Cecilie von Haffner
Samfund

Cecilie græd foran computeren, da det hele ramlede. Så tog hun en stor beslutning

11. maj 2022
Af Susanne Cordes
Foto: Mathilde Schmidt
Mine børn har skyndt sig nok, fortæller Cecilie von Haffner, der vendte tilbage til sit job efter coronanedlukningen – og tog en drastisk beslutning.

Da Danmark lukkede ned med sin første lockdownperiode, befandt Cecilie von Haffner sig i en umulig situation.

Hun havde godt nok drømmejobbet som grafisk designer i en stor, kreativ virksomhed med masser af prestige, men pludselig sad hun alene med to børn på 5 og 8 og et fuldtidsjob derhjemme og skulle have det hele til at hænge sammen.  

– Jeg kom først i gang med at arbejde, da børnene var lagt, og så sad jeg tit og arbejdede til kl. 1 om natten. Jeg sad nærmest og græd foran computeren, fortæller hun. 

Alt det ændrede sig, da hun efter et par uger blev sendt hjem med fuld løn i seks uger. 

The Great Resignation

Alle vil gerne arbejde, har mantraet lydt fra politikere, når vi har diskuteret ledighed og skattepolitik. Men er det rigtigt? I USA er der tendens til, at flere især lavtlønnede medarbejdere siger nej tak til dårlig løn og dårlige arbejdsforhold. Herhjemme vælger nogle arbejdet fra eller skruer ned for det, fordi livet skal være mere end arbejde. Er der gang i en redefinering af, hvad det gode (arbejds)liv er?

– Vi gik i skoven med gummistøvler på og gjorde alt i slowmotion. Vi havde tid til at lægge puslespil og tale sammen. Jeg havde lange, lange samtaler med mine børn, som jeg ikke havde haft før. Efter de første fem-syv dage var det også, som om børnene skiftede karakter.

Jeg blev helt ked af at opdage, hvor lidt besværlige børn de egentlig var. Tidligere havde de været smittet med min travlhed. Det var altid “skynd dig nu”, “kom nu, vi kommer for sent”. 

Da fuldtidsarbejdet startede op igen, vidste Cecilie ret hurtigt, at det ikke var holdbart for hende at gå tilbage til det gamle liv, efter hun under nedlukningen havde fået et glimt af, hvordan en anden hverdag kunne se ud.  

–  Jeg sad bare og talte timerne på jobbet. Jeg ville hjem. Jeg følte også, at jeg kunne lave det samme derhjemme på fire timer, som jeg brugte seks-otte timer på på jobbet.  

– Mine børn er i forvejen hos deres far fem dage hver anden uge, og jeg følte ikke, at jeg så dem nok. Jeg ville tilbage til det liv, vi havde sammen under den første lockdown. 

Cecilie sagde sit job op i efteråret 2020.

Under den anden lockdown tog hun helt fri, levede af sin opsparing og skar ned på forbruget.

Siden er hun startet op som selvstændig, hvor hun bl.a. har valgt kun at arbejde fire dage om ugen og være fleksibel i forhold til sig selv resten af tiden. 

Cecilie von Haffner
Foto: Mathilde Schmidt

– Jeg kan spise lang frokost med min kæreste, der også er selvstændig, hvis det er det, jeg har lyst til. Jeg skal ikke stå til regnskab for nogen med min tid. Jeg kan tage en halv dag fri, fortæller hun og fortsætter: 

–  Jeg må nogle gange sige nej til opgaver, og det kan godt give lidt usikkerhed i maven. Jeg kan jo godt mærke, at der ikke kommer det samme ind på kontoen som tidligere, men jeg vil ikke have så travlt igen. Mine børn har skyndt sig nok. 

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.