"Jeg ved, hvor jeg hører til, efter jeg er blevet mor."

Hvordan oplevede du din første graviditet?

Blå bog

Signe Molde, 37 år, er tv-vært og tilrettelægger. Hun har blandt andet været vært på 'X Factor'' og 'Søndag Live'.
Signe er gift med Peter Molde-Armelung, der er manuskriptforfatter. Sammen har de Penny på syv år og Evelyn på to år.

Jeg synes, det var meget spændende. Jeg sad og læste om fostrets udvikling uge for uge og glædede mig. Første gang, jeg var gravid, syntes jeg, det gik meget langsomt. Jeg kan huske, at jeg var ret nervøs for, at der skulle være noget galt med barnet. Hver gang jeg så et par forældre, der gik med deres barnevogn, tænkte jeg: 'I ved slet ikke, hvor heldige, I er. I har et sundt og raskt barn.' Jeg havde svært ved at forholde mig til, at der virkelig var en baby inde i maven.

Hvordan oplevede du fødslen?

Det var sgu ret grænseoverskridende. Da jeg kom ind med veer, sagde jeg til sygeplejersken, at jeg gerne ville prøve at føde uden smertestillende. Jeg kom til at sige, at jeg var meget god til at tåle smerte. Det skulle jeg jo aldrig have sagt. Jeg fødte uden noget bedøvelse. Men bagefter fortrød jeg det faktisk lidt, for jeg synes, smerterne fyldte så meget, at jeg ikke kunne koncentrere mig om andet. Jeg fik et chok over, hvor voldsomt, det var. Og Peter begyndte bare at snakke med jordemoderen om, hvor vi boede, og hvor der var gode skoler i nærheden. Jeg tænkte bare: 'Hold kæft, hold kæft!' Men samtidig bekræftede deres samtale mig i, at der ikke var noget galt, selv om det gjorde så ondt.

Læs Magasinet Mor juni lige her på Mama.dk

Hvordan oplevede du det at blive mor?

Det faldt mig meget naturligt. Det var ikke sådan en kæmpe omvæltning, men bare en rolig fornemmelse af, at det var helt rigtigt. Inden jeg fik Penny (der er syv år, red.), var jeg lidt bange for alt det, man hører om: At det er vildt hårdt at få børn, og at man mister sin frihed. Men da hun så kom, havde jeg det slet ikke sådan. Det er selvfølgelig en del arbejde i at have børn, men hvis man synes, det er SÅ hårdt, så skulle man måske ikke have fået dem. Man skal i hvert fald tænke over, hvordan man taler om det at have børn. For det påvirker jo også, den måde man opfører sig på. Jeg synes først og fremmest det er virkelig dejligt og givende at være mor.

Hvilken slags mor er du?

Jeg håber, jeg er en sjov mor. Vi griner meget derhjemme og driller hinanden. Selv den lille på to år forstår også, når vi laver sjov med hende. Og så prøver min mand og jeg at give pigerne nogle vide rammer for, at der er plads til, at de kan være sig selv. Selvfølgelig er der nogle regler, men vi skælder for eksempel ret sjældent vores store pige ud. Hvis hun gør noget, hun ikke må, så prøver vi at snakke med hende om det i stedet. For eksempel gik hun engang ind til naboen uden at sige det. Hun var bare væk en time, hvor vi ikke vidste, hvor hun var. Vi gik selvfølgelig fuldstændig i panik og løb rundt. Da vi så fandt hende, havde jeg virkelig lyst til at råbe højt. Men så satte vi os ned med hende og forklarede, hvorfor hun ikke måtte gøre det. Det synes jeg faktisk virker ret godt. I stedet for at gå direkte til at skælde ud, så prøver vi at forklare, hvorfor hun for eksempel ikke må bande. Det er ikke fordi, jeg aldrig hæver stemmen overfor pigerne, men jeg prøver at være tålmodig og forklare dem tingene. For de skal jo lære det.

Hvordan har du ændret dig af at blive mor?

