Desserter

Limesorbet med mynte

Den lette limesorbet er perfekt som et punktum efter en god middag og så tager den kun 20 minutter at lave

Limesorbet med mynte til 4 personer

INGREDIENSER
3 dl vand
2½ dl sukker
1 bundt frisk mynte
1½ dl friskpresset limesaft
1 fryseegnet beholder
 

Opskrift - sådan laver du limesorbet med mynte

 
Bring vand og sukker i kog i en kasserolle, og lad det simre, til sukkeret er helt opløst. Hak mynten fint, og hæld den varme sukkerlage over. Lad blandingen stå og trække i ca. 15 minutter. Si myntebladene fra. Tilsæt limesaft. Frys blandingen i en fryseegnet beholder med tætlukkende låg i mindst 4 timer. Servér med frisk mynte på toppen.
 
TIP: Er din hjemmelavede is blevet meget hård i fryseren, bør du tage den ud af fryseren 30-40 minutter før servering.
 

PRØV OGSÅ: Rabarbersorbet med råsyltede rabarber

Læs mere om: