Christina Bitsch Hjelm Petersen
Priserne stiger

Prisstigninger har givet Christina nye idéer til at spare

9. august 2022
af Mette Andersen
Foto: Anne Kring
Det seneste halve års prisstigninger har betydet, at vi må være mere nøjsomme med vores forbrug. Christina har fået en livsstil, hvor sparsommelighed ligefrem er blevet en sport.

For at spare penge i tider med stigende priser har 48-årige Christina Bitsch Hjelm Petersen fra Ringsted lagt sit liv markant om.

Det er ikke bare småpenge, men seriøse beløb, hun og ægtemanden Kenneth undgår at betale ved at vende fuldstændig op og ned på deres dagligdag. Christina arbejder i en skoforretning og har en voksen datter, som er flyttet hjemmefra.

Hun og manden bor i et mindre rækkehus i to etager med have, men parret har over nogle år sparet op til at købe en kolonihave.

Drømmen blev realiseret i vinter og faldt sammen med forårets voldsomme prisstigninger på strøm, opvarmning og mad.

Nu har parret taget konsekvensen og er flyttet permanent ud i kolonihaven, som de købte for 95.000 kr. og betaler 1.400 kr. hvert halve år for at være i. Nu er planen at bo her hvert år fra april til november:

– Vi er gået all in ved at investere i solceller til kolonihavehusets tag, så det er gratis at have lamper, tv, køleskab og ovn kørende. Vi kommer ikke til at løbe tør for strøm, for batterierne oplades, når der er mere sol, end man har brug for her og nu.

– Flaskegas til udebadet og madlavningen er også steget i pris, men det bruger vi heldigvis kun lidt af. Solcellerne blev vi inspireret til af vores nabo, og de er del af en langsigtet plan, da vi har tænkt os at blive gamle herude, forklarer Christina.

Christina Bitsch Hjelm Petersen

Parret er også gået drastisk til værks i helårshuset, som opvarmes med fjernvarme, hvor regningen også er vokset. Her har de slukket for al strøm, også køleskabet og standbyfunktionerne på det store tv og computeren:

– Tøjvask klarer vi derhjemme i rækkehuset, da vi ikke har vaskemulighed i kolonihavehuset. Men vi sætter maskinen til om natten, hvor strømmen er billigst. Det våde tøj tager vi med ud til kolonihaven, hvor vi hænger det til tørre, fortæller Christina, der sammen med sin mand har haft ekstraudgifter til strøm, vand og mad på næsten 2.000 kr. om måneden det seneste halve år.

Christina er mere entusiastisk end de fleste, når det handler om at skære ned. Hun erkender, at hun og manden nok ikke ville opholde sig fuldtids i kolonihavehuset i syv måneder, hvis det ikke var for deres selvvalgte livsstil til trods for en i øvrigt god økonomi.

Men anstrengelserne for at få boligudgifterne ned er langt fra slut endnu, forklarer hun:

– Faktisk har vi erkendt, at vi ikke rigtig har brug for rækkehuset længere, nu da vi bor herude over halvdelen af året. Derfor leder vi for tiden efter en toværelses lejlighed at bo i gennem de koldeste vintermåneder.

– Flere har gjort noget henad det, vi har valgt. Ikke kun pensionister, som man måske kunne forvente, men også familier og enlige er flyttet permanent herud i sommerhalvåret for at spare. Enkelte har lige som os investeret 25.000 kr. i solceller på taget, mens andre har billigere anlæg.

Herude i Ringsteds udkant kan hun og manden nyde livet og være delvist selvforsynende med afgrøder fra bærbuske, æble- og kirsebærtræer i baghaven og kartoffelbed i forhaven.

– Jeg føler ikke, at vi går glip af noget ved at spare. Vi får også noget foræret.

Desuden er hun fast kunde hos ”To Good To Go”, som er en app, der tilbyder madvarer nær sidste salgsdag til nedsatte priser og med afhentning i lokale butikker.

– Jeg er opdraget med at spare i den plejefamilie, jeg er vokset op i. Indimellem har jeg måttet gentænke nogle valg, som ikke længere er økonomiske. For eksempel som at campere i egen campingvogn, som vi gjorde tidligere. Den er solgt, for det er blevet dyrt at campere hele sommeren, hvor prisen nærmede sig 14.000 kr.

Blødt punkt for tøj

Også på andre områder er det siden foråret blevet både en sport og en nødvendighed at se kritisk på sine vaner og køb. Bortset fra undertøj og sokker har Christina besluttet ikke at anskaffe nyt tøj i foreløbig et halvt år:

– Jeg har et blødt punkt for tøj og havde oceaner af det. Halvdelen var stadig forsynet med prismærker og var aldrig kommet i brug. Derfor valgte jeg at sortere og give overskuddet til andre, der har større behov for det.

– Nu har jeg nogle få kjoler og andet pænt tøj, jeg kan have på, når jeg går på arbejde og skal se præsentabel ud, siger Christina, som nyder sommeren i sin kolonihave og har sparet ferierejser væk i hvert fald i denne omgang:

– Jeg føler ikke, at vi går glip af noget ved at spare. Vi får også noget foræret ved for eksempel at kunne nyde sommeren i vores dejlige kolonihave med gode naboer.

Frem for at beklage sig over prisstigninger, handler de sig ud af problemet og er klar til at tage konsekvenserne.

– Vi har kun koldt vand i kolonihavens køkkenhane og må derfor koge vand. Desuden har vi ingen opvaskemaskine, og det må jeg indrømme, at jeg savner. Men vi har lært at spare på opvasken og hygge os ved at vaske op på gammeldags manér, mens vi vender dagens begivenheder. Andre synes, det er et fantastisk initiativ, og det er da rart at kunne være et forbillede med nogle idéer, andre kan plukke fra.

Spareiveren stopper ikke her, for Christina får løbende nye idéer. Som for eksempel at møblere kolonihavehusets 38 kvadratmeter med istandsatte genbrugsmøbler og møbler, som er blevet tilovers i rækkehuset.

Desuden har hun og manden flyttet havemøbler og køkkenudstyret ud i kolonihaven, da det virker som frås at anskaffe dobbeltsæt af tingene:

– Vi læser tilbudsaviser og kører efter tilbud, som vi laver madplan ud fra. Kød køber vi altid på tilbud, eller også vinder jeg det til banko. Desuden køber vi oksekød hos en landmand, fordi kvaliteten er bedre og priserne lavere. Som en ekstra gevinst er vi sikre på, at dyrene bliver behandlet godt.

Læs også