CEO: Kvinders sundhed skal højere op på dagsordenen - og det kræver politisk handling

Hjertekarsygdomme er en hyppig dødsårsag for både mænd og kvinder. Alligevel kan du som kvinde risikere, at lægen eller falckredderen overser dine symptomer, hvilket i værste fald kan ende fatalt.

For kvinders symptomer på for eksempel hjerteanfald kan være anderledes end hos mænd, og det er der ikke nok kendskab til blandt sundhedsprofessionelle eller for den sags skyld kvinder selv.

Er du kvinde og skal du have en ny hofte, er du også dårligere stillet end mænd, da medicinsk udstyr ofte har haft den mandlige krop som udgangspunkt.

Desuden går kun 4% af de samlede forskningsmidler til kvinders sundhed, mens 2% alene går til prostatakræft.

Det fortæller Anette Steenberg, CEO i Medicon Valley Alliance.

Medicon Valley Alliance er en dansk-svensk organisation, der består af medicinal- og biotekvirksomheder, hospitaler og universiteter.

Og som du måske kan fornemme, er eksemplerne mange, fortæller Anette Steenberg, da jeg taler med hende.

For kvinders sundhed er i den grad underprioriteret og underbelyst, mener hun. Og det skal ændres.

Det gælder for alle de sygdomme, som kvinder lider af og dør af, og ikke kun de sygdomme, som er unikke for kvinder.

- Der er mange kvindespecifikke sygdomme, som kan være inden for fertilitet, endometriose, menopause og så videre, men det jeg bruger meget tid på er faktisk alle de sygdomme, der rammer begge køn, fordi det er lidt overset og er på et eller andet plan vigtigere, fordi det i højere grad er det, vi dør af, siger Anette Steenberg.

Og der er helt overordnet tre ting, vi bør have et særligt fokus på, mener hun. For det første, skal der generelt skabes et øget kendskab til kvinders sundhed, så der kan blive afsat flere forskningsmidler, og der kan komme flere investorer og forskere, der er interesserede i området.

For det andet bør der være flere kvindelige forsøgspersoner med i de kliniske studier, da det i høj grad er mænd, der er dominerende, når det kommer til, hvem der deltager i forskningen, fortæller hun.

For eksempel viser et amerikansk studie, at kvinder blot udgør cirka en tredjedel af det samlede deltagerantal i de fase 1-forsøg, som er finansieret af medicinalindustrien. Fase 1 er den fase, hvor medicin eller behandling bliver testet på mennesker for første gang.

Ideelt set bør man kigge på, hvor mange kvinder og mænd, der bliver syge af diverse sygdomme, og så skal den kønsmæssige repræsentation i studierne være en afspejling af det, mener Anette Steenberg.

Desuden er det vigtigt, at man ikke blander de kvindelige data med de mandlige data, og at man i stedet er opmærksom på, at der kan være forskelle mellem kønnene, når man for eksempel udvikler ny medicin eller en ny behandlingsmetode, siger hun.

For det er ikke uden konsekvenser, når kvinder ikke repræsentativt indgår i forskningen, eller data fra mænd og kvinder bliver sammenblandet, fortæller Anette Steenberg.

Det fører nemlig til manglende viden om eventuelle forskellige symptomer hos mænd og kvinder, hvilket kan have alvorlige konsekvenser, påpeger hun og fremhæver lungekræft som et eksempel.

- Ligesom hjertekarsygdomme er lungekræft også et område, hvor kvinder har nogle andre symptomer, og det betyder desværre, at kvinder ofte bliver diagnosticeret senere end mænd.

- Som man ved med kræft - desto tidligere det bliver opdaget, desto større er chancen for at overleve, siger hun.

Hun peger desuden på, at når kvinder ikke bruges nok i forskningen og data fra kønnene blandes, så fører det også til, at kvinder i højere grad fejldiagnosticeres, får forkerte mængder medicin og oplever flere komplikationer ved behandling.

Og det er skidt, ikke kun for den enkelte kvinde, men også for hendes familie, arbejdsgiveren og samfundsøkonomien, fortæller Anette Steenberg.

- Det kan være, at kvinden ikke kan klare at arbejde, og det er jo heller ikke godt for samfundet, fordi du så ikke har en effektiv ressource. Du har desuden en, der måske koster samfundet rigtig mange penge, hvis hun skal opereres igen og igen, blive sygemeldt og måske ender uarbejdsdygtig og evt. med kroniske smerter. Det er en rigtig dårlig business, siger hun.

Desuden vil virksomhederne også få gavn af at inkludere kvinder i forskningen og nye virksomheder ville kunne opstå, mener hun.

- Tænk nu, hvis en virksomhed, der producerer noget til hjertepatienter, lavede noget, der virkede meget bedre på kvinder, så vil de have en masse gode muligheder for at sælge produkter, siger hun.

Men hvorfor udelades kvinderne i høj grad fra de kliniske studier? Ifølge Anette Steenberg er det korte svar, fordi det er lettere og billigere.

- Det er nemmere, når man bare skal teste i ét køn, og derfor er det også billigere. Skal der være lige så mange kvinder som mænd med i et studie, vil det også blive dyrere for virksomhederne, der udvikler medicin, fordi det vil kræve flere personer, være mere besværligt og dermed komme til at tage længere tid inden produktet kan lande på markedet, siger hun.

Derfor skal man da heller ikke regne med, at det er industrien eller forskningen, der uden incitamenter kommer til at ændre status quo af sig selv, mener Anette Steenberg.

Det kræver politisk handling, hvor første skridt er at gøre politikerne opmærksomme på, at der er et problem, og dernæst lave incitamenter og lovgivning, der tilskynder til forskning og udvikling af medicin og medicinsk udstyr, hvor kvinder er med på lige fod med mændene, påpeger hun.

Hun fortæller, at der i EU på nuværende tidspunkt er et krav om, at lægemidler skal testes i den population, som man forventer vil benytte sig af det. Men der er ingen specifikke krav, om at kvinder skal inkluderes.

Derfor mener hun, at EMA (det europæiske lægemiddelagentur) bør lade sig inspirere af FDA (det amerikanske lægemiddelagentur), der forpligter forskningen til at have en fair repræsentation af begge køn i de kliniske tests. Ideelt set bør forskningen være underlagt krav om en repræsentativ fordeling af kvindelige og mandlige forsøgsdeltagere svarende til sygdommens kønsmæssige fordeling, mener hun.

Inden da og som et skridt på vejen kan man gøre det mere attraktivt at have en repræsentativ fordeling af kvinder og mænd i studierne ved at øremærke en vis pulje forskningsmidler til de studier, der tager hensyn til begge køn.

Og så skal der også sættes ind på uddannelsesområdet, så de kommende forskere naturligt får en forståelse af vigtigheden af at undersøge eventuelle forskelle i symptomer, reaktion og bivirkninger hos henholdsvis mænd og kvinder.

- Det kunne for den sags skyld allerede starte i biologitimerne i folkeskolen, hvor man skal lære, at det ikke bare er et spørgsmål om, at der er forskel på kønsdelene mellem mand og kvinde, men at både vores anatomi og fysiologi kan være forskellige.

- Og at det betyder, at vi kan have forskellige symptomer, når vi bliver syge, at vi måske skal have forskellig slags medicin og at vi skal have en forskellig mængde medicin, siger hun.

Anette Steenberg fornemmer dog, at der er en spirende interesse i at tage kvinders sundhed alvorligt, og hun håber, at man ved at have fokus på, hvordan kvinder er underbelyste i de sygdomme, der rammer begge køn, også kan få skabt et større fokus på de sygdomme, som kun rammer kvinder.

- Min organisation er jo svensk og dansk, og vi er to lande, der ligger i toppen, når det kommer til ligestilling, innovation, bæredygtighed og digitalisering, og vi er velfærdssamfund og nogle meget stærke nationer inden for udviklingen af medicin og udstyr. Det gør, at hvis ikke vi med alle de gode forudsætninger skulle gøre noget for at ændre det her, hvem skulle så?