Jeg synes, der er kommet en anden ro over mig. Jeg ved, hvor jeg hører til. Og så har jeg ændret mig på den måde, at jeg ikke laver særligt mange ting udover at gå på arbejde og så nusse rundt derhjemme. Jeg kommer ikke så tit ud og spise eller på café. Vi er mest hjemme sammen med pigerne. Og jeg har ikke rigtig lyst til at skulle så mange ting. Jeg har et behov for at have ro på og være alene sammen med mine børn og min mand. Derfor har vi heller ikke vores venner på besøg hver weekend. Men det er egentlig helt ok, når pigerne stadig er så små. Om et par år gider de sikkert ikke være sammen med deres forældre længere.

Hvad ville du ønske, du havde vidst, inden du fik børn?

Det var først, da vores ældste datter var fire år, at jeg fik lyst til at få flere børn. Og jeg var meget i tvivl om, det ville være for hårdt med os to, der arbejder fuldtid. Jeg tænkte lidt - hvorfor skal vi have en til? Men nu er jeg lykkelig for, at vi har to. Jeg får helt ondt i maven ved tanken om, at vi overvejede ikke at få flere. Det er så fantastisk at se dem lege sammen. Der er kommet en anden harmoni i familien. Det er ikke to voksne, der sidder og kigger på deres lille barn og klapper i hænderne.

Hvordan får I hverdagen til at hænge sammen?

Jeg arbejder fuldtid, det gør min mand også. I nogle perioder arbejder jeg meget, mens det er mindre presset på andre tidspunkter. Min mand arbejder meget hjemmefra, så han er mere fleksibel, end jeg er. Og når vi har fri, er vi mest sammen med familien. Men jeg er ikke sådan en, som hele tiden er sammen med andre mødre og deres børn. Jeg har egentlig bare taget børnene med rundt eller været alene med dem. Jeg er heller ikke typen, der styrtede af sted til babyrytmik, da de var små.

Læs om Maia, der på grund af arbejde er nødt til at rejse fra familien mindst hver fjerde uge

Hvilken slags far er din mand?

En meget dedikeret far. Han laver alle mulige projekter med dem og er exceptionelt meget til stede. Han tager ud og sover i telt med den store og bygger klodser med den lille. Han okser rundt og leger med dem. Og så henter han dem tit tidligt, når han har mulighed for dem. Det er ret fantastisk at opleve.

Hvornår føler du dig som en god mor?

Jeg synes, jeg gør det godt, når min store pige spørger mig ud om noget med nogle veninder i skolen. At vi har den fortrolighed, at hun vil fortælle om det. Men børn kan jo synes, de mærkeligste ting er sjove, hvis man hygger sig med det. Jeg var ude og købe ind med min store pige i går, og det var så hyggeligt. Det behøver ikke at være biografture og Tivoli hele tiden. Det er ikke så vigtigt, hvad du laver med dine børn. Det handler om, hvilken stemning, du gør det i, og hvor din opmærksomhed er. Men jeg er ikke hellig. Jeg har da utallige gange følt, at jeg er gået på kompromis med mine forældreidealer. Det tror jeg ikke rigtig, man kommer uden om. Men derudover har jeg faktisk ikke dårlig samvittighed over den måde, jeg er mor på. Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke gider slå mig selv oven i hovedet med det. Så længe, jeg er bevidst om det og prøver at gøre mig umage hver dag. Og jeg kan jo se, at mine piger har det godt og er glade.

Hvad er det vigtigt at lære dine døtre?

Jeg går meget op i, at de skal have det godt med sig selv. Både i deres eget selskab, men de skal også føle, at de er gode nok. Vi giver dem ro til at have plads til at have deres egne små verdener. For eksempel hvis den ene sidder og leger en underlig leg med nogle pinde ude på trappen, så går jeg meget op i ikke at forstyrre. Jeg tror, det er vigtigt, at de får lov til at have deres eget rum, som de er trygge ved. Og så vil jeg gerne lære dem at se lyst på livet og kunne grine over sig selv. Det synes jeg, er meget vigtigt, fordi jeg er sådan en, der altid grubler sindssygt meget over tingene.

Læs her hvorfor religion skal være en del af Natashas søns opvækst