Forældreskab

Brian Risberg kan ikke blive medfar: "Jeg føler mig holdt udenfor"

13. december 2021
af Amanda Stensgaard
Foto: Philippe Motet Jessen, privat
I Aula står han som "andet", for dansk lov anerkender hverken medfædre eller mere end to forældre til et barn. Lesbiske par kan til gengæld godt få juridisk forældreskab.

Det krævede flere sene rødvinsaftener i sommerhuset og lange snakke om forventninger, værdisæt og opdragelse. Men så var der heller ingen tvivl tilbage.

For seks år siden besluttede Brian Risberg, hans mand Mads og deres fælles veninde Gry sig for at få et barn. Gry skulle insemineres med sæd fra Mads, men forældreskabet skulle de dele på lige fod som mor, far og papa.

I dag er de forældre til Liv og har en deleordning, som giver dem alle lige meget tid med deres datter.

I udgangspunktet ligger skiftedagene fast, men med forældre, der laver henholdsvis musik, tv og skuespil og alle er på turné indimellem, er Livs hverdag også formet af, hvem der er hjemme og kan hente og bringe.

– Jeg synes jo, at dét er noget af det fede ved at være tre forældre. Vi kan nemmere få planen til at gå op, siger Brian.

Men selv om tre forældre giver to ekstra hænder, bliver det ikke betragtet som en bonus i systemet.

Dansk familielovgivning ser nemlig primært familien som et kløver bestående af mor, far og børn og anerkender således ikke, at et barn kan have mere end to forældre.

Den gældende familielov anerkender heller ikke to mænd som juridiske fædre, selv om man i 2013 indførte begrebet “medmor”, der gør det muligt for to kvinder at blive registreret som mødre til et barn, som kun den ene er biologisk mor til. Men en tilsvarende accept af “medfar” eksisterer ikke.

Som landet ligger i dag, gælder det derfor, at man juridisk set ikke kan være mere end to forældre til et barn, samtidig med at man slet ikke kan være to fædre.

Brian Risberg

Brian Risberg (43) er sangskriver og debattør og kendt under kunstnernavnet Bryan Rice.

Privat bor han i København med sin mand Mads og deres datter Liv, som de har med veninden Gry.

– I vores tilfælde gør begge problematikker sig gældende. For hvis man anerkender medfar uden at anerkende mere end to forældre til et barn, så vil Livs mor skulle afgive sit juridiske forældreskab, for at jeg kan blive far på papiret.

Et umuligt scenarie, som Brian og hans familie dog langtfra er alene om at skulle håndtere.

I 2019 var der 1.465 danske familier bestående af enten to mænd eller to kvinder med hjemmeboende børn.

Det tal er fordoblet i løbet af de sidste 10 år, men det inkluderer hverken selvvalgte alenemødre eller familier, hvor mere end to personer er gået sammen om at skabe en familie. Det reelle antal regnbuefamilier er derfor med al sandsynlighed langt større.

"Andet" på papiret

At Brian ikke står registreret som far til Liv, betyder blandt andet, at han ikke uden videre kan tage med hende til læge, hente receptpligtig medicin til hende, og at han ikke automatisk fik tildelt adgang til forældreportalen Aula.

– I vores tilfælde gik der tre måneder, før jeg kunne logge ind på Aula, og det var i en tid, hvor både min mand og Livs mor var uden for landets grænser. Der var en pædagog, der måtte kontakte kommunen, som først sagde nej, inden de senere fandt en løsning.

– Men jeg skulle ad alle mulige omveje, og i dag står jeg stadig registreret som "andet" og ikke som "far", siger han og når selv at komme eventuel skepsis i forkøbet:

– Jeg ved godt, at det for mange kan lyde som en bagatel, men jeg ser det, hver gang jeg logger ind i Aula, og det er meget modstridende med mine følelser for mit barn. For hun er mit barn, og jeg er hendes far. Så er det virkelig ikke rart at blive kaldt “andet”.

Der er nogle, der har fordele ved at bo i Danmark, når de gerne vil stifte familie, og andre, der bestemt ikke har det, siger advokat Louise Traberg Smidt.

Hun har speciale i familieret og strafferet og rådgiver årligt op mod 100 regnbuefamilier om familiedannelse og mulighederne for juridisk forældreskab.

– Vi har reglerne omkring medmødre, der giver lesbiske par mulighed for at blive forældre på lige fod fra fødslen, men vi har ikke de samme rettigheder, når det kommer til mænd, siger hun.

Det skyldes, at to mænd af gode grunde ikke kan få børn uden hjælp fra enten en rugemor eller en kvindelig bekendt, og i Danmark betragtes kvinden, der har født, altid som barnets juridiske mor.

Medforældre og rugemødre – det siger loven

Børneloven

  • Børneloven i Danmark siger, at et barn kun kan have to juridiske forældre.
  • I 2013 besluttede man, at de to forældre begge kan være kvinder, selv om kun den ene er biologisk mor.
  • Den juridiske term “medmor” blev indført, men et tilsvarende “medfar”-begreb findes endnu ikke. Det betyder i praksis, at man kan blive registreret som mor og medmor, men ikke som far og medfar.
  • Når man ikke er juridisk forælder, kan man f.eks. ikke tage med sit barn til lægen, få adgang til offentlige registre eller rejse udenlands med barnet uden øvrige voksne.

 

Rugemødre

  • For homoseksuelle mænd, der ønsker sig et barn, er en rugemor ofte deres eneste vej til at blive forældre.
  • I Danmark er det lovligt at bruge en rugemor, men der er en række restriktioner. Man må ikke annoncere efter en rugemor eller betale hende penge. Sundhedsvæsenet må heller ikke hjælpe med insemination, og rugemoren anses altid for at være juridisk mor.
  • Det betyder, at en del par tager til lande, hvor kommercielt rugemoderskab er lovligt. Rugemoren bliver typisk befrugtet med æg fra en donor og sæd fra den danske far. Men når det danske par kommer til Danmark med deres nyfødte barn, er det kun den biologiske far, der får juridisk forældreskab. Hans partner får ingen rettigheder til barnet.

 

Stedbarnsadoption

  • “Medfar” anerkendes ikke fra fødslen, men han kan stedbarnsadoptere efter 2,5 år.
  • Det kan dog kun lade sig gøre, hvis ikke der er formodning om, at rugemoderen er blevet betalt. Men det er der i praksis næsten altid.
  • Regulær adoption er ofte heller ikke en mulighed, da mange adoptionsbureauer ikke godkender adoption til homoseksuelle.

 

Kilder: retsinformation.dk og advokat med speciale i familieret og LGBT-familier, Louise Traberg Smidt

– Jeg møder ofte mandlige homoseksuelle par, som har en kvindelig bekendt, der gerne vil hjælpe dem med at blive forældre, men som ikke selv ønsker moderskabet.

– Der er sådan set ikke noget juridisk til hinder for, at de kan indgå aftalen, men kvinden bliver tvunget til et forældreskab, hun ikke ønsker, siger hun og fortsætter:

– Det samme gælder, hvis parret har brugt en udenlandsk rugemor. Selv om den fødende kvinde ikke betragtes som barnets mor i sit hjemland, holder man i Danmark fast i, at rugemoren er barnets mor.

Loven om rugemødre er den samme for heteroseksuelle par og par af samme køn. Men fordi homoseksuelle mænd har brug for en kvindes livmoder for at kunne blive forældre, kommer de oftere i klemme.

Den eneste kattelem, der kan give far nummer to juridisk forældreskab, hedder stedbarnsadoption.

Men den er ualmindeligt smal at komme igennem, siger Louise Traberg Smidt.

– Dels kan man som udgangspunkt først stedbarnsadoptere efter 2,5 år, og derudover er det ikke en mulighed, hvis der bare er en formodning om, at rugemoren er blevet betalt. Og det er der stort set uden undtagelser.

Medforældrebarsel er symptombehandling

For Brian har det heller ikke været muligt at stedbarnsadoptere sig til forældremyndighed over Liv.

– Vi er jo tre forældre, så den mulighed har været ude fra start. Men helt ærligt så synes jeg også, at det ville være en hån, hvis jeg som forælder skulle adoptere mit eget barn.

Når alt kommer til alt, tilføjer han, er det faktisk netop hånen i at blive konfronteret med at være uden for normen, der irriterer ham.

– Både de små, emotionelle stikpiller som at blive kaldt “andet” i Aula og de større strukturelle ting minder mig hele tiden om, at jeg ikke er biologisk far for mit barn eller har fået det på sædvanlig vis. Men hvorfor skal det understreges? Hvorfor arbejder vi ikke på at udvide normerne i stedet?

Brian har blandt andet været nødt til at skrive et særligt testamente, hvor Liv er tilgodeset, fordi hun ikke er hans naturlige arvtager.

  – Derudover har vi tre forældre skrevet under på en familieaftale, der understreger, at hvis Liv en dag skulle stå uden Mads og Gry, jamen så er det mig, der er hendes forælder. Den aftale er ikke juridisk bindende, men vi ved af præcedens, at det er noget, en dommer vil skele til, siger han.

– Vi gør, hvad vi kan for at stille os selv bedst muligt, men det er stadig ikke det samme som at være anerkendt af sin egen stat som forælder. Det er bare frustrerende.

– Alle forældre ved, hvor stor en del af ens identitet det er at være forælder, og jeg føler mig faktisk holdt udenfor. Sådan burde det ikke være.

Gennem de sidste år har flere af Folketingets partier talt for at sidestille mænds og kvinders ret til reproduktion ved at indføre "medfar" som juridisk term.

Men ligestillingsminister Peter Hummelgaard sagde for nylig til Information, at han hverken vil love eller afvise noget.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Til gengæld har regeringen præsenteret et forslag, der lægger op til, at et barns retlige forældre begge skal have mulighed for at tilknytte en social forælder, som kan tage del i forældreorloven.

Det betyder, at der potentielt er fire personer, der kan deles om orloven, i stedet for de nuværende to.

Men ifølge Brian er det symptombehandling.

– Barsel er en stor ting, når man får et barn, men så længe jeg ikke kan blive anerkendt som forælder til mit barn, så er jeg faktisk ret ligeglad med, om jeg kan få orlov eller ej.

– Barselslovgivning er én ting, og hele børneloven er en anden, og det er den, der skal ind og røres ved.

Men hvis vi først anerkender tre forældre, bør vi så også anerkende fem forældre – eller hvor går grænsen?

– Jeg tænker, at det eneste, man kan gøre, er at se det fra barnets synspunkt. Måske kan man endda sætte nogle kriterier op for, hvor længe forældrene skal have været en del af barnets liv.

– Jeg har været med i Livs liv, fra før hun blev født. Jeg er lige så meget forælder som de to andre, hvis du spørger hende, så i vores tilfælde er der ikke nogen tvivl om, at jeg burde være juridisk far, siger Brian.

– Der er også mange, der spørger, hvad der skal ske, hvis Mads og jeg går fra hinanden, om Liv så skal have tre hjem. Og ja, så må vi tage den derfra.

– Men jeg synes ikke, at man skal gå ind i alle de værst tænkelige scenarier, for det ender bare med at blive en straf for mig i en utroligt velfungerende regnbuefamilie.

Tænker du over, hvordan du skal forklare Liv, at du ikke er hendes retlige far?

– Det er noget af det, jeg frygter allermest. Den dag, hun finder ud af, at jeg ikke bliver anerkendt som værende hendes papa. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor desillusionerende det må være for sådan en lille størrelse, siger Brian.

Selv om Liv endnu ikke ved, hvilke præmisser hendes forældre har valgt at få hende på, ved hun godt, at ikke alle børn har en papa. Men det er ikke helt let at forstå, når man er fem år.

– Flere gange har hun faktisk været ked af det og indigneret over, at de andre børn ikke har en papa. Hun synes, det er synd for dem, fordi hun selv nyder godt af det på mange måder.

– Omvendt leger hun jo også med børn, som ikke har en far, eller som har to mødre, og det er min oplevelse, at børn bliver meget rummelige i deres forståelse af familier, når de er sammen med forskellige former. Det synes jeg faktisk er vildt smukt.

Lykkeprojektet på Instagram

Dengang Brian, Mads og Gry lige var blevet forældre, var der ikke mange fællesskaber at hente inspiration hos.

På Instagram stødte Brian på hashtagget #DoubleDads, der gemte på billeder af fædre fra hele verden, men han kunne ikke finde et samlet forum, hvor ligesindede delte erfaringer.

– Så for tre år siden lavede jeg profilen Two Dads World Wide, hvor jeg begyndte at reposte folks billeder efter at have fået lov, og det har jeg gjort lige siden.

– Nu har jeg snart 65 tusinde følgere fra hele verden, og der ligger dagligt beskeder om, at folk elsker profilen, fordi det giver dem håb, inspiration og mod at se alle de forskellige familier.

Instagramfællesskabet har han siden udvidet med en Facebookgruppe, hvor fædre fra hele verden kan arrangere legeaftaler med deres børn.

Et “lykkeprojekt” kalder Brian det, men også et sted, hvor sammenligninger på tværs af landegrænser medfører forundring.

– Når jeg fortæller folk fra udlandet, at man i Danmark godt kan være medmor, men ikke medfar, er de fleste meget uforstående. For der er jo mange af de lande, vi typisk sammenligner os med, der har en langt mere liberal lov på området, siger Brian.

Det kan advokat med speciale i familieret Louise Traberg Smidt også genkende.

– Både Sverige, Tyskland, USA og England er længere fremme i forhold til anerkendelse af to fædre og er åbne for, at man kan bruge en udenlandsk rugemor og få anerkendt sit forældreskab, når man kommer hjem, siger hun.

Et af de ofte brugte argumenter mod at give to mænd ret til forældreskab er, at det vil kræve lovliggørelse af rugemødre, og at det kan ende med udnyttelse af kvinder.

Men modsat hvad mange måske tror, så er rugemoderskab ikke ulovligt i Danmark, siger Louise Traberg Smidt.

– Det, som er hæmskoen i dansk ret, er betaling og dét at bruge et bureau til at skaffe en rugemor. Jeg har ofte klienter bestående af et homoseksuelt mandligt par med en kvindelig bekendt, som gerne vil hjælpe dem med at blive forældre, men som ikke selv ønsker moderskabet.

– Juridisk set kan de godt lave sådan en aftale, hvis alle ønsker det, og hvis kvinden i øvrigt stadig ønsker det, når hun har født. Men uanset hvad står myndighederne fast på, at graviditetsværten er barnets juridiske mor, siger hun og tilføjer:

  – Det er dét, jeg er uforstående overfor. Hvorfor ikke bare lade de to mænd blive forældre fra fødslen, hvis de i øvrigt ikke bryder andre regler?

Det er Brians fornemmelse, at folkestemningen også er uforstående over for, hvorfor to mænd ikke kan blive forældre på lige fod.

– Jeg møder i hvert fald hverken misforståelse eller modgang fra dem omkring mig, siger han og holder så en kort pause.

– Måske lever jeg også lidt i en boble. Men når jeg spiller koncerter, har jeg tit Mads med på klaver, og folk ved, at vi er en regnbuefamilie. Mange af mine nye sange er skrevet til Liv, og jeg fortæller åbent om vores familie.

– Men jeg møder faktisk ingen mennesker, som ser skævt til vores valg. Overordnet synes jeg, at samfundet er virkelig godt med, men at lovgivningen halter. Det er dét, der er så sindssygt frustrerende.