En ældre kurdisk kvinde så på hende. Så sagde hun noget, der fik Nilgün Erdem til at skamme sig

Nilgün Erdem havde lige udgivet sin første digtsamling med feministiske digte, da ord, hun ikke glemmer lige foreløbig, blev sagt til hende:

“Hvis du bliver mere feminist, bliver du aldrig gift.”

Ordene kom fra en ældre kurdisk kvinde til et bryllup, og de forstærkede blot den skam, der stadig fylder hos Nilgün Erdem fra tid til anden. En skam over at være over 30 år og ikke have fundet en mand.

Nilgün Erdem kommer fra en kurdisk kultur, og hendes forældre har rødder i det centrale Tyrkiet. Ægteskabet er en vigtig del af traditionerne, men det har Nilgün Erdem tidligt løsrevet sig fra.

Mens hendes kusiner blev gift, da de var i 20’erne, var hun stadig ved at finde ud af, hvilken uddannelse hun skulle tage.

– Jeg har aldrig kritiseret den måde, som de gerne vil leve på, men det har ikke været noget for mig. Det har dog også været meget ensomt og hult at være i alene, siger hun.

Nilgün blev uddannet folkeskolelærer og tog en kandidatgrad i pædagogisk antropologi.

Et stille opgør med hendes bagland, som hun bl.a. beskrev i sin første digtsamling, “Pudder og ph.d.’er – feministiske digte fra mine tyvere”.

– Jeg fik at vide, at jeg ikke skulle skrive en ph.d., da kvinder der uddanner sig, kan intimidere selv den mest højtuddannede kurdiske patriark. Digtsamlingen var bygget på observationer, som jeg havde gjort mig gennem tiden. Og det er den næste digtsamling også, fortæller Nilgün Erdem.

For nu er Nilgün Erdem klar til at prikke hul på næste kapitel i sin nye digtsamling, “Nogle får sommerfugle i maven, andre får flagermus”.

En digtsamling, der handler om, hvor svært det kan være at finde kærligheden mellem to kulturer og på et datingmarked, der kan være hensynsløst og overfladisk.

– Når det kommer til kærlighed, kan man godt fare vild, når man vil værdsætte de traditioner og den kultur, man kommer fra, men samtidig gøre tingene på en anden måde. Det sker især for minoritetsmændene, der på den ene side er fascinerede af brune feminister, men samtidig mener, at de er “for meget”, hvis de skal tage os med hjem til deres mor, siger hun.

Et digitalt kødmarked

For Nilgün Erdem har det særligt været svært at komme fra en mere dybfølende familie og skulle navigere i en overfladisk datingkultur.

Hun ser ikke kun minoritetskvinder, der har svært ved at finde rundt i kærligheden, men også sine danske veninder.

Selv kalder hun datingmarkedet for et digitalt kødmarked, som det er blevet for let at swipe sig gennem på Tinder.

– Jeg vil gerne møde nogen på et dybere grundlag, men det er så svært på Tinder, for jeg føler, at jeg bare bliver objekt for en mands lyster og begær. Man kan ikke nå at gå i dybden med hinanden, når det er en konstellation, der hedder “første date og farvel”.

For tre måneder siden slettede Nilgün Erdem Tinder, da hun ikke fik noget ud af det længere. Mødet med et andet menneske blev hurtigt for seksuelt, og hun manglede at lære en person at kende på et dybere plan.

Nilgün Erdem kender flere, der oplever det, som kaldes for “dating burnouts”.

Et begreb, der dækker over, at man er blevet så træt og overvældet af datingræset, at man i en periode stopper helt med at date.

– Det faktum, at flere datingapps skal gøre, at vi bedre kan finde den eneste ene, tror jeg ikke på. Jeg tror, at de har ødelagt vores naturlige evner til at kommunikere med hinanden.

– Datingapps er blevet en let adgang til onenightstands, hvor det er nemt at gå videre til den næste. Vi er blevet et kartotek for hinanden, siger Nilgün Erdem og fortsætter:

– Kærligheden er blevet svær, fordi sex er blevet nemt i dag. Det er hele essensen i digtsamlingen. Der hersker en hensynsløshed i relationerne, fordi vi er på den anden side af noget glas, der gør det nemmere at dehumanisere andre.

Det betyder dog ikke, at dating er et helt lukket kapitel for Nilgün Erdem, men hun mener, at der er behov for at italesætte, hvor overfladisk datingmarkedet er i dag, og hvad det betyder for vores relationer.

– Kvinder bliver jo såret af det, og det er blevet et tabu at tale om, hvad vi rent faktisk har brug for. Som kvinder har vi brug for følelsesmæssig intimitet, og en fyr, som bliver. Det taler vi ikke nok om, fordi vi kører på præmissen om seksuel frigørelse. Bare fordi man ikke har sex på første, anden eller tredje date, betyder det jo ikke, at man ikke er en frigjort kvinde.

#MeToo med brunt perspektiv

Hvad er det for nogle andre ting, du leder efter i et forhold?

– Jeg håber at møde et menneske, hvor man får øjnene op for de dybere lag og gode værdier i hinanden. De ting, som man kan bygge videre på. Jeg har aldrig mødt kærligheden på den måde, og jeg ved ikke, om jeg er den eneste.

