Børne-psykologens 10 råd til singlemødre

Det kan være svært, når ens familie adskiller sig fra den gængse kernefamilie. Men hvis man tager spørgsmålene i opløbet og er ærlig, behøver det ikke at give de store problemer

Mandag d. 16. august 2010 - af Mette Iversen, Foto: Per Janus Sørensen Og Michael Kreutzmann

Eksperten

Grethe Kragh Müller underviser og forsker i børnepsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Her giver hun råd om, hvordan man tackler at være alenemor med sine børn.

1. De fleste børn har både en mor og en far. Og denne type familie vil børn spejle sig i. Som enlig mor gælder det om at formidle en holdning om, at familier kan se meget forskellige ud - der er storfamilier, delefamilier, enlige forældre, enebørn og børn med to mødre. Og at man kan få et godt liv i alle typer familier.

2. Hvis barnet kan mærke, at mor er glad og tilfreds med situationen, vil det smitte af på barnet. Barnet hører ikke kun, hvad mor siger, men mærker den stemning, der er, når man taler om familien.

3. Fortæl barnet sandheden om, hvordan familien hænger sammen. Men i en version, der er relevant for barnets alder.

4. Føler man, at barnet er for lille til at forstå sammenhængen, kan man sige: "Vi har ikke en far herhjemme, men det er for svært for mig at fortælle hvorfor lige nu."

5. Det er normalt, at helt små børn, der lige er blevet sproglige, peger på mænd og siger "far". Det gælder også børn med både en far og en mor. Her må man fortælle dem, at - Det er ikke din far, men et andet barns far.

6. Børn i børnehavealderen vil typisk begynde at undre sig over, hvordan familien (og verden) hænger sammen. Og man kan godt fortælle dem om biologien bag børn. Tit er børns spørgsmål dog mere konkrete, end voksne opfatter. Hvis et barn spørger, hvor det kommer fra, kan det f.eks. handle om, at de er nysgerrige efter, hvilken by de er født i.

7. Hvordan man fortæller om faderen må vurderes efter det enkelte barn. Tag udgangspunkt i barnets konkrete spørgsmål.

8. Som mor må man også lytte og acceptere det, hvis barnet er ked af ikke at have en far.

9. Drengebørn har brug for mænd at identificere sig med og pigebørn kvinder. Men det kan godt være andre forbilleder end far og mor.

10. Dårlig samvittighed fører intet godt med sig. Som mor må man stå ved, at man har bragt børn til verden uden en far. Og at intet liv er ideelt, men at livet er godt, som det er.

RELATEREDE LINKS:

Birthe Linddal Hansen, sociolog



Kernefamilien er stadig idealet

Sover dine børn nok?

Køb bogen "Familie uden kemi" i feminashoppen.dk