kokosmuffins
Mad

Kokosmuffins med chokoladestykker

19. april 2018
af Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
De lækre kokosmuffins er sprøde udenpå og dejligt saftige indeni. Her får du opskriften på kokosmuffins med chokoladestykker
20 min6 personer
Tid i alt 35 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 50 g smør
  • 75 g kokosmel
  • 40 g mandelmel
  • 1 æg
  • 50 g (kokos)sukker
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 50 g mandler
  • 50 g mørk chokolade
  • 6 papirmuffinforme

Opskrift - sådan laver du kokosmuffins med chokoladestykker

1. Tænd ovnen på 150°. Smelt smørret i en kasserolle, og vend kokosmel og mandelmel i. Pisk æg, sukker og vaniljepulver sammen i en skål med elpisker, til det er lyst og luftigt, og vend herefter kokosmassen i. Hak mandler og chokolade groft, og vend det i kokosdejen. Fordel dejen i muffinforme, og bag dem i ovnen i 20 minutter, til de er flot gyldne på toppen.

2. Servér gerne kagerne lune, så chokoladen stadig er let smeltet, eller opbevar dem ved stuetemperatur indtil servering. TIP: Sæt gerne papirmuffinformene i en fast muffinform af metal eller silikone. Så holder de formen bedre under bagningen. PRØV OGSÅ: Cupcakes og muffins - her er de 25 bedste opskrifter
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også