Samfund
30. september 2022

46-årige Pernille har været sygemeldt i 16 måneder: "I starten kunne jeg ikke køre bil"

– Alt skal tilrettelægges efter, hvordan jeg har det. For tiden sover jeg tre gange om dagen, og det kan betyde, at min familie tager afsted alene til fødselsdage osv., fortæller 46-årige Pernille Birn, som er en af de kvinder, der er i et forløb på en senfølgeklinik.
Af: Af Annette Aggerbeck
https://imgix.femina.dk/2022-09-30/pernillebirn.jpg

Foto: Andreas Bang Kirkegaard

Pernille Birn har været sygemeldt fra sit job som souschef i Nordea i 16 måneder og er det stadig.

Hun fik covid-19 lige før jul i 2020, og hele julen var både hendes mand og to børn syge.

Pernille kunne hverken smage eller lugte, døjede med feber, hovedpine og hoste. Efter nogle dage fik Pernille svært ved at trække vejret og kom på hospitalet, hvor hun fik ilt et halvt døgn.

Da Pernille vendte tilbage til sin hjemmearbejdsplads efter 14 dage med covid-19, havde hun svært ved at koncentrere sig under de virtuelle møder.

Hun var desuden udfordret af en overvældende træthed.

– Jeg var nødt til at aflyse møder og lægge mig på sofaen. Efter covid-19 har jeg ikke kunnet sove godt, fordi min krop er urolig. Når jeg endelig sover, vækkes jeg af prikken i mine arme, fordi de sover. Jeg har ondt i musklerne, og mine ben føles ømme som efter en lang vandretur, fortæller Pernille, 46 år.

Svært for andre at forstå

Efter en uge på arbejdet måtte Pernille trække stikket. Siden har hun været sygemeldt.

Hun har stadig problemer med at koncentrere sig, kraftige hovedpiner og ondt i kroppen. Hun er ofte også svimmel.

– Det er meget ubehageligt, og i starten kunne jeg ikke køre bil. Det kan jeg heldigvis nu, så det er blevet bedre.

Fakta om senfølger

Omkring hver tiende med senfølger opsøger senfølgeklinikkerne i Danmark. De fleste er kvinder (62,2 procent) med en gennemsnitsalder på 48 år, endnu ved man ikke, hvorfor flest er kvinder.

Førhen havde Pernille altid meget at se til. Hun har blandt andet været frivillig i en idrætsforening, engageret sig i forældreråd og grundejerforening.

– At have gang i mange ting har altid givet mig energi og virkelyst. Men nu bliver det hurtigt for meget, når jeg er sammen med andre. Jeg er også støj- og lysfølsom. Så det har skubbet til min identitet, at jeg er gået fra at ville gøre en masse og være sammen med andre til at ville være alene. Jeg savner også den hverdag, jeg havde før med kollegaer og ikke mindst kunder, siger Pernille, der synes, det sværeste er, at hun ikke har overskud til at være mor, hustru og veninde.

– Alt skal tilrettelægges efter, hvordan jeg har det. For tiden sover jeg tre gange om dagen, og det kan betyde, at min familie tager afsted alene til fødselsdage osv. Før elskede jeg shoppeture, cafébesøg og at gå i biografen, men det kan jeg ikke for tiden. Jeg må ofte aflyse en aftale med en veninde en halv time før, fordi jeg har hovedpine, er svimmel og udmattet. Det har været svært for min omgangskreds at forstå. Især i starten fordi der ikke var så stor fokus på senfølger i medierne.

Weekender og ferier er særligt udfordrende for Pernille, fordi der ofte ikke er den struktur, som Pernille har vænnet sig til med hvile mange gange om dagen.

Har lært energiforvaltning

Pernille er i et forløb på en senfølgeklinik, hvor hun er blevet grundigt undersøgt, uden at man fandt noget galt.

Hun går hos en fysioterapeut på klinikken, hvor hun har samtaler om energiforvaltning og får hjælp til at tilrettelægge hverdagen.

– Jeg har lært at lave en ugeplan, hvor jeg kun laver noget hver anden dag, så jeg ikke har det dårligt efterfølgende i to-tre dage. Derfor er jeg nødt til at prioritere skarpt.

Fordi Pernille føler, at hun har svært ved at få luft nok, trækker hun vejret overfladisk og gennem munden.

Hun øver sig i at trække vejret gennem næsen, for eksempel når hun går tur med sin hund. At trække vejret gennem næsen virker beroligende. Pernille har også lært afslapningsøvelser, som hjælper på nattesøvnen.

Hendes lugte- og smagssans er blevet bedre, men er forvrænget, så for eksempel rødvin smager metallisk.

Pernille har sværere ved at se lyst på livet som førhen.

– Der er så meget, man endnu ikke ved om senfølger, så jeg aner ikke, hvordan jeg vil have det fremover. Jeg håber, at lægerne finder en effektiv behandling mod senfølger. Mit råd til andre med senfølger er, at tid og ro er altafgørende plus en god portion tålmodighed. Hold pauser, og hvil din hjerne. Gør det, selvom du ikke tror, at du har brug for det, siger Pernille.

Læs mere om:

Læs også