Bryan Rice
Samfund

Bryan Rice om datteren Liv: "Når hun bliver gammel nok til at opdage, at det forholder sig sådan, tror jeg, hun vil gøre kæmpe oprør."

2. februar 2023
Af Aja Nøhr Larsen
Foto: Philippe Motet Jessen
Vi har aldrig haft flere måder at indrette os på i familier, end vi gør nu. Men ifølge musiker og queerforælder Bryan Rice, er systemet og lovgivningen ikke fulgt med.

Der er noget, Bryan Rice ikke kan forstå.

For han har ikke de samme rettigheder, når det gælder hans datter, som alle andre forældre.

Han kan ikke få adgang til Aula, til hendes sundhedsjournaler og i princippet må han ikke besøge hende på hospitalet.

Og det er fordi, at Bryan er gift med Mads og har datteren Liv sammen med deres veninde Gry.

De er tre forældre, to fædre, en mor - én lille regnbuefamilie.

Og selvom flere og flere lever i regnbuefamilier, er det stadig ikke muligt for Bryan at blive juridisk forælder, fordi han ikke er den biologiske far til Liv. Han mener, at systemet er sakket bagud.

- Jeg føler tit, at politikerne fornægter, at familieformerne er så forskellige, som de er nu. Jeg kan slet ikke forstå, at der i 2023, stadigvæk er så store uligheder på den front. At jeg som papa i vores familiekonstellation ikke på nogen måde er juridisk forbundet med mit barn.

Tredje afsnit af feminas ligestillingspodcast Kommissionen dykker ned i nye familieformer, og sætter spørgsmålstegn ved konstellationen far, mor og børn. Her fortæller Bryan Rice og Moussa Mchangama om deres familier og de udfordringer, de oplever. For er der i dag plads til alle de nye måder, vi indretter os på?

Kommissionen

Kommissionen er feminas nye podcast om ligestilling med journalist og debattør Ayşe Dudu Tepe som vært.

I 2022 nedsatte den socialdemokratiske regering Kommissionen for den glemte kvindekamp, men kvindekamp er alles kamp, Ayşe Dudu Tepe vil have en samtale om ligestilling på tværs af hudfarve, religion, køn osv.

Derfor inviterer hun hver uge en række gæster i studiet for at diskutere ligestillingspolitiske emner. Sammen danner de deres egen kommission med konkrete forslag til, hvordan vi sammen kan skabe mere ligestilling.

For Bryan Rice er der udover det juridiske også socialt og kulturelt brug for, at vi rummer queerfamilier. Det kan nemlig være helt små sproglige ting, der kan få ham til at føle, at hans familie ikke passer ind.

En af de første gange, han tænkte "okay, nu møder vi virkelig samfundet", var til den første skoledag på Livs nye skole. Her forklarede skolelederen nemlig børnene, at når de havde været ude i klasselokalerne, ville deres far og mor komme og hente dem. Og så stod Liv og kiggede forvirret op på sin mor, far og papa, som Bryan er.

- Der gik jeg faktisk hen til skolelederen i pausen og sagde, at det er ikke fordi, jeg vil kritisere dig, men du skal bare vide, at der skal meget lidt til for, at du kan ændre det her for mig og for rigtig mange andre, fortæller Bryan.

Mest af alt er Bryan vred på sin datters vegne, for hun kommer også til at vokse op uden de samme rettigheder til sin far, som andre børn har.

Hun kan f.eks. ikke arve Bryan, og hvis det skulle ske, at begge Livs biologiske forældre ikke længere er her, vil det ikke være Bryan, der bliver værge.

- Det er i virkeligheden det, der fylder mig mest, fordi som voksen kan du godt leve med mangler og se dig ud af dem. Jeg synes ikke, jeg bliver mindre indigneret over det, men jeg tænker mere på hende, siger Bryan og fortsætter:

- Når hun bliver gammel nok til at opdage, at det forholder sig sådan, tror jeg, hun vil gøre kæmpe oprør.

Efter Bryan er trådt ind i debatten om rettigheder til regnbueforældre, er der mange, der skriver ting til ham som "herregud, du er jo stadigvæk far for dit barn". Men for ham, handler det om, hele tiden at blive mindet om, at han ikke er forælder på samme måde som sin mand.

- Det kan godt lyde som om, at vi bare tuder lidt over nogle juridiske formuleringer. Og ja, jeg er far til mit barn, og det er der aldrig nogen, der kan tage fra hverken mig eller hende. Men jeg har ikke som menneske og borger i Danmark bedt om hver eneste dag at skulle gøres opmærksom på, at jeg ikke har de samme rettigheder som min mand.

Hør hele podcasten her i artiklen, på Spotify eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.

Læs også