Med ét spørgsmål afslørede DR deres kønnede tilgang til topledere

Karoline Kjær Hansen er journalist. Kommentaren er et udtryk for skribentens egen holdning.

Et spørgsmål i DR’s nye tv-program ’Toplederne’ fik mig først til at tabe kæben og gjorde mig senere vred.

I det nye tv-program følger DR’s økonomikorrespondent Casper Schrøder fire topledere i Danmark og giver ifølge programbeskrivelsen seerne et unikt indblik i arbejdet blandt nogle af landet mest magtfulde erhvervsledere.

Han følger Mads Nipper fra Ørsted, når han skal til møde i Det Hvide Hus og holder Sankt Hansaftens-tale i Skagen. Han er med Carlsbergs direktør Jacob Aarup-Andersen i Vietnam, hvor markedet skal erobres, og på tribunerne i Parken med ham og hele familien, når der skal vindes ekstra point på hjemmefronten.

André Rogaczewski fra Netcompany følger han til forretningsmøde i London og på fisketur med sin søn. Og så er der Britta Korre Stenholt fra Stark Danmark, som han følger over Storebælt til Kolding til en årlig konference for virksomhedens godt hundrede ledere, og videre til Vojens, hvor hun er født og opvokset i en kristen familie.

Tankevækkende er det først og fremmest, at alle mandlige topledere før eller siden afbildes i programmet med deres koner eller børn, mens Britta Korre Stenholt hverken optræder eller omtaler et familieliv. Har hun ingen familie, eller ville hun ikke tale om det i programmet?

I en artikel i Mester Tidende fra hendes indsættelse som direktør i STARK, bliver hun præsenteret som bosiddende i Lyngby med sin mand og to børn. Fraværet af fakta efterlader imidlertid seerne med de spørgsmål – netop fordi mændene optræder med deres børn. Og måske det var mod deres vilje, at de skulle det? Måske var Britta den eneste, der formåede at sige fra.

Omstændighederne fremgår ikke af programmet, men det fremkommer stereotypt, at mændene skal blødes op med samvær med børnene, mens kvinden fremstilles hårdere ved fraværet af de blødere familieværdier.

Hvorfor kan der ikke være en større ligevægt i betingelserne for at deltage i programmet og i fremstillingen af lederne på tværs af kønnene?

”Never the less”, det er fælles for dem alle, at Casper Schrøder stiller spørgsmålet ’Hvad tjener du?’. Det er med overvejende ubehag, at de skal svare på det, og flere af dem undviger også. Det er på trods af, at lønningerne er offentligt tilgængelige.

En hurtig Google-søgning viser, at Mads Nipper fik udbetalt 18,4 mio. kr. i 2023. Jacob Aarup-Andersen, der først tiltrådte jobbet som direktør i Carlsberg den 1. september 2023, fik udbetalt 14,4 mio. kr. for de fire måneder. For André Rogaczewski fortæller artikler om et stort lønfald i 2022, hvor han gik fra at få udbetalt 11,2 mio. kr. til 8,2 mio. kr. Og Britta Korre Stenholt tjente sidste år knap 2,4 mio. kr.

Selvom de alle får samme spørgsmål, er det imidlertid kun Britta Korre Stenholt, der får modspørgsmålet:

- Er du det værd?

Og med det spørgsmål udstiller DR for alvor deres kønnede tilgang til toplederne. Helt ærligt DR, hvorfor spurgte I ikke mændene om det samme?

Tilnærmelsesvist får André Rogaczewski et modspørgsmål, da han fortæller, at han er milliardær.

- Kan du forstå, hvis nogen tænker: Det er for mange penge én person har? Spørger Casper Schrøder ham – i et program, hvor der i øvrigt overvejende har været fokus på hans polske flygtningebaggrund.

Skal en kvinde i 2024 stadig retfærdiggøre sin løn? Åbenbart.

Når Britta Korre Stenholt ikke vil offentliggøre sin løn i programmet, er det med hendes egne ord, fordi vi i Danmark har så meget jantelov. Når man ser 'Toplederne', efterlades man med en stærk følelse af, at det er en lov, der særligt gælder for kvinder.

Britta Korre Stenholt er den eneste kvinde i ’Toplederne’, hun tjener væsentligt mindre end de mandlige topledere i programmet, og alligevel er det hende, der skal spørges ”Er du det værd?”. Det hænger ikke sammen.