Da hun fyldte 41 år, fik hun den bedste fødselsdagsgave, hun kunne ønske sig. Hun blev skilt

Det var den bedste fødselsdagsgave, hun kunne have ønsket sig.

Dagen før hun rundede 41-år fik Burcu besked om, at hun endelig var blevet skilt fra sin mand gennem 24 år.

De var blevet gift da hun var blot 17 år gammel og havde tre børn. Men tingene var ikke, som de skulle være.

- Han var stofmisbruger, og udsatte mig for vold fra begyndelsen af ægteskabet, fortæller Burcu.

Hun havde flere gange forinden forsøgt at forlade sin mand, men kom altid noget i vejen, der betød, at hun måtte flytte tilbage til det voldelige hjem.

Problemer, som alt for mange tyrkiske kvinder oplevet. Over halvdelen af de kvinder i Tyrkiet, der er blevet gift før de rundede 18 år, har oplevet vold af fysisk eller seksuel karakter udført af deres partner. Det samme gør sig gældende for en tredjedel af dem, der er blevet senere gift.

Femina møder Burcu hos foreningen ’Deliler ve Veliler Dernegi’, der hjælper borgere på kanten af samfundet i Istanbul, og samtidig fungerer som et socialt fællesskab. Væggene er tæt dækket med kunstværker og traditionelle tyrkiske musikinstrumenter.

– Gudskelov, krydsede vores veje, siger Burcu.

Hun sidder ved et langbord sammen med en stor gruppe af frivillige, som i dag inkluderer hende selv.

Hun var blevet introduceret til stedet af sin søster, der tog hende med til et seminar. Så da hun efter en alvorlig hændelse på hjemmefronten, knap et år senere, endelig lykkedes med at forlade sin mand, var det her, hun søgte til.

– Jeg var flyttet hjem til min mor, for at komme væk, men denne gang gik volden ud over hende. Min mor blev alvorligt skadet, siger Burcu og fortsætter:

– En af de frivillige her gav mig husly, da min eksmand blev sendt bag tremmer. Men der gik ikke ret længe, før han blev løsladt.

En paradoksal situation

Hos Tyrkiets ældste kvindeorganisation, Mor Çatı, vejer bevægelsens violette fane fra en lille balkon konstant ud mod Gezi Park og Taksimpladsen. Pladsen har være samlingspunkt for en lang række systemkritiske folkelige demonstrationer gennem tiden, men er mest kendt for urolighederne i 2013.

Efter Tyrkiets opsigtsvækkende udtrædelse af den såkaldte Istanbulkonvention – der har til formål at begrænse og forebygge vold mod kvinder og vold i hjemmet – har Mor Çatı igen kunnet beskue fra deres balkon, hvordan Taksimpladsen i flere omgange er blevet farvet violet af vrede demonstranter.

Det er blevet et centralt emne forud for præsidentvalget i maj.

Faktisk har kvinderettigheder ikke været højere på dagsordenen i Tyrkiet siden 1930’erne, da kvinder fik stemmeret, vurderer professor Feride Acar, der er en af hovedarkitekterne bag Istanbulkonventionen.

Demonstranterne ser udtrædelsen af Konventionen fra 2021 som et stort tilbageskridt i kampen mod partnervold. Og selvom protesterne i mange tilfælde er blevet mødt med tåregas og vilkårlige arrestationer, er tusindvis af kvinder i flere byer gået på gaden med den violette fane.

Burcu har tidligere også været at se på gaden. Men hun har mistet troen på, at det vil føre til forandring.

Ifølge Tyrkiets nationalkonservative regering var Istanbulkonventionen blevet ”kapret af en gruppe mennesker, der forsøger at normalisere homoseksualitet” og tilskynder til skilsmisse og LGBT-ideologi.

Men ifølge en spørgeundersøgelse fra 2020, var det blot syv procent af befolkningen, der ønskede at forlade Istanbulkonventionen.

Sammen med demonstranterne er udtrædelsen blevet fordømt af både EU, USA og mere end 2.000 europæiske kvindeorganisationer. Og ifølge FN’s udsendte ekspert har det ”opmuntret gerningsmændene og efterladt ofre i øget risiko for vold”.

En udvikling, der også kan mærkes bag balkonen hos Mor Çatı.

– Socialområdet er i stor tilbagegang i Tyrkiet. Kvinder bliver presset til at blive i hjemmet – selv hvis der er vold i familien, fortæller en af deres frivillige ved navn Elif.

– Fra politisk side er der sket et skred i en mere konservativ, familieorienteret retning. Staten forsøger at løbe fra sit ansvar inden for alle mulige sociale områder – og overlader i stedet problemerne til at blive løst i familien, tilføjer hun.

Mor Çatı, der blandt andet samarbejder med Kvinderådet i Danmark, blev etableret på baggrund af tidligere protester mod kvindevold tilbage i 1987.

Organisationen driver Tyrkiets eneste uafhængige krisecenter, og derfor prioriterer de ofte at give husly til kvinder, der ikke er velkomne i andre krisecentre. For eksempel hvis de er rundet 60 år, har migrantbaggrund, eller har børn, der er blevet for store.

