Baby kolik
Sundhed

Råd mod kolik: Få lægens bud på, om det virker

20. september 2017
Af Ulla Nielsen, (redigeret af Anne Romanelli)
foto: Panthermedia
Der er mange teorier om kolik og ligeså mange løsningsforslag til, hvad du kan gøre, hvis dit barn har kolik. Få lægens bud på, om nogle af de velmenende råd virker.

Hvad er kolik?

En del spædbørn får uforklarlige skrigeture fra de er 2-3 uger gamle, og det kalder man kolik, som egentlig betyder 'luftpassage i tarmene'.

Den medicinske definition på kolik er imidlertid utrøstelig gråd, der optræder i de første 3 levemåneder, som varer mere end 3 timer pr. dag, og som optræder mere end 3 dage om ugen.

Teorier om årsagen til kolik

Der har gennem tiderne været mange teorier om, hvorfor nogle børn skriger sig igennem de første 3 måneder af deres liv.

Nogle mener, at kolik handler om et umodent tarmsystem, og at det er anledning til gråden. Andre mener, at fødslen kan have forskubbet nerver i barnets ryg og nakke, og at dette gør ondt.

Atter igen andre mener, at de såkaldte kolikbørn er meget følsomme eller meget aktive børn, der reagerer stærkt på de mange nye indtryk i tilværelsen. Og endelig er der de, der mener, at kolikbørn ofte er overtrætte børn, der ikke har lært at finde ro.

LÆS OGSÅ: Har dit barn kolik? Sådan overlever du

Er skrigeturene kolik eller ej?

For forældre er det vigtigste, at man først og fremmest får barnet, der græder voldsomt og meget, undersøgt hos en læge for at sikre sig, at barnet ikke fejler noget. At barnet trækker benene op under sig og krummer sig sammen, behøver ikke betyde, at det er maven, det gør ondt i. Sådan reagerer spædbørn på alle former for smerte og ubehag.

Hvis barnet ikke fejler noget, kan det være en god idé at se på barnets spisevaner. Er det meget forslugent, kan skrigeturene handle om simpelt mavekneb, og så kan det måske hjælpe at have barnet mere opret, når det dier, og hjælpe barnet med at få bøvset. Nogle børn spiser simpelthen mere, end de har brug for.

Et sådant barn kan få ondt i maven af for megen mad, hvorpå han forveksler smerten med sult - og spiser endnu mere. Hvis man har mistanke om, at ens barn beder om mad for trøst og ikke for sult, kan det være en idé at forsøge med en sut eller med anden form for trøst, så man kan få brudt en ond cirkel.

Skrigeturene kan også skyldes, at man har et uroligt barn, der kun sover kort tid ad gangen. Her kan det være et forsøg værd at lade barnet ligge lidt, når det vågner op. Måske er der mere søvn undervejs? Forsøg evt. at nynne barnet i søvn igen.

Hvad kan man gør mod kolik?

Drop mælken! Tag baby til zoneterapeut! Prøv en kiropraktor!

Mange forældre til kolikbørn bliver bestormet med velmenende råd og anbefalinger, der skal få kolikken til at forsvinde. Mange oplever også, at et eller flere af rådene hjælper på kolik. Men rent videnskabeligt er der ingen beviser for effekten.

Overlæge Anders Pærregaard fra børneafdelingen på Hvidovre Hospital vurderer her effekten af de hyppigste råd mod kolik:

1. Kiropraktor

Kiropraktik mod kolik er meget systematisk undersøgt. Konklusionen er, at det ikke virker. En stor gruppe forældre til kolikbørn var med i et studie, hvor alle blev tilbudt et behandlingsforløb. Den ene gruppe kolikbørn fik kiropraktik, den anden gruppe fik ingen behandling. Forældrene vidste ikke, hvilken gruppe deres børn var med i. Resultatet var, at forældrene til begge grupper spædbørn oplevede en forbedring.

2. Zoneterapi

Der er ikke videnskabeligt belæg for, at det skulle hjælpe. Men det er en uskyldig og harmløs behandlingsform.

3. Mor skal lægge kosten om

Der er et lille overlap mellem kolikbørn og børn, der senere udvikler mælkeallergi. Hos nogle børn, der bliver ammet, har det en effekt, hvis moren holder sig fra mælkeprodukter. Effekten ses efter 1-2 uger. Hvis barnet får modermælkserstatning, findes der en anden type erstatning, man kan give. Men det er ikke noget, man skal kaste sig ud i på egen hånd, for det smager ifølge overlægen 'ubegribeligt ringe', og der er risiko for, at barnet nægter at spise overhovedet. Rådfør dig derfor altid med læge eller sundhedsplejerske.

4. Mylicondråber

Dråberne fås i håndkøb og gives til barnet 10 minutter før et måltid. Dråberne skulle nedsætte mængden af luft i tarmene, som nogle mener, giver kolikbørnene ondt i maven. Men der er ingen undersøgelser, der påviser, at mylicondråber har en effekt på kolik. Dråberne er dog uskadelige og bliver brugt en del.

LÆS OGSÅ: Gode råd mod forstoppelse hos baby

Læs også