Henriette Laursen nævner også, at undersøgelser viser, at flertallet af mænd ønsker rettigheder til at være sammen med deres børn. Hun undrer sig derfor over, at man bliver ved med at betegne det som ”tvang”.

- Det er en styrkelse af rettigheder. Ikke tvang.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.