Den gode nyhed, lyder det fra Mor Çatı, er, at flere kvinder – som Burcu – siger fra over for vold.

– Der er sket en kæmpe forandring af særligt kvindernes bevidsthed i Tyrkiet. Kvinder finder sig ikke længere i nogen form for vold, og langt flere er opmærksomme på deres rettigheder, fortæller Elif.

Derfor befinder Tyrkiets sig i ”en paradoksal situation”, mener hun:

– Der er flere kvinder, der søger hjælp, men der er samtidig flere kvinder, der bliver afvist.

Gå hjem. Han har ikke slået dig så slemt

I en afkrog af et mindre indkøbscenter i det centrale Istanbul, møder Femina en af Tyrkiets førende kvindeaktivister, Fidan Ataselim.

Udover deres violette logo, som er klistret fast ved døren, er der ingen tegn på, at det halvtomme lokale har association til kvindeforkæmperne. Nogle NGO’er i Tyrkiet må af sikkerhedshensyn være gedulgt.

Fidan Ataselim er generalsekretær for organisationen ’Vi vil stoppe kvindedrab’, der kæmper for LGBT-personer og kvinder, der er blevet udsat for partnervold.

Hun med til at stifte organisationen, da hun læste på universitetet, der har haft stor succes med at sætte partnervold og kvindedrab på dagsordenen i Tyrkiet. De har i dag 750 aktive medlemmer og sammenlagt mere end en halv million følgere på Twitter og Instagram.

– Jeg føler, at vi er lykkedes med at ændre på rigtig mange ting, siger Fidan Ataselim da vi har sat os til rette i det skrabede kontor.

– Men desværre, på grund af den politiske udvikling og den politiske situation i landet, så står vi hele tiden står over for en masse udfordringer, fortsætter hun.

Organisationen driver blandt andet en 24-timers hotline, hvor ofre for vold i hjemmet kan søge vejledning til at komme væk. De har også tilknyttet jurister, der hjælper med at køre sager om kvindedrab og fjernelse af børn i voldelige hjem.

Deres hotline har i de seneste par år registreret et stigende antal henvendelser fra kvinder, der ikke bliver taget alvorligt af myndighederne:

– Flere kvinder rapporterer til os, at de har forsøgt at melde til politiet, at de er blevet slået af deres mand. Hvortil politiet har svaret: ’Du må gå hjem igen. Han har ikke slået dig så slemt’, fortæller Fidan Ataselim.

Modsat Burcu, har Fidan dog ikke opgivet sit håb om demonstrationernes magt.

Hendes organisation står bag mange af protesterne på efter Tyrkiets udtrædelse fra Istanbulkonventionen, som de arrangerer gennem deres sociale medier.

Samtidig kæmper Fidan Ataselims organisation for at få lov til at fortsætte, efter at de tyrkiske myndigheder i et brev har krævet, at ’Vi vil stoppe kvindedrab’ bliver opløst ”af hensyn til den offentlige sikkerhed”.

Anklagerne bygger på indberetninger om, at de ”skader den tyrkiske familiestruktur under påskud af at forsvare kvinders rettigheder”.

Beskyldninger, der dog er blevet stemplet som ”groteske” og ”latterlige” af Human Rights Watch’s direktør for Tyrkiet.

Fidan Ataselim mener ikke, at der er tvivl om, at det er politisk motiveret.

– Regeringen ser os som en kæmpe trussel. Med hele vores dagsorden og alt det pres, vi lægger på dem, får vi udstillet, at de ikke gør noget for at stoppe det her, siger hun.

Kidnapning

Burcus har på mange måder et helt almindeligt liv i dag med børn, arbejde og fast bopæl.

– Efter alt, jeg har været igennem, prøver jeg at anskue verden som Pollyanna, siger hun med reference til den ukueligt optimistiske hovedperson i Eleanor H. Porters roman fra 1913.

Ligesom Pollyanna forsøger hun at se det positive i selv den mørkeste situation.

Hendes eksmand er igen kommet i fængsel, men hun er bekymret for, hvad der vil ske, straffen er udsonet.

– Da han blev løsladt sidste år, kidnappede han børnene, siger Burcu og tilføjer:

– Og selvom han kæmpede mod politiet, blev han kun dømt til to måneders fængsel.

Præsident Erdogan har fremlagt nye initiativer, der skal beskytte kvinder efter udtrædelsen af Istanbulkonventionen, ved blandt andet at hæve straffen for stalking, vold og forsætligt drab.

Men ved langbordet i Istanbul, har Burcu ikke meget tiltro til, at politikerne kommer til at løse hendes problemer.

I stedet forsøger Burcu at hjælpe andre udsatte borgere som frivillig i den samme forening, der hjalp hende tilbage på benene.

Hun fik for nylig besøg af nogle socialarbejdere fra kommunen, der ville høre, hvordan det gik. Men det fik hende ikke til at ændre holdning til myndighederne.

– De kom sikkert bare fordi, der snart er valg, siger hun tørt.

Oppositionen i Tyrkiet har lovet, at de vil genindtræde i Istanbulkonventionen som noget af det allerførste, hvis de får magten.

Tyrkiet går til præsidentvalg 14. maj.