Det hele ændrede sig for to år siden. Og nu kan jeg ikke få nok

Sara Rahmeh er forfatter og manuskriptforfatter. Kommentaren er et udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg har for nylig opdaget julen, sådan rigtig opdaget julen. Det lyder måske mærkeligt, så lad mig forklare.

Jeg er ikke vokset op med juleaften, pakkeleg og pebernødder, jeg er vokset op med eid-fejringer og duften af alverdens krydderier fra mine forældres køkken, der samlede os som familie.

Jeg har aldrig haft følelsen af, at jeg er gået glip af noget særligt ved ikke at holde jul, jeg gik ud fra, at decemberhyggen var spildt på mig. Det hele ændrede sig, da jeg fik min søn for to år siden.

Min mand og jeg var enige om, at vi ville give ham de bedste oplevelser fra begge vores kulturer, det bedste, Danmark og Mellemøsten har at byde på.

Det betyder, at vi holder eid med min familie og jul med min mands familie. Derfor opdagede jeg først rigtigt julen som voksen sammen med min søn, og nu kan jeg ikke få nok.

Jeg er blevet smaskforelsket i julen og alt, der følger med, og lad mig lige starte med at sige: Wow, brune kartofler! Sikke en genial opfindelse. Tænk på alle de år, jeg har spildt på at grine af, at man i Danmark kommer sukker på kartofler.

Jeg var offer for min egen uvidenhed, og hvor er jeg lykkelig over, at jeg er blevet klogere. Måske er det en overdrivelse at sige, at mit liv er blevet bedre af brune kartofler, men det er helt sikkert værd at nævne, at det ikke er blevet dårligere.

Julemaden fortjener at blive fremhævet en ekstra gang, og hvis det stod til mig, spiste vi risengrød året rundt hjemme hos os, men min mand deler ikke min nyfundne begejstring. Jeg indrømmer også, at det tager al min selvkontrol ikke at begynde med at købe julepynt og julekalendere i oktober måned, bare for at være i god tid.

På samme måde har jeg svært ved at fjerne juletræet efter julen og finder på alverdens undskyldninger for at holde på det så lang tid som muligt.

Jeg er i tvivl om, det er en charmerende fascination af en højtid, der har taget en smule overhånd, fordi jeg aldrig før har dyrket den, eller om jeg er ved at udvikle mig til et klejnebagende julemonster, der hører Mariah Careys ”All I want for Christmas” på repeat i hele december måned, iført den ene hæslige julesweater efter den anden.

Det har jeg ikke behov for at analysere nærmere. Jeg er dog endnu ikke blevet en af dem, der går med nissehue i hele december måned, der går min grænse - indtil videre.

Hvis jeg ser bort fra hyggen, maden og gaverne og tænker over, hvad det er ved julen, der gør mig så glad, så er det hele oplevelsen af at holde jul sammen min søn og opdage den samtidig med ham.

Jeg ser højtiden gennem mit barns øjne og matcher hans iver med min egen entusiasme, og det er det, jeg elsker allermest ved julen, ud over risalamande selvfølgelig. Jeg har det med risalamande, som jeg har det med brune kartofler: de fortjener deres helt egen klumme.

Jeg lever et sted midt imellem dansk og arabisk kultur, og i min familie har vi skabt vores egen kultur, som er en kombination, der virker helt rigtig for os. Jeg ser det som en gave og en berigelse at give min søn muligheden for at elske begge dele af sin identitet på lige fod, og jeg håber, at det i sidste ende giver ham en rummelighed, han tager med sig ud i verden. For mig er julen gaven, jeg ikke anede, jeg havde brug for.

Den har ikke taget noget fra den kærlighed, jeg har til de traditioner, jeg er vokset op med, tværtimod har den lært mig, at man skal fejre, så meget som man kan, så ofte man kan.

Julen har bragt mig tilbage til forventningens glæde, jeg havde som barn, da jeg vågnede op til første eid-dag. Nu forstår jeg, at fejre er at leve, at fejre er at være taknemmelig, og det er noget, jeg ikke altid har været særlig god til at prioritere som voksen, ofte tager undskyldningerne og hverdagen over, og dagene løber fra mig.

Denne december tager jeg mig ekstra god tid til at være i de små øjeblikke. Jeg vil bage og kramme mere, end jeg plejer - til duften af gløgg og kærlighed.

Denne artikel blev bragt i femina uge 44, 2023.

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: