Karriere og penge
15. juni 2023

28-årige Eva har altid drømt om at blive en del af en NASA-mission. Så allierede hun sig med en helt særlig kvinde

I fjerde klasse skrev Eva Linghan Scheller et essay om meteoritter. Det var starten på hendes fascination af rummet og planeter. I dag arbejder hun som forsker i USA og er en del af den NASA-mission, der en gang for alle skal undersøge, om der har været liv på Mars.
Af: Af Laura Barfoed Mikkelsen
Eva_Nasa

Foto: Privat

Seven minutes of terror

Sådan kalder man det sidste stykke tid, inden en rumkapsel lander på Mars. Det er netop i disse minutter alt arbejde kan være spildt, hvis missionen fejler. Men hvis det lykkes, kan det åbne dørene til splinterny viden om vores naboplanet.

3.april 2021 bankede Eva Linghan Schellers hjerte hurtigere end normalt. I flere år havde hun været en del af det team, der arbejdede benhårdt for at få en NASA-rover (en avanceret fjernstyret robot) til Mars. Og endelig var dagen kommet, hvor roveren skulle lande, forhåbentligt uden nogle problemer, på den røde planet.

Da roveren landede sikkert, udbrød der vild jubel hjemme på Jorden.

Eva Linghan Scheller gik i fjerde klasse, da hun skrev den første opgave om meteoritter. Nu havde hun været med til at sende en avanceret robot 50 millioner kilometer ud i rummet.

Lige så længe Eva Linghan Scheller kan huske, har hun været interesseret i universet, planeter og solsystemet. Og ikke mindst i meteoritter, små stykker sten fra asteroider, der lander på Jorden.

Da jeg var ved at flytte mine ting fra Danmark til USA, fandt jeg en stil, jeg havde skrevet i fjerde klasse om meteoritter. Så interessen har nok altid været der.

Eva Linghan Scheller var dengang begejstret, når hendes far tog hende med på Geologisk Museum, der i dag er en del af Statens Naturhistoriske Museum.

Min far var en stor del af inspirationen, fordi han altid har været meget fascineret af mange typer forskellige forskning, men især rumforskning. På Geologisk Museum var der en stor meteorit-samling. Og jeg kan huske en video af forskeren Henning Haag, der var på jagt efter meteoritter i Antarktis. Det syntes jeg var ret fascinerede.

Desuden introducerede Eva Linghan Schellers far hende for en masse dokumentarer og film om rummet.

De fleste i mit felt starter med at have set Star Trek som børn, fordi Star Trek i modsætning til Star Wars og mange andre science fiction film faktisk er baseret på videnskabelig forskning.

Den legendariske tv-serie gjorde hende nysgerrig på de eventyr, der ventede ude i rummet.

For at kunne forstå planeter som Jorden og Mars, der er hundred procent stenplaneter, skal man forstå fysikken og kemien, der ligger bag sten. Derfor gav det mening for Eva Linghan Scheller at starte på Geologi ved Københavns Universitet. Og selvom Jordens råstoffer og jordarter optog Eva Linghan Scheller, var det specielt rumforskningen, der trak i hende.

For mig er det at studere planeter mere spændende end geologi, hvor vi allerede ved en masse. I planet-forskning giver nærmest hver eneste ny data helt ny forståelse af planeter. Man har den her barnelige nysgerrighed, som man kan få tilfredsstillet.

Derfor søgte Eva Linghan Sceller om at komme på udveksling i USA på California Institute of Technology, som har et tæt samarbejde med NASA.

Eva_Nasa

Efter udvekslingsopholdet på California Institute of Technology kunne Eva Linghan Scheller mærke, at hun måtte tilbage til USA.

Det var noget, jeg havde længtes efter i Danmark. At kunne udfylde mit potentiale, men også forfølge min drøm om at kunne arbejde for de her slags missioner.

Hun var ikke bange for at flytte til et andet land. Tværtimod. Som halv dansker og halv kineser følte hun sig aldrig hundred procent hjemme i Danmark.

Jeg har på en måde altid følt mig som emigrant i Danmark. Derfor var jeg interesseret i at bo et sted, hvor der var mere kulturel diversitet.

Og det ønske fik Eva Linghan Scheller opfyldt, da hun i 2017 flyttede Eva til Los Angeles i Californien, hvor hun følte hun sig hjemme med det samme.

På California Institute of Technology søgte hun om at skrive en ph.d. i rumforskning. Og det var ph.d.en og ikke mindst hendes ph.d.-vejleder Bethany Ehlmann, professor ved California Institute of Technology, der gjorde det muligt for Eva Linghan Scheller at blive en del af NASA’s Mars-mission 2020.

Det handler primært om, hvem du ender med at lave ph.d.-forskning med, hvad du forsker i, og hvor du forsker henne. Så hvis man gerne vil lave Mars-missioner, så er det nemmeste at tage til California Institute of Technology. For der er så mange der, som er involveret i missionerne.

Og det var faktisk ikke helt tilfældigt, at Bethany Ehlmann blev Eva Linghan Schellers vejleder. Eva Linghan Scheller havde nemlig specifikt ansøgt om at få Bethany Ehlmann, fordi hun er en af de første kvinder, der er nået højt op i hierarkiet i amerikansk rumforskning.

Størstedelen af dem, der leder missionerne i dag, er nemlig mænd. Og ifølge Eva Linghan Scheller er der forskellige stereotype fordomme om, hvordan kvinder arbejder inden for det naturvidenskabelige felt i USA.

Hvor mange af de ting, man ser som positive ting i forskningen, er noget, man stereotypt associerer med mænd. Aggressive diskussioner, fremførsel af egne forskningsresultater og logisk tænkning.

Derfor var det altafgørende for Eva Linghan Scheller at få en kvinde som ph.d.-vejleder.

For ellers ville jeg overhovedet ikke få lov til at være med. Nogle er nødt til at bane vejen.

Pludselig var Eva Linghan Scheller en del af det team, der arbejdede på at få en rover til Mars, hvis endelige mål er at finde tegn på liv på den røde planet.

Og efter lang tids arbejde på roveren, blev den sendt afsted i en raket, der til sidst skulle lande på Mars.

Men da raketten blev sendt op i 2020, havde verden travlt med noget helt andet, nemlig COVID-19-epidemien. Derfor var der skruet ned for det store show, der ellers plejer at være.

Det mest triste var faktisk opsættelsen. For det der sker normalt, når vi opsætter raketten, er at vi alle sammen tager til Florida, hvor vi opsender raketter, men det var sommer 2020. Så det var meget antiklimatisk.

Eva_Nasa

Alligevel var det et nervepirrende øjeblik, da roveren skulle lande på Mars’ overflade cirka et halvt år efter, den var sendt afsted. Og selvom kollegaerne sad og så med fra hver deres Zoom-opkald, så var det en stor forløsning, da roveren landede som den skulle på Mars’ overflade.

Det var ret spændende. For det er lidt vildt, at man prøver at lande noget på en anden planet. Og hvis det går galt, hvilket vi alle sammen ved kan ske, så er der ikke så meget at lave de næste ti år.

Men alt gik som det skulle, og nu er næste skridt at få de små stenprøver fra Mars til Jorden, hvor blandt andre Eva Linghan Scheller skal undersøge stenene for tegn på mikroskopiske dyr.

Planen er, at prøverne kommer til jorden i 2033, men det føles nu ikke om så lang tid, ifølge Eva Linghan Scheller.

Det helt spændende kommer hundred procent til at være, når stenene kommer tilbage i 2033. Ti år er ikke særlige meget i akademisk levetid, og på det tidspunkt vil jeg være midt 30’erne, så det er et optimalt tidspunkt at analysere stenene. Det bliver første gang, at vi har materiale fra en anden planet.

Og for Eva Linghan Scheller vil det være fantastisk, hvis hun er med til at slå fast en gang for alle, om der har været liv på Mars.

Det er nok en af de sidste faser i at finde ud af, om Mars har haft liv eller ej. Når stenene kommer tilbage, bliver det nok svaret.

Rent personligt drømmer Eva Linghan Scheller om at blive øverste leder på en rummission, som designer hele konceptet omkring, hvordan et instrument skal virke og fungere.

Det er der meget få kvinder, der har været i historien. Det er helt klart mit mål at komme op på det niveau. Men der er mange udfordringer. For eksempel fravælger de fleste kvindelige ledere og professorer i det her slags felt at have en familie. Fravælger at have børn. Men altså, vi lever i en ny tid.

Det er i hvert fald Eva Linghan Schellers håb, at det kan lade sig gøre at ballancere karrierelivet og familielivet, siger hun.

Der findes kvindelige professorer med børn og familie i USA. Så forhåbentligt som det bliver mere og mere normaliseret, så kommer der til at være en åben dør for kvinder, som både vil være videnskabelige ledere og vil have en familie. Men jeg kan sige, at det er meget svært. Det er en benhård branche, primært fokuseret på mænd, som har kvindelige støttefigurer, der er hjemmegående eller har jobs med en mere normalt 9-5 arbejdstid.

Læs mere om:

Læs også