chokolade

Alle artikler om chokolade

Indholdet fortsætter under annoncen

Kvinder og chokolade

Der er bare et helt særligt bånd mellem kvinder og chokolade, som ikke er til at komme udenom. Og chokolade er sjældent kun noget, vi kvinder har lyst til - nej, vi har brug for chokolade.

Bare et enkelt lille stykke chokolade kan fylde os med en helt gennemgribende følelse af glæde og velvære, og smagen af chokolade kan simpelthen redde hele vores dag.

Er det nu ikke lidt overdrevet, tænker du måske. Men prøv at tænke efter; har du ikke også på et eller andet tidspunkt haft sådan en craving efter chokolade, og når du har fået det, har det der stykke chokolade ikke også fyldt dig med en helt ubeskrivelig tilfredsstillelse? Chokolade kan gøre underværker.

Og nu vi er ved det, så er chokolade jo sundt. Desværre ikke så meget af det, men hvis vi bare spiser et enkelt stykke chokolade ad gangen, mon ikke det så går? 

På femina.dk er vi i hvert fald ikke i tvivl om alle de gode egenskaber ved chokolade, og vi er ikke sene til at hylde den skønne chokolade. Derfor har vi samlet vores bedste opskrifter med chokolade, så du nemt kan fremtrylle dejlige desserter og andet mundgodt med den lækreste chokolade. Vi har opskrifter på alt fra en klassisk chokoladekage, over en fræk chokoladefondant og lækker is med chokolade til delikat varm chokolade.

Så find en plade chokolade frem fra skuffen (vi ved, du har den), og kom i gang med at kreere himmerigsmundfulde med chokolade! God fornøjelse!