For Nilgün Erdem har det taget tid at nå frem til, hvad hun leder efter i en fremtidig partner, og hun er sikker på, at hun ikke er den eneste, der har taget nogle kringlede veje, når det gælder kærligheden.

– Det har gjort rigtigt ondt ikke at have nogen succeshistorier med kærligheden. Jeg har også oplevet krænkelse i mine yngre år og oplevet respektløsheden på datingapps. Jeg har følt en sorg over at blive dehumaniseret, siger hun.

Derfor synes Nilgün Erdem også, at det er særligt vigtigt at italesætte grænseoverskridende adfærd og krænkelser i datingkulturen.

Hun fortæller, at hendes nye digtsamling derfor også berører #MeToo-debatten fra de brune kvinders perspektiv.

– Etniske danske kvinder oplever jo også krænkelser, men de er modige og taler om det. I minoritetsmiljøerne taler man ikke om #MeToo, hævnporno og grænseoverskridende oplevelser, fordi det er så skamfuldt. Der er for meget at miste ved at tale om det, fortæller Nilgün Erdem.

– Jeg vil gerne have en åben samtale omkring at være en brun kvinde og have oplevet krænkelser, seksuel afpresning, manipulation eller hævnporno. Det sker også for brune kvinder, men de taler ikke om det – og det er jo bare usundt og farligt for én at lade være.

Nilgün Erdem håber derfor, at digtsamlingen kan rykke til folks følelser og få skabt en dialog, der også inkluderer minoritetskvinder.

– Sofie Linde tog bladet fra munden i 2020, men nu skal der flere på banen. Jeg håber, at flere unge minoritetskvinder vil tale om nogle af de her problematikker.

– Jeg bruger poesien som instrument til at udtrykke min bekymring for datingkulturen i dag.

Del din skam

Det kan være en vis angst i at tale højt om emner som grænseoverskridende oplevelser og krænkelser, men Nilgün Erdem har før mærket, hvor kraftfuldt det er at tage styringen over sit eget narrativ og dele sine egne oplevelser.

Det oplevede hun i marts 2021, hvor hun var én af initiativ-tagerne bag kampagnen og hashtagget #deldinskam.

På sociale medier delte kvinder på tværs af alle samfundslag og etniciteter de mange forskellige former for skam, de havde mærket gennem livet.

– Det kunne være en skam over at blive skilt, skam over sin krop eller skam over at bære tørklæde. For mit vedkommende var det en skam over at være ugift og 35 år. Jeg følte, at jeg havde et mærke i nakken, der sagde “Mindst holdbar til”, fortæller Nilgün Erdem.

– Jeg opdagede, at så mange kvinder har oplevelser med skam på den ene eller anden måde. Jeg tror også, at kvinder er vokset mere op til at mærke skam og være styret af den. Det er på en måde påduttet kvinder fra samfundets side.

Kampagnen blev ifølge Nilgün Erdem til et loyalt rum, hvor kvinderne så og støttede hinanden uanset baggrund.

Hun oplevede, at der blev gjort plads til, at minoritetskvinder kunne fortælle om deres opgør med patriarkatet i minoritetsmiljøerne, men også deres oplevelser med racisme.

– Jeg synes igennem mange år, at kvindekampen enten har være for fjendsk over for andre religioner eller kulturer eller for fjendsk over for dansk kultur. De to yderpoler er ikke sunde for nogen af os, siger hun.

– Feminismen er ikke en vestlig opfindelse. Den kommer i mange former og facetter, og minoritetskvinder skal have ret til en dobbeltkamp. De skal kunne kritisere kulturen i det land, de bor i, men også kulturen i det land, de har rødder i.

Nilgün Erdem mener, at det, der gjorde, at #deldinskam-kampagnenvoksede sig stærk, var at danske kvinder og minoritetskvinder for første gang delte oplevelser og støttede hinanden.

Der voksede en kollektiv kvindekamp ud af at dele sin “samfundspåduttede” skam.

Hun mener også, at den kollektive kvindekamp er vigtig, hvis der skal skubbes til tendenser i datingkulturen og den grænseoverskridende adfærd, kvinder kan møde.

– Det store ansvar er på os kvinder, for det handler også om den måde, vi dater på, og de krav, som vi mangler at stille til mænd for at danne nogle dybere forhold. Vi bliver nødt til at være ærlige om vores behov, siger Nilgün Erdem.

Tror du, at det er muligt at ændre datingkulturen? Hvor skal man overhovedet begynde?

– Vi kan starte med at tale om, hvordan man håndterere det, hvis ens første møde med kærligheden har været grænseoverskridende.

– Det bliver vi nødt til, hvis vi skal turde elske igen og have tillid til, at der findes mænd derude, der gerne vil lære os at kende på et dybere plan, siger hun og opfordrer også alle til at kigge udad i stedet for indad.

– Jeg tror, at det desværre er et kår for den samtid, vi lever i, at vi gerne vil kærligheden, men vi vil helst ikke forstyrres i vores eget navlepilleri med vores egen dagligdag og rutiner.

– Vi bliver nødt til at prikke hul på vores egen selvrealiseringsboble og udvikle vores empatiske sans. Jeg er selv meget bevidst om, at jeg ikke vil havne dér. Jeg vil gerne have plads til et andet menneske i mit liv.