Tiramisu med friske figner
Desserter

Tiramisu med friske figner

4. december 2023
af Emma Martiny
Lag på lag af cremet lækkerhed og intens kaffesmag. Tiramisu har det hele!
6 personer
Tid i alt 30 min

Det skal du bruge

  • 1 dl stærk, friskbrygget kaffe (kold)
  • ½ dl Amaretto
  • 2 spsk. kakaopulver
  • 25 ladyfingers

Mascarponecreme

  • 3 æg
  • ½ dl ahornsirup
  • 500 g mascarpone
  • 1 sprøjtepose med stor, rund tylle

Servering

  • 3 friske figner

Sådan laver du tiramisu med friske figner

  1. Mascarponecreme: Del æggene i blommer og hvider. Pisk æggehviderne stive med elpisker i en skål.
  2. Pisk æggeblommer og ahornsirup sammen med elpiskeren i en anden skål, til du får en luftig og næsten hvid masse.
  3. Rør mascarpone i æggeblommemassen med en ske, og vend til sidst de piskede hvider i, så du får en jævn og luftig creme. Fyld cremen i en sprøjtepose.
  4. Bland kold kaffe og amaretto i en skål.
  5. Dæk bunden i 6 glas med mascarponecreme fra sprøjteposen. Drys med lidt sigtet kakaopulver.
  6. Del hver ladyfinger i 2, og dyp dem, 1 ad gangen, i kaffeblandingen. Læg 1 lag ladyfingers oven på cremen i glasset.
  7. Læg endnu 1 lag mascarponecreme i glassene, og fortsæt med at lave lag i denne rækkefølge, til glassene er fyldte.
  8. Dæk glassene med husholdningsfilm, og sæt dem på køl i mindst 6 timer.
  9. Servering: Pynt desserterne med skiver af friske figner inden servering.

Inspiration til andre desserter i glas

Læs også