Lær baby at spise selv med BLW-metoden

Hvad er BLW metoden?

BLW er engelsk og står for ’Baby-Led Weaning’, som kan oversættes til 'babystyret madtilvænning'. BLW er en metode, der roligt og langsomt vænner babyer fra mælk til fast føde. Den tillader børn at spise helt almindelig mad ved siden bryst- eller flaskemælk, fra barnet er omkring seks måneder.

Læs også: Babyudstyr: Det får du brug for til din nyfødte

Med BLW introducerer forældrene barnet for nogle forskellige fødevarer, men barnet får selv lov til at sidde med maden og beslutte, hvad og hvor meget det vil spise. Barnet får serveret samme eller lignende mad, som resten af familien og får selv lov til at udforske det med sine hænder og mund.

BLW metoden giver barnet mulighed for at stifte bekendtskab med den nye mad i sit eget tempo og lærer at navigere i maden. Nogle studier viser, at BLW kan have en positiv effekt på barnets BMI, give mindre trang til søde sager og give mindre kræsne børn.

BLW-metodens 3 vigtigste regler

1. Dit barn skal kunne sidde selv

2. Dit barn skal kunne samle maden op fra tallerkenen/bordet og føre det i munden

3. Dit barn bestemmer selv, hvad og hvor meget af det tilbudte hun/han vil spise

Hvor kommer BLW fra?

Det er ikke kun danske mødre, der indimellem mister modet, når de skal lære deres børn at spise grød eller mos. Engelske Gill Rapley oplevede igennem sine 22 år som sundhedsplejerske gang på gang, hvor frustrerende det var for mødre at bevare glæden og optimismen i barnets overgangsfase til fast føde.

Hun lavede derfor sit eget feltstudie af babyer, der skulle lære at spise rigtig mad. Hendes teori var, at babyer, der får lov at undersøge 'rigtig' mad, spontant udvikler evnen og lysten til også at spise den.

Resultatet af hendes undersøgelse var, ikke overraskende, positiv. Som en sidegevinst opleves overgangen til fast føde som rar og hyggelig af både børn og forældre. I 2008 udgav Gill Rapley sin bog 'Baby-Led Weaning: Helping Your Baby to Love Good Food', hvor hun introducerede metoden BLW.

Hvornår må man begynde på BLW?

Det anbefales af Sundhedsstyrelsen, at man fortsætter med fuld amning til 6 måneder, hvis både mor og barn trives med det, hvorefter man kan påbegynde overgangskost. Overgangskosten er traditionelt skemad, der serveres af forældrene i form af grød og mos, men her kan BLW metoden implementeres.

Læs også: FAQ om skemad

5 tegn på, at du kan begynde BLW

1. Din baby er lige omkring seks måneder

2. Din baby sidder selv, uden støtte

3. Din baby er i stand til at række ud, gribe genstande og føre dem i munden

4. Din baby er interesseret i, hvad du putter i munden

5. Din baby er stadig sulten, når brystet eller flasken er tom

Hvordan starter man på BLW?

De første par gange vil barnet sikkert blot undersøge eller sutte på maden. Giv det god tid, og suppler måltiderne med grød, mos, amning eller sutteflaske. BLW eller ej - der skal sikkert lidt mos og grød til en gang imellem. Se gode opskrifter her.

Det vigtigste er, at barnet selv får lov til at røre maden og i modsætning til skemad får en oplevelse af, at det selv bestemmer, hvornår det vil spise.

Hav tålmodighed og hyg jer om måltidet. Du kan ikke haste BLW, da barnet skal have lov til at udforske maden i sit eget tempo. Til gengæld slipper du for at sidde frustreret med en ske i hånden hele tiden.

Introducér forskellige fødevarer og gentag både dem, som barnet viste stor interesse for, men også dem, som måske blev efterladt på tallerkenen. Det taget tid for barnet at lære maden at kende. Prøv også maden i forskellige konsistenser eller former.

BLW mad – Hvad må baby spise?

Overgangskosten fra mælk til almindelig mad skal gerne være varieret, så den indeholder mad fra forskellige fødevaregrupper. Det er en god ide at tilbyde barnet flere forskellige fødevarer i samme måltid, ligesom det er en god ide at variere maden fra måltid til måltid og dag til dag.

Samtidig er det også vigtigt at introducere den samme fødevare flere gange for barnet, da det øger sandsynligheden for, at de lærer at kunne lide dem – især gældende for grøntsager.

Hvert måltid for spæd- og småbørn bør indeholde en form for kulhydrater, som brød, gryn, kartofler, ris eller pasta. Derudover lægges der fokus på frugt og grønt. Derudover kan kød og fisk også introduceret fra 6-månedersalderen. Æg kan også serveres.

Pasta, avocado og kogte kartofler eller broccoli er oplagt startmad til BLW, da det kan skæres ud i babyvenlige stænger. Husk altid at skære maden ud i lange stave (endelig ikke små madstykker), så der både er noget at holde i og gnave af. Der er maser af muligheder, og vi har samlet nogle i listen herunder:

Mad til BLW

• Grøntsagstænger, f.eks. agurk, peberfrugt, dampede broccoli, blomkål eller gulerødder

• Frugt, f.eks. jordbær, banan, melon, æble eller pære

• Brød uden kerner (vær opmærksom på saltindholdet og bag eventuelt noget selv)

• Bagte kartofler og rodfrugter

• Pasta og spaghetti

• Hjemmelavede pandekager, f.eks. med banan eller lavet af en rest grød

• Hårdkogte æg

• Fiskefrikadeller eller kødboller (vær opmærksom på saltindholdet)

• Stykker af kylling

Hvilke fordele er der ved BLW?

Der er mange ting, der taler for BLW, såsom mindre kræsenhed, bedre motorik og mere hygge om maden. Flere eksperter fremhæver netop hyggen og afslappetheden omkring måltiderne som et af de vigtigste aspekter for, at børn udvikler et sundt og naturligt forhold til mad og desuden bliver mindre kræsne.

En anden fordel er, at du ikke behøver at lave mad specielt til dit barn. Husk blot, at små børn ikke kan tåle lige så meget salt i maden som voksne.

Fordele ved BLW

• Det bliver nemmere at tilberede mad, når hele familien kan spise det sammen

• Spisesituationerne kan blive mere afslappende, fordi der er mindre pres på, at baby skal spise og forældrene ska fodre

• Din baby øver sin motorik ved selv at føre maden fra tallerkenen til munden

• Babyen bliver mere tryg ved forskellige smage, konsistenser og at prøve nye ting

• Din baby lærer at spise, når den er sulten og at stoppe, når den er mæt

• Babyen får øget selvtillid ved selv at kunne

Vær opmærksom, når du bruger BLW metoden

BLW kræver, at forældrene er meget forsigtige med mad, der kan knække i hårde og store stykker som f.eks. gulerødder, da de kan give risiko for kvælning.

Frygten for kvælning er en af de væsentligste årsager til, at nogle forældre ikke tror på, at deres barn kan spise selv. De er bange for, at den lille får maden galt i halsen ved BLW metoden.

Men dit barns motoriske udvikling sørger for, at det ikke kan samle så små stykker mad op, at der er risiko for kvælning. Det er derfor vigtigt, at du ikke hjælper barnet med små madstykker. For så risikerer du at give dit barn et stykke mad, der er for småt, og det forhøjer risikoen for kvælning.

Det vigtigste er at holde øje med sit barn, mens det spiser, så du sikrer, at det sidder oprejst og kan se, hvis de får noget galt i halsen.

Hvis dit barn hoster eller laver bræklyde, er det oftest en måde at skubbe maden væk fra luftvejene. Selvom baby kløjes i maden, sørger brækrefleksen for, at barnet ikke bliver kvalt.

Forældrene bliver ofte mere forskrækkede over hosten end barnet, der efterfølgende blot spiser videre. Hvis hosten er voldsom eller fortsætter, skal du selvfølgelig reagere og hjælpe barnet. Læs om førstehjælp, hvis du barn får noget galt i halsen her.

Sundhedsstyrelsen anbefaler på nuværende tidspunkt ikke metoden, da der stadig mangler dokumentation for, at barnet får de tilstrækkelige næringsstoffer og grundet risikoen for kvælning. De skriver dog, at BLW kan anvendes i kombination med den klassiske overgangskost, hvor der ammes og serveres grød som normalt.

Det er meget forskelligt, hvor meget et barn spiser med BLW metoden, og det er derfor vigtigt at supplere med amning, flaske eller grød. Det kan være en god ide at rådføre sig med sundhedsplejersken for at sikre sig, at barnet stadig vokse som det skal og har en passende vægt.

En sidste, lavpraktisk ulempe ved BLW er tid go rengøring. Spisesituationen bliver som regel hyggeligere og sjovere for både barn og forældre, men fordi det hele foregår på barnets præmisser, kan spisningen tage lang tid og blive til lidt af et rod. Men sådan er det jo så ofte med børn, så det kommer nok ikke bag på nogen forældre.