https://imgix.femina.dk/media/2985271104e2468e978081cf711fa367_8.jpg
Sundhed

Zenia's yogaeventyr 9

16. marts 2012
af Zenia Santini
Zenia har begivet sig ud på lidt af et eventyr. Hun har nemlig besluttet sig for at tage en uddannelse som poweryogainstruktør i USA. Du kan læse med de næste mange uger, hvor hun fortæller om sit nye liv og uddannelse i USA

Fredag d. 24. februar

Vi har haft lektier for. Ti siders yogaopgave efter eget emne!

I dag afleverede vi vores skriftlige yogaopgave, som nogle af os skulle fremlægge. Det blev ikke peget på mig, men jeg kan fortælle, at de opgaver der blev lagt ud med var heftige og meget følsomme livsberetninger. Jeg vil ikke være bekendt andet end at nævne et par enkelte stikord som: Stofmisbrug, voldelige ægteskaber, spiseforstyrrelser, skyldfølelse og skam.

Egentlig ret meget at tage ind for en ydmyg og lettere reserveret dansk fidus, der bare gerne vil lave yoga. Jeg blev både overvældet og overrasket. Faktisk så overrasket, at jeg er blevet i tvivl om min egen opgave er fuldstændig misforstået? Efter at have hørt den ene voldsomme livshistorie efter den anden, gik det op for mig, at min meget faktuelle aflevering er, for at sige det på godt dansk, helt og aldeles røvsyg. Min opgave, som den ser ud nu, lider af cirka 0% personlighed. Jeg har udelukkende taget udgangspunkt i yoga, biologi og biokemi. Altså for at sige det uden omsvøb, nørdet.

Jeg beundrer og respekterer selvfølgelig tilliden fra mine forholdsvis nye bekendtskaber, som jo alligevel kun er en weekend gamle. Og efter min mening er mine medyogier ufatteligt modige. Det der blev sagt var meget autentisk og jeg er meget imponeret over den styrke og tillid som de kvinder, jeg nu er kommet i selskab med, besidder. Jeg var ikke forberedt på at høre så meget ærlighed og det sætter barren ret højt. Jeg må se, om jeg kan spice min opgave lidt op til når min tur kommer, og jeg skal på talerstolen.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/18e55ee6167343ce9f376125a493bb80.jpg

https://imgix.femina.dk/legacy/media/8f316a6474364a148b0e4d70ab91759c.jpg
Hørt i yoga-studiet:

Velkommen til min verden.
XX Zenia

6 meditationstyper

Zenias yogaeventyr 6

Zenias yogaeventyr 7

Zenias yogaeventyr 8

Læs også