Du hører det, når du handler. Og når du træner i dit fitnesscenter: Verden er pludselig fyldt med afgiftsfri “lortemusik”

Hvis du af og til frekventerer et fitnesscenter, har du måske lagt mærke til det.

Musikken.

Den lyder måske bekendt, men er også underligt uidentificerbar med det samme høje tempo og det samme houseagtige udtryk. Ofte kommer den ud af centerets højtalere med ret høj volume.

Det skyldes, at du sandsynligvis lytter til rettighedsfri musik, mens du laver squats og træner dine overarme med tunge vægte.

I hvert fald hvis du er medlem af Danmarks største fitnesskæde, PureGym. Her er det nemlig fast kutyme, at man spiller rettighedsfri musik, der er masseproduceret musik købt direkte hos musikere udenom rettighedssystemet, og som typisk ikke er udgivet. Det har til formål at være et billigt alternativ til ‘rigtig’ musik, som de fleste kender.

Det erfarer Heartbeats, der blandt andet har talt med en medarbejder i PureGym i København.

– Vi spiller sådan noget royalty-fri musik. Jeg har arbejdet her i fire måneder, og det er den samme playliste, der har kørt i al den tid, siger medarbejderen, der af hensyn til sit arbejde ønsker at forblive anonym.

Kan du lide det?

– Nej. Det er som at lytte til Temu-versionen af Dua Lipa hele dagen lang. Jeg ved ikke, om du har prøvet at arbejde i en børnehave, men efter at have hørt på børn skrige i otte timer kan man få skingrende hovedpine. Det er lidt det samme med musikken her, svarer han og fortsætter:

– Besøgende har spurgt, om vi kan skifte musikken. Én trænende gæst i PureGym på Nørrebro kaldte det for decideret “lortemusik”. Men det er ikke centeret, der styrer musikken. Det er hovedkontoret, der styrer det. De enkelte centre kan ikke gøre noget.

Hvad angik selve musikken, vidste medarbejderen ikke meget andet, end at det er et krav, at sangenes tempo ligger på mellem 120-130 bpm hver. Det er et godt stykke over ‘Night Fever’ med Bee Gees.

Heartbeats har rakt ud til PureGym ad flere omgange, der ikke har ønsket at stille op til interview omkring valget og brugen af musik i deres centre.

Men tendensen til at spille rettighedsfri musik ses ikke kun i danske fitnesscentre. Den er praktisk talt overalt, og hvis man for eksempel handler i én af Coops mange 365discount butikker, vil man med stor sandsynlighed opdage, at der også her kommer discount ud af højtalerne.

Coops informationsdirektør Jens Juul Nielsen vil gerne svare på, hvad det er for noget musik – og hvorfor velbesøgte offentlige steder ikke spiller ‘normal’ musik, som de fleste nok ville foretrække at høre.

I en mail bekræfter han, at der spilles afgiftsfri musik i de godt trehundrede 365discount-butikker, de har på landsplan.

– Der kan være enkelte andre, der lokalt har valgt at gøre det. Det vil koste flere millioner kroner at spille KODA-musik. Dertil kommer en meget stor investering i højttalere. Det er ikke noget, vi har planer om at prioritere, oplyser informationsdirektør Jens Juul Nielsen i en mail.

Koda er den danske organisation, der sørger for, at komponister, sangskrivere og musikforlag får betaling, når deres musik bliver spillet offentligt.

Jens Juul Nielsen fortæller yderligere, at alternativet til afgiftsfri musik er “ikke at have musik”, og at der ikke er plads til “så stor ekstra omkostning med den konkurrence og indtjening, der præger vores branche”.

Han oplyser, at det er sjældent, at Coop modtager klager fra medarbejdere, der klager over musikken, og at hensigten med musikken er at skabe “en bedre stemning” for både kunder og medarbejdere.

En dårligere oplevelse

Nicky Trebbien, der er juridisk og politisk direktør i Koda, oplyser, at organisationen har set “en lille stigning” i virksomheder, der benytter sig af licensfri musik. Det er dog en udvikling, Koda ser med stor bekymring på.

– Det går naturligvis ud over dem, der skaber den rigtige musik, og det skader det økosystem, som finansierer skabelsen af ny dansk musik, og som gør det muligt at leve af at skabe musik til gavn for os alle sammen. Og helt ærligt, så giver det jo også en dårligere oplevelse, når man går på shoppetur, café eller ud og spise på restaurant, siger han.

Han oplyser, at baggrundsmusik i en butik med under 240 kvadratmeter koster omkring 430 kroner om måneden. For store virksomheder med mange lokationer er det dyrere.

Men er det for dyrt at betale Koda-afgifter i dag, siden Coop oplyser, at det er årsagen til, at de vælger at bruge afgiftsfri musik?

– Prisen på Koda-licenser afspejler den værdi, musikken skaber for de virksomheder, der bruger den, og deres kunder, som lytter til den. Det er vigtigt at huske, at disse betalinger går direkte til de kunstnere, der har skabt musikken, så de har mulighed for at berige os alle sammen med ny musik, svarer Nicky Trebbien.

Han tilføjer, at når virksomheder vælger licensfri musik, falder købet af rigtig musik, hvilket fører til lavere indtægter for musikskaberne. Det kan især ramme dem, der ikke har store streaming- eller koncertindtægter.

Trussel mod dansk musik

Koda har ikke tal på, hvor meget danske musikere mister i indtægter, når virksomheder vælger licensfri musik, men Nicky Trebbien oplyser, at Koda “følger det tæt”. Særligt er organisationen bekymret for stigningen af AI-genereret musik.

– Det er en meget konkret økonomisk og kulturel trussel dansk musik står over for. En ny undersøgelse viser for eksempel, at hvis den nuværende udvikling med AI-tjenesterne fortsætter, så står den danske musikindustri til et omsætningstab på 28 procent i 2030. Mange af AI-tjenesterne er tilmed trænet på vores medlemmers ophavsretsbeskyttede musik uden tilladelse eller betaling, fortæller Nicky Trebbien og giver udtryk for politisk handling på området.

AI-genereret musik er i hastig udvikling. Gaffa kunne i sidste måned oplyse, at AI-genererede sange udgjorde 28 procent af de numre, der dagligt blev uploadet til musikstreamingtjenesten Deezer. Til sammenligning udgjorde AI-numrene 10 procent af de daglige uploads i april måned.

I juni 2024 nedsatte Kulturministeriet en ekspertgruppe med fokus på ophavsret i mødet med kunstig intelligens. Ekspertgruppen udgav en rapport med anbefalinger til politikerne om, hvordan ophavsretten kan beskyttes i mødet med AI. Heri findes blandt andet anbefalinger om at styrke brugen af menneskeskabt indhold.