Klassisk Brunsviger
Mad

Klassisk Brunsviger

31. marts 2021
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Lars Ranek
Er der noget som en god gammeldags brunsviger til eftermiddagskaffen? Denne opskrift er helt efter bogen, og du bli’r populær i familien eller på arbejdspladsen
10 personer

DET SKAL DU BRUGE TIL DEJEN

  • 50 g gær
  • 4 dl økologisk sødmælk
  • 1 spsk. sukker
  • 1 tsk. salt
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. kardemomme
  • 50 g smeltet smør
  • 500 g hvedemel

DET SKAL DU BRUGE TIL BRUNSVIGER FYLD

  • 150 g smør
  • 200 g brun farin
  • 50 g sirup

Sådan laver du dejen til brunsviger

  1. Smuldr gæren i en stor skål.
  2. Varm mælken let, og rør den sammen med gæren, til gæren er opløst.
  3. Tilsæt sukker, salt, vaniljesukker og kardemomme.
  4. Hæld smørret i, og rør godt.
  5. Kom melet i, lidt ad gangen, og ælt det til en smidig dej.
  6. Rul dejen ud på et meldrysset bord med en kagerulle.
  7. Klargør en 20 x 20 cm bradepande til din brunsviger ved at beklæde den med bagepapir; læg dejen i, og sørg for, at den går lidt op langs kanterne, så den kan holde på fyldet.
  8. Stil dejen til din brunsviger overdækket et lunt sted i 30 minutter, mens du tilbereder fyldet.
  9. Fyld: Kom alle ingredienserne i en gryde, og varm det op, til smørret er smeltet.
  10. Tryk nogle fordybninger i dejen med fingrene, og hæld fyldet på.
  11. Bag brunsvigeren i en 200° varm ovn i 12 minutter, til kanten af dejen er flot gylden.
  12. Lad den færdigbagte kage køle af, og skær den i store firkanter.

Brunsviger — fynsk klassiker til fødselsdag

Brunsviger er en rigtig fynsk klassiker til fødselsdagsfesten med slik på toppen, og spørger du en fynbo, er det ikke rigtig fødselsdag uden - og den skal selvfølgelig serveres pyntet med slik!

Men nu kan brunsvigeren heldigvis også spises, selvom der ikke er nogen, der har fødselsdag. For hvorfor vente på en undskyldning for at bage en brunsviger? Du skal nok blive populær på arbejdspladsen, når du tager brunsviger med - også selvom det bare er en helt almindelig, kedelig onsdag.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også