Karriere og penge

Bange for at blive "afsløret" som uduelig til dit arbejde? Du er ikke alene

af Eva Nitschke  12. april 2021
Foto: Sine Fiig, Claus Perregaard, Unsplash
Frygter du, at andre en dag vil gennemskue dig og afsløre, at du rent faktisk ikke er så fantastisk og dygtig, som de tror? Op imod 70 procent af os har det sådan. Så læs med, og se, om det også gælder dig. Og få tips til, hvad du selv kan gøre for at slippe af med følelsen.

Får du heftig hjertebanken og svedige hænder, når du skal aflevere et projekt på dit arbejde?

Måske sover du dårligt om natten og taler dine præstationer ned til ligegyldigheder, som enhver kan opnå.

Du oplever andre som langt dygtigere end dig selv og kan ikke lade være med at sammenligne dig med dem.

Det falder aldrig ud til din fordel, da du er blind over for dine egne egenskaber, talenter og kompetencer.

Kan du genkende dig selv i beskrivelsen, kan du være ramt af impostor-komplekset, som er en slags professionelt mindreværdskompleks, hvor man føler, at man bluffer i sit job, og det kun handler om tid, før man bliver afsløret.

Deraf den engelske betegnelse, som betyder bedrager.

Det er selvsagt plagsomt at tænke sådan om sig selv, men du er ikke alene, og hvad der er endnu bedre er, at du kan gøre noget ved det, så komplekset ikke ødelægger dine muligheder for at udfolde dit potentiale og udleve dine drømme og ambitioner om et sjovt og frit arbejdsliv.

Blind over for egen succes

I bogen ”Impostor-komplekset – slip dit faglige mindreværd” stiller forfatterne Rebekka J. Knudsen og Ann C. Schødt skarpt på komplekset for at skabe større forståelse for fænomenet og kommer med masser af bud på, hvordan man kan frigøre sig for denne form for udvidet præstationsangst.

Med hver deres baggrund har begge forfattere haft impostor-komplekset tæt inde på livet.

Rebekka har været impostor-ramt i voldsom grad gennem mange år, og Ann C. Schødt har hjulpet mennesker, der lider af komplekset, i sin egenskab af coach og indehaver af ”Potentialefabrikken”, der faciliterer forandringer for både individer og virksomheder.

Efter et intensivt forløb hos Ann C. Schødt og selve arbejdet med at skrive bogen føler den 44-årige Rebekka J. Knudsen sig fri af impostor-komplekset og kan se, at fænomenet altid har været en del af hendes selvopfattelse.

Hun var dygtig i skolen, men tilskrev det ingen værdi. I stedet fokuserede hun på det, som hun ikke var god til.

Hun kom nemt igennem gymnasiet, fik sig en kandidatgrad i medievidenskab fra Aarhus Universitet og blev ansat på Christiansborg og derefter i et ministerium, hvor hun blandt andet skrev ministerens taler.

Det tilskrev hun heller ikke nogen værdi – det kunne alle vel gøre, og jobbet havde hun blot fået på grund af nogle heldige omstændigheder.

Selv om andre oplevede Rebekka som en succes, var hun blind over for egne præstationer og kompetencer og tillagde dem ingen værdi. Ros kunne hun heller ikke tage imod.

Hun hørte det ganske enkelt ikke, men tænkte: nå ja, det skal de vel sige, eller måske roser de mig, fordi de synes, at det er synd for mig.

– Alle måtte jo kunne se, hvor kikset jeg var, og jeg kunne jo slet ikke se, at der var andre måder at se mig på. Der var kun min sandhed, fortæller Rebekka J. Knudsen, der sidenhen har etableret sig som selvstændig og medindehaver af Kile Kommunikation.

Et mentalt fængsel

– Jeg troede jo ikke, at man kunne gøre noget ved det, og tænkte, at jeg bare måtte strenge mig mere an og arbejde hårdere – og det gjorde jeg så, konstaterer Rebekka J. Knudsen og tilføjer, at det ingenting hjalp. Tværtimod blev angsten værre og værre, som tiden gik.

– Jo flere opgaver jeg fik, og jo længere henne jeg var i karrieren, jo værre ville det være at blive afsløret, da der så var tilsvarende længere ned til bunden, forklarer Rebekka J. Knudsen og fortsætter:

Fire trin mod forandring

1. trin: Se – indse dit problem

På dette trin bliver du bevidst om dit problem: Det går op for dig, at der findes et navn for det, du kæmper med, og hvad der kendetegner impostor-komplekset.

2. trin: Forstå – reflektér over dit problem

På dette trin begynder du at reflektere over, hvorfor netop du er ramt af komplekset, samt hvornår og hvordan det kommer til udtryk.

3. trin: Handl – gør noget ved dit problem

På dette trin begynder du at finde ud af, hvordan du kan handle og dermed håndtere dit impostor-kompleks. Du får redskaber til at gøre noget andet end det, du plejer, og får grundlæggende ændret dine handlingsmønstre.

4. trin: Hold ved – undgå, at dit problem kommer igen

På dette trin arbejder du med at fastholde dine nye mønstre. Du gentager trin 2 og trin 3 og bygger videre på de øvelser, du har lært, for at undgå at falde tilbage til dine gamle mønstre og impostor-følelserne.

Kilde: Ann C. Schødt

– Tanken om, at nogle ville sige “jamen du kan jo ikke noget” og “nu har du haft dette her job i mange år” var så pinagtig, fortæller Rebekka J. Knudsen, som i størstedelen af sit voksenliv har befundet sig i dette mentale fængsel, ”hvor murene er bygget af indgroede, dårlige mønstre, og hvor dommen er ubetinget på ubestemt tid”, som hun meget rammende beskriver det i bogen.

Rebekka J. Knudsen var så overbevist i troen på egen fiasko, at hun havde planlagt, hvordan hun ville snige sig ud ad bagdøren og flytte til et andet land den dag – for det var lige så sikkert, som at solen stiger op i øst, at den dag ville komme, hvor hun ville blive afsløret og fyret fra sit job.

Dagen kom selvfølgelig aldrig.

Bryd mønsteret

Til gengæld hørte Rebekka J. Knudsen tilfældigt om impostor-komplekset gennem en nær ven.

Hun havde aldrig hørt om det før og gik i gang med at læse alt, hvad hun kunne finde om fænomenet.

Hun kunne tydeligt genkende sig selv i beskrivelserne af impostor-ramtes tanker og reaktioner og var ikke i tvivl, da hun kontaktede Ann C. Schødt for at få hjælp.

Det blev til et intensivt forløb hos Ann C. Schødt, der hjalp hende med at bryde de negative tankemønstre.

– Når man har det på den måde, som jeg havde det, er der én bred motorvej i ens hjerne, og den fører hen til et sort hul, der siger, at du er en fiasko. Og man kan være en fiasko på utrolig mange måder – og man kan altid sammenligne sig med nogle, som er både bedre og federe end én selv.

– Og det hjælper ikke at ændre på de eksterne forhold ved for eksempel at skifte job, forklarer Rebekka J. Knudsen og fortsætter:

– Man må gøre noget ved den motorvej. Man må finde nogle andre baner i hjernen, som man kan køre ad. Det er nemmere for hjernen at fortsætte ud ad den motorvej, så det tager lang tid at finde nye veje, der kan hjælpe én til et mere nuanceret syn på sig selv.

– Det var det, jeg fik hjælp til i forløbet hos Ann, fortæller Rebekka J. Knudsen, der efterfølgende foreslog Ann C. Schødt, at de skulle skrive en bog sammen om fænomenet, da der ikke fandtes noget litteratur om komplekset på dansk.

Det er typisk de mest kompetente og introverte personer, der lider under komplekset. De har måske rigtig høje forventninger til sig selv, men en lav eller svingende selvtillid.

Bogen er skrevet som en selvhjælpsbog, hvor man følger Rebekka J. Knudsens personlige historie, som bliver fulgt op af faglige, forskningsbaserede afsnit af Ann C. Schødt.

– Bogen er ikke en mirakelkur, men forsøger at skabe forståelse for det her kompleks og kan hjælpe én på vej, alt afhængigt af hvor slemt man er ramt. Det handler meget om forståelsen bag problemet, siger Rebekka J. Knudsen.

Intelligente mennesker

Ifølge Ann C. Schødt er det især intelligente og talentfulde mennesker, som rammes af impostor-komplekset.

– Det er typisk de mest kompetente og introverte personer, der lider under komplekset. De har måske rigtig høje forventninger til sig selv, men en lav eller svingende selvtillid.

Desuden viser en tysk undersøgelse af forsker Sonja Rohrmann, at komplekset er lige udtalt blandt mandlige som kvindelige ledere.

Det hæmmer dig

Ifølge Ann C. Schødt er der fire grundlæggende ting, der forhindrer folk i at flytte sig eller hæmmer deres personlige udvikling både professionelt og privat.

1. Din personlighed og dine ressourcer

Herunder tendens til pessimisme, lavt selvværd, ængstelse, frygt for at begå fejl, men også en høj iq og en introvert personlighed kan forstærke impostor-oplevelserne.

2. Dine relationer

Det gælder dels, når du nærmest tiltrækker over-selvsikre typer, der virker enormt overbevisende og derfor kan underminere din selvtillid.

Og dels din afhængighed af, at dine nærmeste, din chef og andre hyppigt bekræfter dig, selv om du ikke evner at tage deres ros, anerkendelse og positive feedback til dig.

3. Dine handlings- og tankemønstre

Impostor-fænomenet er en slags mental virus eller malware, der har installeret sig selv i din hjerne (ofte grundet internalisering af en kritisk forælder).

Derfor bliver du ved med at hakke på og nedgøre dig selv og dine præstationer, samtidig med at du har et handlingsmønster, der svarer til at løbe den forkerte vej op ad rulletrappen eller køre i ring i en negativ spiral.

4. Din frygt for fremtiden

Både når det gælder andres bedømmelser af dig og dit arbejde, og når du får arbejdet med impostor-komplekset og øver dig i at gøre noget andet, kan du blive næsten panisk bange for, at der så ikke er nogen, der kan lide dig længere.

Fordi du eksempelvis har haft et mønster med at gøre alle andre tilpas, ikke sige din mening eller i det hele taget holde dig selv nede. Så kan det være vildt angstprovokerende at skulle stille dig op foran andre, vise hvad du kan, dele din viden, tage din plads og sige, hvad du ærligt mener.

– Det er også min erfaring, siger Ann C. Schødt og tilføjer, at det optræder i alle brancher, men mest i de fag, som hun kalder ’dem uden facit’.

Det vil sige inden for den akademiske og kunstneriske verden, hvor man altid kan udføre en opgave bedre eller på en anden måde. Her er intet facit, men en skov af muligheder.

Hvorfor man lige bliver ramt af impostor-komplekset, er ifølge Ann C. Schødt et sammentræf af flere omstændigheder. En blanding af opvækst, personlighed og dårlige oplevelser.

– Der er mange årsager til, at man udvikler lavt selvværd, og så handler det i høj grad om, at den impostor-ramte ikke kan internalisere ros.

– Man kan ikke modtage ros, og måden, man ser sig selv på, stemmer ikke overens med omgivelsernes opfattelse. Måske har man været mødt med mere kritik fra sine forældre, eller der har været høje forventninger, som ikke er blevet konkretiseret. Det kan sagtens udvikle lavt selvværd.

– Men man kan også have haft en god barndom, men til gengæld have haft dårlige oplevelser i skolen. Det er svært at finde årsager, men man kan sige, at det vigtigste er, at man kan ændre det negative tankemønster, så man kan slippe fri af de selvudslettende følelser, siger Ann C. Schødt og tilføjer, at komplekset specielt bliver aktiveret, hvis man er synlig og skal vurderes.

Derfor er det ofte meget slemt for de impostor-ramte i de situationer, hvor de skal aflevere opgaver eller projekter på deres arbejde.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

– Man ser det for eksempel også hos mange kunstnere, kreative og performere. De er synlige i offentligheden, og deres arbejde bliver vurderet meget subjektivt.

– Det er jo ikke nok for en kunstner, at kun vedkommende selv synes, at det er fremragende kunst, de laver, siger Ann C. Schødt.

Hun understreger, at man kan gøre noget ved det, så man kan sætte sig selv og sit potentiale fri og en gang for alle slippe af med sit faglige mindreværd.